- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
658

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weihaiwei - Weijde, R. v. d. - Weil, Gustav - Weil, Henri - Weiland, Petrus - Weilbach - Weilbach, Philip - Weilburg - Veile, Christen Ostersen - Weilen, Joseph von - Weils Sygdom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overgav sig efter en kort Modstand, og den i
Havnen indespærrede kinesiske Flaade faldt i
Japanernes Hænder. Efter Fredsslutningen blev
W. atter tilbagegiven Kina. Da imidlertid
Rusland 1898 under Form af en Forpagtning
bemægtigede sig Port Arthur, erhvervede England
W. som en Modvægt mod Ruslands Planer i
Nordkina. Ifølge Traktaten med Kina skulde
England være berettiget til at holde W. besat,
saa længe Russerne besad Port Arthur. Da
denne Havn, 1905, gik over til japansk
Besiddelse, beholdt England alligevel W. Der er dog
Forhandlinger i Gang om Byens Tilbagegivelse
til Kina. Handelsomsætningen med Udlandet
havde 1924 en Værdi af 13,5 Mill. Doll.
M. V.

Weijde [’væ^idə], R. v. d., se Weyden.

Weil [va^il], Gustav, tysk Orientalist og
Historiker (1808—89), virkede efter et
Studieophold i Paris og Kairo i en Aarrække som
Professor i Heidelberg; 1837—41 udgav han en
tysk Oversættelse af »Tusind og een Nat«, der
vandt stor Udbredelse. Større Betydning har
dog hans historiske Arbejder, navnlig hans
»Geschichte der Chalifen« (3 Bd, Stuttgart
1846—51), der fortsattes med to Bind i »Geschichte
des Abbasidenchalifats in Ägypten« (Stuttgart
1860-62).
J. Ø.

Weil [væ.j (væl?], Henri, tysk-fr. Filolog, f.
i Frankfurt a. M. 1818, d. i Paris 1909. Han kom
i en tidlig Alder til Frankrig, tog Doktorgraden
i Paris 1845, blev naturaliseret 1848 og
Professor i Besançon, 1876 i Paris. W.’s vigtigste
Arbejder er Udgaver af Tragedier af Euripides
(1868—71) og Aischylos (1881—84) og af Taler
af Demosthenes (1873—86). Desuden har han
udgivet Études sur le drame antique (1897) og
Études sur l’antiquité grecque (1900).
H. H. R.

Weiland [’væ^i£ant], Petrus, hollandsk
Sprogforsker, f. 1751, d. i Rotterdam 1842.
Præst i det remonstrantiske Kirkesamfund.
Udgav i 1794 en hollandsk Ordbog i 11 Bd, hvoraf
i 1815 udkom en ny Udgave, forkortet til 5 Bd.
Sammen med Siegenbeek blev han anmodet om
at foreslaa Regler til Forbedring og Regulering
af Ortografien og udgav en hollandsk
Sproglære (1805). Har desuden skrevet flere
Ordbøger.
V. K.

Weilbach [’va^ilbak], lille Badested i
Preussen, Provins Hessen-Nassau, tæt ved Stationen
Flörsheim a. M. paa Jernbanelinien
Wiesbaden—Frankfurt a. M. W. ligger paa
Taunus-Skraaningen, 135 m o. H. i en meget smuk Park,
dækket mod Nordenvinden. Der er et mildt
Klima. I W. findes en kold Svovlkilde (13,75°
C.) samt en kold alkalisk-muriatisk Kilde (12,5°
C.). Vandet bruges til Drikke-, Bade- og
Indaandingskure. W. søges for Katarrer af
Slimhinderne, Leversvulst, Gigt, Reumatisme. Sæson
1. Maj til 15. Septbr.
(Lp. M.). E. F.

Weilbach [’va^ilbak], Philip, dansk
Kunsthistoriker, f. i Usserød 5. Aug. 1834, d. i Kbhvn
22. Novbr 1900. Student 1852; studerede
Kunsthistorie og Æstetik; udgav 1855 en Samling
»Anakreontea«, fri Oversættelser af
anakreontiske Digte, og skrev en Del Artikler i Blade og
Tidsskrifter (et Udvalg optrykt i »Kunst og
Æsthetik« 1870). 1860-62 opholdt han sig i
Rom som Sekretær hos den nordiske Konsul.
Senere har W. leveret et stort Antal
kunsthistoriske og kritiske Bidrag til Leksika og
Tidsskrifter og af Bøger forfattet »Maleren
Eckersberg« (1872) og »H. V. Bissen« (1898). Hans
Hovedværk — og det, der vil bevare hans Navn
— er »Dansk Kunstnerlexikon« (1877—78); ny
Udgave 1896—97. Der forberedes nu en 3.
Udgave, kritisk revideret og forøget, under
Ledelse af hans Søn Fr. W. og Sig. Schultz. W.
var i sin Ungdom en Tid Assistent ved kgl.
Malerisamling under Høyen. Fra 1883 til sin
Død Sekretær og Bibliotekar ved
Kunstakademiet.
(S. M.). P. J.

Weilburg [va^ilbork}, By i preussisk
Provins Hessen-Nassau, 48 km ØNØ. f. Koblenz;
(1925) 3603 Indbyggere. Den gamle By ligger
paa en af Lahn næsten helt omflydt Højde, der
paa Landsiden endda er gennembrudt af en
Skibsfartstunnel; her findes et tidligere
Residensslot for Greverne og Hertugerne af
Nassau, nu tilhørende Storhertuginden af
Luxemburg.
O. K.

Veile, Christen Ostersen, dansk
Retskyndig — 1650 —. Vistnok uddannet paa en
Herremands-Skrivestue, senere Herredsfoged i Faxe,
hvor han ogsaa tog sig af det lokale Kirke- og
Skolevæsen, 1637 bosat i Roskilde, hvor han
blev Raadmand. Om V.’s Livsforhold vides
iøvrigt intet. At hans Navn endnu erindres,
skyldes hans Glossarium juridicum
Danico-Norvegicum
. Det er: »Alle Gamle Danske og Norske
Glosers rette Forklaring, som findes i de
Skaanske, Sielandske, Judske og Norske Lovbøger
etc.« (1641, 3. Opl. 1665), som han udgav bl. a.
efter Tilskyndelse af og med Hjælp af
Professor Claus Plum; 2. og 3. Udg. er ledsaget af en
»Tractat offver alle de Faldsmaal oc Bøder,
som findis udi alle vores Lower oc Statuter«.
V.’s Værk er helt igennem et Barn af sin Tid,
blev dog længe betragtet som en Autoritet og
kan ogsaa raadspørges endnu.
Fz. D.

Weilen [’va^ilən], Joseph von, egentlig
Weil, østerrigsk Dramatiker, f. i Tetin ved
Prag 28. Decbr 1828 (ell. 30), d. i Wien 3. Juli
1889. Han skulde egentlig have været Købmand,
men flygtede til Wien, hvor han deltog i
Martsrevolutionen 1848, blev anbragt i Hæren og 1849
udnævnt til Officer. 1852 blev han Lærer ved
Kadetskolen i Hainberg, 1854 Professor i
Historie ved Ingeniørakademiet i Znaim og
forflyttedes 1861 til Wien. Han adledes 1874 og
udnævntes til Hofraad 1887. Som Digter
debuterede W. med »Phantasien und Lieder« (1853),
udgav derpaa et Epos »Männer vom Schwerte«
og Tragedien »Tristan«, som blev spillet paa
en Række tyske Scener. Af hans øvrige
dramatiske Værker kan nævnes »Am Tage von
Oudenarde«, »Graf Horn«, »Der neue Achilles«, »An
der Pforte der Unsterblichkeit«, »Dolores« og
»König Erich«. Han har ogsaa skrevet
Romanen »Daniela«. W. var en udpræget Epigon,
der ejede Formens Tiltrækning. Hans Dialog,
der er omhyggelig tilsleben, udgør
Tiltrækningen ved hans dramatiske Digtning. W. indtog
en førende Plads i Wiens litterære og
kunstneriske Liv som Præsident for »Concordia«.
C. B-s.

Weils Sygdom [va^ils-](icterus infectionis)
er en i Norden meget sjælden Sygdom, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0670.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free