- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
660

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weinel, Heinrich - Weiner, Leo - Weinfelden - Weingarten - Weingartner, Felix, Edler von Münzberg - Weingærtneria - Weinheim - Weinhold, Karl - Weininger, Otto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Geister im nachapostolischen Zeitalter bis auf
Irenäus« (1899) og »Biblische Theologie des
Neuen Testaments« (1911, 3. Opl. 1921).
H. M.

Weiner [’væinær?], Leo, ungarsk Komponist,
f. 16. April 1885, studerede i sin Fødeby
Buda-Pest, hvor han blev Teater-Kapelmester og nu er
Teorilærer ved Musikakademiet; han omtales
som en original og i moderne ungarsk Musik
fremtrædende Komponist af Orkesterværker,
Kammermusik, Klaverstykker o. a., og er
ogsaa optraadt som Musikforfatter (særlig om
ungarsk Musik).
W. B.

Weinfelden [’va^infældən], lille By i Schweiz,
Kanton Thurgau, ligger 16 km Ø. f. Frauenfeld
446 m over Havet ikke langt fra Floden Thur
og ved Banen fra Frauenfeld til Romanhorn.
(1920) 4328 Indbyggere, hvoraf 3/4 er
Protestanter. W. ligger ved Foden af Ottenberg,
hvorpaa et gammelt Slot, og har Vinavl,
Væveri- og Broderiindustri.
(H. P. S.). O. K.

Weingarten [’va^ingartən], 1) By i den tyske
Fristat Württemberg i Donau-Kredsen, ligger
i den smukke Dal, Schussenthal, er forbundet
med Ravensburg ved en Sporvognslinie (4,4
km) og har (1925) 7299 Indbyggere.
Strømpestrikkeri, Maskinfabrikation, Jernstøberi,
Trikotagefabrikation. Midt i Byen paa Martinberg
findes det 1053 grundlagte Benediktinerabbedi
W. (nu Kaserne) med en mægtig Kirke (bygget
1715—24), der har et stort Orgel med 6666
Piber og skal gemme som Relikvie en Draabe af
Kristi Blod, hvad der har givet Anledning til
en aarlig Valfart, det saakaldte »Blutritt«. W.
var indtil 1868 en Flække ved Navn Altdorf-W.
2) W., Flække i Fristaten Baden i Kredsen
Karlsruhe ved Jernbanelinien
Heidelberg-Karlsruhe, har (1925) 5073 Indbyggere.
Opdragelsesanstalt.
(Joh. F.). O. K.

Weingartner [’va^in-], Felix, Edler von
Münzberg
, østerrigsk Dirigent og
Komponist, f. 2. Juni 1863 i Zara (Dalmatien),
studerede samtidig Musik og Filosofi og afsluttede
sine Studier ved Leipzigs Konservatorium og
hos Liszt i Weimar. W. beklædte derefter
Kapelmesterstillingen i forskellige mindre Byer,
indtil han (1891) blev Dirigent ved den kgl.
Opera i Berlin og af Kapellets
Symfoni-Koncerter. Hans Ry som en af Tidens ypperste
Orkesterledere bredte sig nu, og talrige
Kunstrejser førte ham ud over Tysklands Grænser
(Frankrig, Skandinavien). Helbredshensyn
nødte ham til at opgive Operaledelsen i Berlin
(1898). Siden har W. ført en noget urolig
Tilværelse som Dirigent af »Kaimkoncerterne« i
München, Direktør for Wiens Hofopera og
»Philharmonikernes« Koncerter dér,
Kapelmester ved Stadtteatrets Opera i Hamburg,
Generalmusikdirektør i Darmstadt, Leder af
»Volksoper« i Wien og endelig (1927) Direktør
for Basels Konservatorium, samtidig med, at
han har fortsat en vidtstrakt Optræden i
Europa og Amerika som Orkesterdirigent (1927 i
Kbhvn); som W.’s Specialer kan nævnes
Beethoven, Wagner og Liszt. Han har ved Siden
af Dirigentvirksomhed udfoldet en livlig
kompositorisk og musiklitterær Virksomhed. Hans
Operaer »Sakuntala« (1884), »Malavika«,
»Genesius« og Trilogien »Orestes« m. fl. er opført,
men uden synderligt Held. I Koncertsalen er
med større Resultat fremført symfoniske
Digtninge (»König Lear«, »Die Gefilde der Seligen«),
4 Symfonier, Ouverturer, Koncerter for Violin
og for Cello, Kammermusik (Strygekvartetter,
Sextet, Klarinet, Kvintet etc.) og adskillige
værdifulde Sange og Klaverstykker. W.’s livfulde
og intelligente, til Dels polemiske Skrifter er
»Die Lehre von der Wiedergeburt und das
musikalische Drama«, »Über das Dirigiren«,
»Bayreuth«, »Die Symphonie nach Beethoven« (1897),
»Ratschläge für Afführung der Symphonien von
Beethoven« (1906) (senere ogsaa af Schubert,
Schumann, Mozart), endelig har W. udgivet sine
Erindringer (1923) og Skrifter af mystisk
Indhold. (Litt.: J. L. Lusztig, »F. W.« [1908]
og Felix Günther, »F. W.« [1918]).
W. B.

Weingærtneria [va^ingært-], se Sandskæg.

Weinheim [’va^inha^im], By i Fristaten Baden,
Kredsen Mannheim, Hovedstad i Amtsdistriktet
W., ved Weschnitz og Jernbanelinien
Frankfurt a. M.—Heidelberg, har (1925) 15793
Indbyggere, Rester af en gammel Befæstning, Slot
med Park; Fabrikation af Læder og
Lædervarer, Maskiner, Børster, Gummivarer,
Garveri, Teglbrænderi. I Nærheden Ruiner af Slottet
Windeck og en jernholdig Kilde med
Badeanstalt.
(Joh. F.). O. K.

Weinhold [’va^inhålt], Karl, tysk
Germanist (1823—1904). Efter at have studeret i Halle
var W. som Professor knyttet til forskellige
tyske Byer og udgav en Række fremragende
filologiske og kulturhistoriske Skrifter. Blandt
de betydeligste af hans Værker maa anføres:
»Die deutschen Frauen im Mittelalter« (1851,
3. Udgave 1897), »Altnordisches Leben« (1856),
»Die heidnischen Todtenbestattungen in
Deutschland« (1859), »Alemannische Grammatik« (1863),
»Bayrische Grammatik« (1867) og
»Mittelhochdeutsche Grammatik« (2. Udgave 1882).
Desuden udgav han ældre tyske Digtninge samt
»Dram. Nachlass von M. R. Lenz« (1884) og
var den første Redaktør af »Zeitschrift des
Vereins für Volkskunde«.
(O. Th.). L. Ha.

Weininger [’va^ineŋər], Otto, østerr. Filosof
af jødisk Afstamning, f. 6. April 1880 i Wien, d. for
egen Haand 3. Oktbr 1903. I hans Dødsaar
udkom hans eneste Værk, »Geschlecht und
Character«, der vakte en fænomenal Opsigt og
senere er udkommet i talrige Oplag (11. Udg.
1909) og oversat paa flere Sprog (paa Dansk
ved K. Gjellerup »Køn og Karakter« [Kbhvn
1905]). Paa nogle Punkter har W. anet enkelte
af de Resultater, den senere eksperimentelle
Seksualforskning har naaet, men Værket er
desuden et Angreb paa Kvinden som
Kønsvæsen og paa hendes Stilling i Samfundet,
rettet med en Intensitet og vild Lidenskab, som
intet Sidestykke kender. W. er en i al sin
Ensidighed genial Himmelstormer. Med
forbløffende Overlegenhed tumler han alle Kønslivets
Problemer og belyser dem filosofisk,
psykologisk og historisk, medens han kaster om sig
med blændende Paradokser. Værket fremkaldte
en sand Storm blandt alle Landes Kvinder, og
der opstod en hel Litteratur om det. (Litt.:
Swoboda, »O. W.’s Tod« [Leipzig 1911]).
(K. V. H.). L. F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0672.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free