Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weinsberg - Weinschenkit - Weipert - Weir, Robert Walter - Weir-Mitchell's Kur - Weis, Andreas Peter - Weis, Frederik Anton - Weise, Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Weinsberg [’vai^nsbærk], By i den
württembergske Neckar-Kreds, Hovedstad i
Oberamt W., 5,4 km Ø. f. Heilbronn i den smukke
og frugtbare W.-Dal ved Foden af det vinrige
Schlossberg, har (1925) 3658 Indbyggere.
Vindyrkningsskole, Frugt og Vinavl. Ved Foden
af Schlossberg Justinus Kerner’s Bolig med
Haveanlæg og Mindesmærke, og paa Toppen
Ruinerne af Slottet Weibertreu. Navnet
hidrører fra et Sagn, ifølge hvilket Kejser Konrad
III efter en over Grev Welf vunden Sejr 1140
under Belejringen af Byen skulde have tilladt
Kvinderne at forlade Byen, medførende, hvad
de kunde bære. De bar da deres Mænd ud paa
Ryggen og deres Børn under Armene,
hvorefter Kejseren tilgav alle Indbyggerne. Et stort
Oliemaleri (fra 1659) i Stadskirken forestiller
denne Begivenhed. 1440 kom W. under Pfalz
og 1504 under Württemberg. (Litt.: Merk,
»Geschichte der Stadt W. und ihrer Burg
Weibertreu« [W. 1880]; Weller, »Die Weiber
von W.« [Stuttgart 1903]).
(Joh. F.). O. K.
Weinschenkit, Mineral af Sammensætning
(Er,Y)PO4,2H2O, der er fundet som
sammenfiltrede Masser eller radialstraalede,
monokline Krystalnaale af hvid Farve ved Amberg
Jernminer i Bayern.
O. B. B.
Weipert [’va^ipərt, tsch. ’væjpərti], se Vejprty.
Weir [wi.ə], Robert Walter,
nordamerikansk Maler, f. 1803 i New Rochelle (New
York), d. 1889, studerede hjemme, i Paris og i
Italien (under Benvenuti, Firenze) og indtog en
fremtrædende Plads i sit Lands Kunstliv.
1837—79 Professor i Tegning ved Militærakademiet i
Westpoint, Professor ved og 1829 Medlem af
det amerikanske Nationalakademi. Han malede
bl. a. Portrætter og Historiebilleder: »De
puritanske Pilegrimmes Indskibning« (1845,
Kapitoliet i Washington), »Dante og Virgil« (1869),
»Kristus paa Oliebjerget« (1877) m. v.
A. Hk.
Weir-Mitchell’s Kur [’wi.ə-’mit∫ə£s-], se
Fedningskure.
Weis, Andreas Peter, dansk
Embedsmand, Søn af Musikelskeren Departementschef
i Kultusministeriet Carl Mettus W.
(1809-72), f. i Kbhvn 30. Oktbr 1851, Student 1871,
Cand. jur. 1877, 1879 Assistent i
Kultusministeriet, samtidig 1880—88 Assistent ved
Kobberstiksamlingen, 1888 Fuldmægtig, 1892
Kontorchef, 1909—13 konstitueret Chef for det kgl.
Teater, 1912—21 Departementschef i
Kultusministeriet, 1921 Administrator ved
Kunstakademiet. I sin Gerning i
Kultusministeriet trak W. navnlig et stort Læs under
Forarbejderne til Skoleloven af 24. Marts
1899; at hele den ældre indviklede
Lønningsordning (Tiende, Nannest o. a.) blev afløst af
et paa mere moderne Principper bygget System
med stigende Pengeløn, skyldes for en
væsentlig Del W. Medlem af Statens Komité til
Understøttelse af Bogsamlinger og af Direktionen
for de forenede Skoler. Sammen med H. Hage
udgav W. »De gældende Retsregler for det
højere Skolevæsen i Danmark. En systematisk
og kronologisk Haandbog« (I—II, 1891), som
Departementschef »Meddelelser angaaende de
højere Almenskoler i Danmark« for Skoleaarene
1912-21 (1914-22, for Aarene 1917-21 sammen
med K. Glahn). Som Teaterchef virkede W.
med Karl Mantzius som Direktør; særlig
Duumviratets første Sæsoner — »Gyldenaaret« —
syntes at varsle bedre Tider for det kgl.
Teater; i øvrigt slog W. kraftigt til Lyd for
Indførelsen af en Talescene. Selv kunstnerisk
begavet har W. spillet en fremtrædende Rolle i
dansk Kunstliv. Han stod Jul. Lange nær og
var Carl Jacobsen’s fortrolige Ven og
Raadgiver, var derfor ogsaa aktivt Medlem af
Komiteen til Ordningen af Ny Carlsberg
Glyptoteks Bygnings- og Bestyrelsesforhold, Medlem
af Bestyrelsen baade for Ny Carlsberg
Glyptotek — en Tid lang ogsaa Formand — og for
Ny Carlsberg Fondet. Ogsaa i Ordningen af
den Hirschsprung’ske Samlings Forhold, særlig
ved dens Overgang til Staten, tog W. betydelig
Del. W.’s musikalske Interesser har skaffet ham
Sæde i Bestyrelsen for forskellige musikalske
Foreninger i Kbhvn; 1910 Kultusministeriets
Delegerede i det kgl. danske
Musikkonservatorium. W.’s ministerielle Stilling medførte
tillige, at han fik Sæde i en Række Udvalg
vedrørende Universitets-, Museumsforhold o. l.
Fz. D.
Weis, Frederik Anton, dansk
Plantefysiolog, f. i Beder ved Aarhus 28. Novbr 1871,
blev Student fra Aarhus 1890, studerede
Plantefysiologi under R. Pedersen og tog
Magisterkonferens i dette Fag 1897; i 1902 tog han
Doktorgraden, og i 1903 studerede han i Udlandet,
bl. a. i Paris. Fra 1898—1905 var han Assistent
ved Carlsberglaboratoriets kemiske Afdeling, i
1904 blev han Docent i Bakteriologi ved
Landbohøjskolen og 1905 Professor i Plantefysiologi
smst. I denne Stilling har W. udfoldet en
frugtbar Lærervirksomhed, og den
plantefysiologiske Undervisning har under hans Hænder
udviklet sig stærkt. Hans Evne til at fremstille
Fysiologiens Problemer i let tilgængelig Form
er betydelig; herom vidner hans store Værk:
»Livet og dets Love« (1911, 2. Udg. 1923) og
hans sammen med Johs. Schmidt udgivne Bog
om Bakterierne (1901). Af hans videnskabelige
Arbejder kan i øvrigt fremhæves hans
Doktordisputats: »Studier over proteolytiske Enzymer
i spirende Byg (Malt)«. Senere hen har han
fortrinsvis beskæftiget sig med
Skovbrugsundersøgelser og har dels alene, dels i Forbindelse
med P. E. Müller udgivet flere fortjenstfulde
Arbejder om Stofomsætningen i Skovbunden.
For Øjeblikket er V. Forsøgsleder ved en
Række Gødningsforsøg, der paa hans Initiativ er
sat i Gang af Dansk Skovforening. W. har
ogsaa udpræget sociale Interesser. Han var
saaledes Medstifter af og i flere Aar Formand for
Foreningen »Den personlige Friheds Værn«.
B. J.
Weise [’va^izə], Christian, tysk Digter,
f. i Zittau 30. Apr. 1642, d. smst. 21. Oktbr
1708. Han studerede 1660—63 Teologi, Filosofi,
Jura og Medicin i Leipzig, blev 1668 Sekretær
hos Administratoren i Magdeburg, Grev von
Leiningen-Westerburg, og udnævntes 1670 til
Latinskoleprofessor i Weissenfels, for 1678 at
gaa som Rektor til sin Fødeby. Sin digteriske
Virksomhed indledede han som en frisk og
formfuld Lyriker og som moraliserende
Romanforfatter med politisk Tendens. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
