Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vekselbrug - Vekselerer - Vekselfalsk - Vekselhjul - Vekselkurs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Størst Udbredelse har V. paa
Laaland-Falster, og her er en stor Del (c. 38 %) rene V.
med 1-aarigt Græsleje og uden Brak, men med
stort Roeareal.
Se i øvrigt Landbrugssystemer.
A. C-n.
Vekselerer, en Person, der driver en særlig
Næring med Borgerskab for Veksling af
fremmed Mønt, Handel med Valuta, Køb og Salg
pr. Kommission af Aktier og Obligationer,
Ordning af Prioritetslaan og andre
Pengeforretninger. For at blive noteringsberettiget kræves
visse Kvalifikationer samt desuden Borgerskab
som Grosserer. De ikke-noteringsberettigede V.
kaldes ofte Outsider-Vekselerere.
Ch. V. N.
Vekselfalsk begaas ved, at man falskelig
underskriver en Vekselforpligtelse (Udstedelse,
Accept, Endossement o. s. v.) med en andens
Navn eller med et fingeret Navn. Endvidere
maa hertil henregnes
Vekselforfalskning, der foregaar ved, at Ihændehaveren af
en Veksel forvansker dennes Indhold, f. Eks.
ved at forandre dens paalydende Beløb til et
større. Angaaende den strafferetlige Behandling
af V., se Falsk.
(E. M.). A. Gl.
Vekselhjul tilsigter at give en dreven Aksel
forskellige Hastigheder, medens Drivakslen gaar
med uforandret Hastighed. I den simpleste
Form haves forskellige Hjul til at paasætte de
nævnte Aksler, men ofte er der indskudt
Mellemaksler. V. findes hyppigst til
Værktøjsmaskiner, og et Sæt — enten et løst Sæt eller
fast, indbygget i en Motor- eller Gearkasse — kan
indbefatte et betydeligt Antal, hvis Brug lettes
ved, at der er formeret en Tabel til Vejledning
om deres Sammenstilling.
(F. W.). D. H. B.
Vekselkurs, ogsaa betegnet Valutakurs,
er Prisen paa disponible Fordringer, betalbare
i fremmed Mønt (Valuta), saaledes som den
faar sit Udtryk ved Børsernes officielle
Notering. Foruden a vista Fordringer er ogsaa
Veksler med længere Løbetid mange Steder
Genstand for Notering, og Prisen paa disse
bliver ikke helt den samme, idet Diskontoen
gaar fra, samtidig med, at der gør sig et
spekulativt Moment gældende. Paa flere Børser
noteres endvidere saavel en Køber- som en
Sælgerkurs. men dette er f. Eks. ikke Tilfældet
i Kjøbenhavn, hvor der for hvert Land kun
finder een Notering Sted, som angiver
Sælgerkursen for a vista Fordringer. Paa Kjøbenhavns
Børs er Kursen Udtryk for, hvor meget der
maa betales i dansk Mønt for et vist fast Beløb
i udenlandsk Mønt, enten 1 eller 100 Enheder
af den paagældende Mønt, og en tilsvarende
Noteringsmaade anvendes de fleste Steder, dog
ikke i London, hvor Kursen — bortset fra
enkelte Undtagelsestilfælde — angiver, hvor stort
et Beløb i udenlandsk Mønt man faar for 1
Pund Sterling. Forskellen i Noteringsmaade
viser sig bl. a. derved, at naar den faste Valuta
er i Udlandet, faar en høj Pris paa
udenlandske Fordringer sit Udtryk i en høj V., medens
den ved den omvendte Fremgangsmaade
udtrykkes i en lav V. Handelen med udenlandske
Fordringer har sin store Betydning derigennem,
at den gør Børserne til en Slags
Clearing-Institutter for Vare- og Kapitalomsætningen
mellem Landene. Naar en dansk Forretningsmand
gennem Vareeksport er kommet i Besiddelse af
et udenlandsk, f. Eks. et engelsk
Tilgodehavende, kommer han lettest til sine Penge ved at
sælge Fordringen til en Importør, der da kan
fyldestgøre sine Betalingsforpligtelser ved at
forsende Eksportørens Fordring til England. To
udenlandske Fordringer er paa den Maade
blevet erstattet af to indenlandske, og det er kun
Differencen mellem et Lands indgaaende og
udgaaende Betalingsforpligtelser, der bliver Tale
om at udligne paa anden Maade.
I Praksis viser et Misforhold mellem Tilbud
og Efterspørgsel paa Valutamarkedet sig ved,
at V. fjerner sig fra Ligevægtspunktet Pari.
Hvor Talen er om to Guldfodslande, bestemmes
dettes Beliggenhed af Forholdet mellem de to
Pengeenheders Guldindhold, og Udsvingene
kan da ikke blive synderlig store, idet blot en
lille Stigning af V. over Pari vil gøre det
fordelagtigt at kræve indenlandske Pengesedler
indløst med Guld, forsende dette Guld til
Udlandet og paa den Maade forøge Udbudet af
Fordringer paa Udlandet, medens omvendt et
Fald i V. kan føre til Import af Guld. Der er
med andre Ord to Grænser, som Kurserne kun
for en kortere Tid kan overskride, nemlig
henholdsvis det øvre og det nedre Guldpunkt,
hvis Beliggenhed i øvrigt kan variere noget,
afhængig som den er af Guldets
Forsendelsesomkostninger og forskellige andre Faktorer.
Anderledes derimod, hvor der ikke er nogen
fælles Basis for de to Valutaer, idet det for
Eksempel drejer sig om Forholdet mellem en
Guldvaluta og en Sølvvaluta eller mellem to
Valutaer, af hvilke den ene er en fri
Papirvaluta. I førstnævnte Tilfælde vil Paripunktet
svinge med Værdiforholdet mellem de to
Metaller, i sidstnævnte Tilfælde har man end ikke
dette Holdepunkt at støtte sig til. Kurserne vil
ifølge Sagens Natur have en Tendens til at
afpasse sig efter Forholdet mellem de to
Valutaers indenlandske Købekraft eller med andre
Ord, efter hvad man har kaldt deres
Købekraftsparitet, men meget betydelige
Afvigelser herfra kan forekomme, idet
Papirvalutaer let bliver et Bytte for voldsomme
Spekulationer, som man tydeligt saa det under
Verdenskrigen og i de første Aar efter dens
Afslutning, da Guldmøntfoden Verden over var
sat ud af Kraft. Naar Kursen paa en Valuta
er faldende som Følge af, at Seddeludstedelsen
i det paagældende Land overstiger
Omsætningens legitime Behov, eller af andre Grunde,
skabes der let en Forventning om, at
Bevægelsen vil fortsættes, og dette kan føre til, at
Kursfaldet forstærkes, saaledes at den
paagældende Valuta bliver noteret under
Købekraftspariteten eller, om man vil, bliver
undervurderet, hvilket virker importhemmende
og eksportfremmende, idet de Handlende i Ind-
og Udland vil søge at drage Fordel af, at det
indenlandske Prisniveau ikke er steget saa
stærkt som V. paa Udlandet. Man siger i dette
Tilfælde, at den paagældende Valutas indre
Værdi er højere end dens ydre Værdi. Og
omvendt, naar Bevægelsen gaar den modsatte
Vej; saa sker det let, at Valutaen bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
