Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weltz, Justinianus von - velum palatinum - Veluwe - velvet, velveteen - Welwitsch, Friedrich - Welwitschia - Welwitschiaceæ - Vem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Missionsbefaling (Matthæus 28, 19), Guds
almindelige Frelsesvillie, Kærligheden til Næsten,
Apostlenes og andre fromme Kristnes (ogsaa
Katolikkernes) Eksempel. For at fremme Missionen
foreslaar han Oprettelsen af et »Jesuselskende
Selskab«, der skal virke baade for Kristenlivet
i Tyskland og for Kristendommens Udbredelse
blandt Hedningerne, altsaa baade for indre og
ydre Mission. Som Missionærer ønsker han unge
Studenter, der skulde gennemgaa en særlig
Uddannelse paa Universiteterne og derpaa
ordineres, og som Virkefelt for deres Arbejde
nævner han de hollandske Kolonier i Ostindien.
Hans Forsøg paa at vinde Tilslutning til disse
Missionstanker hos de evangeliske Stænders
fælles Repræsentation paa Rigsdagen i
Regensburg mislykkedes, og i sit sidst« Skrift stævnede
han i skarpe Ord sin Samtids Gejstlighed for
Kristi Domstol, hvor de skulde besvare det
Spørgsmaal, om de havde Ret til at udlægge
Kristi Missionsbefaling falsk og Ret til at sige,
at den var uigennemførlig.
W.’s Skrifter fremkaldte et voldsomt Angreb
fra den ansete Superintendent i Regensburg,
Johann Heinrich Ursinus, der
stemplede ham som en Drømmer og Fantast, hvis
Planer gik ud paa at friste Gud. Hedningernes
Fordømmelse var selvforskyldt; for saadanne
Hunde og Svin skulde man ikke kaste Guds
Perler, hvad der allerede fremgik af, at Gud
ikke havde givet den nuværende Kristenhed
Magt til at gøre Undere. — Da der saaledes
ikke i Tyskland var nogen Jordbund for W.’s
Tanker, drog han til Holland, og da han heller
ikke her kunde vinde andre for Missionskaldet,
lod han sig selv indvie til Hedningeapostel af
den bekendte Sværmer Frederik
Brekling (s. d.), som var Præst i Zwolle, og drog
derpaa som Missionær ud til hollandsk Guyana.
Her skal han være død allerede 1668.
Af sin ortodokse Samtid blev W. anset for
en Sværmer; den nærmeste Eftertid glemte
ham; men den nyere missionshistoriske
Forskning har atter fremdraget hans Minde og
anerkendt ikke blot hans Motivers Renhed, men
ogsaa det velbegrundede i de fleste af hans
Forslag. Særlig maa det fremhæves, at han er
den første inden for den lutherske Kirke, der
fremsætter Tanken om, at Missionen bør
optages, ikke af den kristelige Øvrighed, men af
en frivillig Sammenslutning af vakte Kristne,
altsaa af et »Missionsselskab«. (Litt.: W.
Gröszel, »J. von W.« [Leipzig 1891]; »Die
Mission und die evangelische Kirche im 17.
Jahrhundert« [Gotha 1897]; Friis Berg i
»Nordisk Missions-Tidsskrift« [1914], S. 97—113,
164—175).
L. B-n.
velum palatinum, d. s. s. Ganesejlet,
se Gane.
Veluwe [fe’lyvə], et dilluvialt, gruset og
sandet Plateau i Nederlandene, liggende S. f.
Zuidersøen i Provinserne Gelderland og Utrecht.
Vandløbene har udgravet ret dybe Dale. De
højeste Punkter er Zierenberg (110 m) og
Torenberg (107 m). De lave Randpartier er
opdyrkede, medens der i de centrale Dele findes
Flyvesandsstrækninger og betydelige
Hedearealer med meterhøj Lyng. Her lever store
Faareflokke. Udstrakte Fyrreskove findes nu
plantede i de Egne, som ikke er anvendelige
til Kulturland.
M. H-n.
velvet [’ve£vit], velveteen [ve£vi’ti.n].
engelsk Renævnelse for Fløjl.
Welwitsch [’vælvet∫], Friedrich,
østerrigsk Naturforsker (1806-72). Efter i 1834 at
have forfattet et af Staden Wien prisbelønnet
Skrift (Reiträge zur kryptogamischen Flora
Unteröstreichs«) og have taget Doktorgraden i
Medicin, udsendtes han med det Formaal at
studere Floraen paa Azorerne og Kap
Verde-Øerne, men tog under Vejs Ophold i Portugal, hvor
han blev Direktør for de botaniske Haver i
Lissabon og Coimbra. Han har skrevet Genera
phycearum Lusitaniæ (2 Bind, 1850) m. m. Som
Deltager i en af den portugisiske Regering
udsendt Ekspedition til Vestafrika opdagede han
den mærkelige Plante Welwitschia (s. d.); sine
Rejser har han skildret i forskellige
Publikationer.
A. M.
Welwitschia [-sjia], Hook. f., Slægt af
Welwitschiaceæ med en enkelt Art W. mirabilis Hook. f.,
en af de besynderligst formede Blomsterplanter.
Den tykke og kegleformede, om end noget
sammentrykte Stængel er saa lav, at den kun naar
c. 10 cm over Jordoverfladen, men kan til
Gengæld opnaa saa anselige Dimensioner, at den
bliver indtil 4 m i Omfang; i Toppen er
Stænglen skaalformet fordybet og ved en Fure delt
i to Halvdele; Overfladen er haard og revnet.
Planten har kun 2 Blade, der er meget store
og ligger hen ad Jorden; de er liniedannede,
helrandede og blaagrønne. Disse Blade, der er
de eneste Løvblade, og som tidligere antoges at
være dens Kimblade, vedvarer hele Livet, og
Planten kan opnaa en Alder af c. 100 Aar; de
er derfor læderagtige og i den ydre Halvdel
sønderslidte. Hanblomsterne sidder i
kogleformede, stumpt firkantede og skarlagenrøde
Stande og har et firebladet Bloster samt 6
Støvblade. De hunlige Stande har en lignende Form,
men er meget større; Hunblomsterne har et
sambladet Bloster, der helt indeslutter Ægget.
Den koglelignende »Frugt« er firkantet; bag
hvert Skæl findes et bredvinget Frø. Planten,
der blev opdaget 1860 af Welwitsch, har
hjemme i Damaraland ved Hvalfiskebugten,
Hereroland og Nabolande paa Vestkysten af det
tropiske Sydafrika og vokser i Sandørkener.
A. M.
Welwitschiaceæ [-’sja’-], Familie af
Gnetinæ, kun omfattende een Slægt, Welwitschia
(s. d.).
A. M.
Vem (Vemb, 1330 Veæm), Sogn, Sogne-
og Stationsby i Vestjylland (Hjerm Herred,
Ringkjøbing Amt). Byen, som ligger 29 km N. f.
Ringkjøbing, 17 km Vest for Holstebro og 23 km
S. f. Struer, havde 1925 683 Indbyggere (1916:
569, 1906: 400). Der er her Kirke, Præstegaard,
Skole (opført 1908) med 6 Klasser, Teknisk
Skole (opført 1927), hvor tillige er installeret
en Folkebogsamling; Forsamlingshus,
Højskolehjem; endvidere: Kro, Markedsplads, Mølle,
Andels-Vandværk (anlagt 1917), et privat
Elektricitetsværk (1906), 2 Møbelfabrikker,
Maskinfabrik, Trælasthandel, flere
Købmandsforretninger og mange andre Handlende samt
Haandværkere m. m. — V. har 2 Jernbanestationer,
den ene paa Statsbanen mellem Ringkjøbing og
Holstebro og den anden som Udgangspunkt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
