Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - venetiansk Skole - Venetien - Venetsianov (Venezianof), Alexis Gavrilovitsch - Venetus, Franc Georg - Venev - Venevitinov, Dmitrij Vladimirovitsch - Venezia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kor, end paa det imitatoriske i de enkelte
Stemmers indbyrdes Forhold. De nederlandske
Skolers og den romerske Skoles fremtrædende
Kontrapunktik gør sig derfor netop i ringere
Grad gældende hos Venetianerne. — Den v. S.’s
Stil fik Efterlignere i andre Lande, saaledes i
Østerrig hos Jakob Gallus, i Tyskland hos
Hans Leo Hassier.
E. A.
Venetien, se Venezia.
Venetsianov [vjinje’tsjanåf] (Venezianof),
Alexis Gavrilovitsch, russisk Maler, f.
1780 i Njeschin, d. 1847 i Guv. Tver. V. gik paa
Akademiet i Petrograd og blev senere Medlem
af det, men levede mest tilbagetrukken paa sin
Landejendom; her skildrede han Bøndernes Liv
og malede hyggelige Landsbyscener. V.’s
Billeder ejer en Ærlighed, Finhed og Ynde, der
stiller dem paa en fremragende Plads i
russisk Kunst indtil Midten af 19. Aarhundrede.
»Ung russisk Bonde« kom til Ermitage-Galleriet
(Petrograd), »Hjemad« m. m. til
Tretjakov-Museet i Moskva. Han udførte ogsaa Portrætter og
religiøse Billeder. Et af hans først udstillede
Arbejder var et udmærket Kirkeinteriør (1820),
købt af Alexander I; han udgav i sin Ungdom
politiske Karikaturer af Napoleon og hans
Samtidige.
A. Hk.
Venetus, Franc Georg, italiensk
Filosof (16. Aarhundrede), var, som Navnet siger,
fra Venedig og kendt under Navnet Zorzi, som
er den venetianske Form for Georgio; hans
Hovedværk er De harmoniet mundi (1525), der
viser Tilknytning til den florentinske
Nyplatonisme, dog endnu stærkere præget af
pythagoræisk og kabbalistisk Mystik, men tillige
under Indflydelse af den nye Naturvidenskab.
W. N.
Venev, By i det mellemste Storrusland,
Guvernement Tula, ligger 45 km ØNØ. f. Tula
ved Venevka. (1920) 3448 Indbyggere. V.
har en Domkirke og driver Handel med Korn,
Læder og levende Kvæg.
(H. P. S.). N. H. J.
Venevitinov [vjinjivji’tinåf], Dmitrij
Vladimirovitsch, russisk Digter (1805—27),
hørte til den Puschkin’ske Kreds. Han var ikke
blot en talentfuld Lyriker, men som forstaaende
Elev af Tidens tyske Filosoffer, særlig
Schelling, kom han til at udøve en ret betydelig
Indflydelse paa den russiske litterære Kritik.
H. C-e.
Venezia [ve’netsia], tysk Venedig, engelsk
Venice, fransk Venise. 1) Tidligere
Republik i det nordlige Italien, der under sin
højeste Blomstringsperiode omfattede foruden
Byen V. hele Norditalien indtil Po og Adda,
Halvøen Istrien, den største Del af Dalmatien,
Del af Slavonien og Grækenland, de ioniske
Øer samt Kreta og Kypern. Det var en
Kystog Kolonistat med næsten 8 Mill. Indbyggere
(Historie se Byen V.). — 2) Det senere
østerrigske Kronland V. eller Venetien
(italiensk Il Veneto) omfattede den største Del af
den tidligere Republiks italienske Besiddelser
og svarer til det nuværende italienske
Landskab V. eller Venetien (compartimento
Veneto), der omfatter de 8 Provinser Belluno,
Padova, Rovigo, Treviso, Udine, V., Verona og
Vicenza med et samlet Areal paa 24500 km2 med
(1926) 4402031 Indbyggere. Fraregnet
Furlanerne eller Beboerne af Friaul mod NØ. tales der
i Landskabet V. en egen italiensk Dialekt, der
i flere Retninger afviger fra det øvrige
norditalienske. Den venetianske Mundart
karakteriseres ved sin Blødhed og den hyppige
Sløjfning af Konsonanter, hvorved den fjerner sig
overmaade meget fra det italienske
Skriftsprog. Ved Udtalen bliver saaledes fuoco til
fogo, signore til sior og sudare til suar.
Ejendommeligt er det ogsaa, at g forandres til z,
f. Eks. gente til zente, maggiore til mazore. Da
Dialekten paa Republikkens Tid var dens
officielle Sprog, har den ogsaa en Del Litteratur,
hvoriblandt særlige Sange og Digte. Desuden er
den venetianske Dialekt af Interesse derved, at
det er paa den, at Goldoni (1707—93) har
skrevet en stor Del af sine Komedier.
3) Provins i det nordøstlige Italien, ligger
langs Kysten af Adriaterhavets nordlige Del,
Bugten ved V., og danner en stor Bue fra
Tagliamento til Adige, medens den mod NØ.,
N., Vest og S. grænser til Provinserne Udine,
Treviso, Padova og Rovigo. Arealet er 2444 km2
med (1926) 563523 Indbyggere, eller 231 pr km2.
V. er en lang og smal Bræmme af lavt Kyst- og
Flodland, der er opfyldt af Sumpe og
Strandsøer og gennemstrømmes af flere Kystfloder
som Tagliamento, Livenza, Piave, Sile, Zero,
Dese, Marzanego og Brenta. Af Kanaler, der
afvander Sumpe eller leder Flodvandet uden
om Lagunerne, fremhæves Canale di Brenta,
Taglio Nuovissimo, Canale di Ponte Lungo,
Canale Gorzone og Bianco. Da Floderne i deres
nedre Løb er inddigede paa Grund af det yderst
ringe Fald og de lave Omgivelser, forstærkes
deres Udførsel af fast Materiale, og Lagunerne
vilde forholdsvis hurtig udfyldes og forvandles
til Deltaland, hvis Republikken ikke allerede
fra Middelalderen af havde sørget for at aflede
Floderne. Laguna di V. er 40 km lang,
indtil 10 km bred og har et Areal paa 330 km2.
Ved smalle, sandede Landtanger eller Øer (fidi),
der naar fra Cortellazzo ved Piaves Munding
til Brondolo mod S., er Lagunen skilt fra det
Adriatiske Hav. Tangens eller Lidoens Bredde
er højst 900 m. Hvor den er særlig smal,
forstærkes den ved mægtige Kvadermurværker
(murazzi), der er opførte af istrisk Marmor
med indtil 10 m’s Højde og 12—16 m’s Bredde.
Mod Lagunen falder de stejlt af, medens de
sænker sig terrasseformet ud imod Havet. De
ældste murazzi paa Lidoerne mellem
Pellestrina og Sottomarina stammer fra Republikkens
sidste Tid (1774—81) og opførtes for at sikre
Kysterne paa begge Sider af Lagunens sydlige
Indløb, Porto di Chioggia, der imidlertid er saa
lavvandet, at det kun kan passeres af
Fiskerbaade. Det samme gælder det nordligste, næsten
helt tilsandede Indløb, Porto dei Treporti,
hvorimod de to mellemste, Porto di Lido og
Porto di Malamocco, kan passeres af større
Skibe. For at sikre Porto di Malamocco for
Tilsanding opførte den østerrigske Regering 1825
en frit ud i Havet gaaende Havnemole (diga)
med en Længde af 2100 m og Bredde af 23 m.
En lignende paa 7 km i Længden fuldendtes
1894 ved den nordligere, nærmest ved Byen V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
