Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venezia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rummes i et til Kirken Frari stødende gammelt
Kloster og har 298 Sale med bl. a. c. 14 Mill.
Domme, hvoraf de ældste er fra 883.
Markus-Biblioteket, der 1468 stiftedes af Kardinal
Bessarione, har over 550000 Bind og 12000
Manuskripter. 1812 overførtes det paa Napoleon’s
Befaling fra det gamle Bibliotek til
Dogepaladset, hvor det forblev indtil 1905, da det
overførtes til det mellem det gamle Bibliotek og
den kgl. Have liggende Palazzo della Zecca,
der 1536 af Sansovino opførtes som Mønt. Af
Teatre nævnes det 1837 af Meduna opførte La
Fenice, der rummer 3000 Tilskuere, samt
Rossini-, Goldoni- og Malibran-Teatrene. Af
humane Institutioner har V. et stort Sygehus
(Ospedale civico) i den tidligere Scuola di San
Marco, et Militærsygehus, Sindssygehospitaler
for Mænd og Kvinder paa Øerne San Servilio
og San Clemente, to Vajsenhuse samt et
Hittebørnshospital.
Af Haver og Parkanlæg har V. den kgl. Have
(Giardino Reale), Giardino Papadopoli,
Patriarkalseminariets Have samt Giardini pubblici,
en Folkepark, der 1807 anlagdes paa Napoleon’s
Befaling ved Nedrivning af flere Klostre. Søgte
Udflugtssteder i V.’s Lagune er Lidoen, der er
Italiens fornemste Søbad og har smukke
Promenader, Østaden Murano, der er Sædet for
den gamle venetianske Glasindustri og
væsentligst bebos af Kunstnere, Fabrikanter og
Haandværkere, Øen San Lazzaro med sit armenske
Kloster, Kirkegaardsøen San Michele, Sant’
Erasmo med Køkkenhaver samt Østæderne
Bu-rano, der fra gammel Tid er kendt for sin
Kniplingsindustri, Torcello med sin Domkirke
samt Chioggia.
Den fordums berømte Glasindustri og
Tilvirkning af Mosaikker, Emaille, Perler og
Spejle, der efterhaanden var gaaet saa stærkt
tilbage, er i den nyeste Tid atter i Opkomst. Det
samme gælder Kniplingsindustrien. Yderligere
har V. Tilvirkning af Silkevarer, Tobak, Sæbe,
Voks, Møbler, Guld- og Sølvvarer, Kortevarer,
kunstige Blomster, Jernbanevogne, Maskiner og
Sprængstoffer samt Bomuldsfabrikker,
Dampmøller og Skibsbyggerier. Da V. i 15.
Aarhundrede stod paa Højdepunktet af sin Magt, var
den Midtpunktet for Verdenshandelen. 1421
sysselsatte V.’s Handel ikke færre end 3345 Skibe
med 36000 Matroser og 16000 Skibsbyggere.
Efter Opdagelsen af Søvejen til Indien 1498 gik
Handelen imidlertid tilbage; men i den nyeste
Tid er den, efter at Byen 1845 kom i
Forbindelse med det norditalienske Banenet, efter
Aabningen af Banerne over Alperne til Tyrol,
Sydtyskland og Schweiz, samt efter at
Sues-Kanalen er taget i Brug, atter i Opkomst. Efter
Anlægget af Stazione Marittima i Byens
Vestende kan Damperne nu lade umiddelbart fra
Jernbanevogne, og endelig har man i de senere
Aar opført Magasiner og Frilagerbygninger for
Transithandelen. De vigtigste Ind- og
Udførselsvarer er Korn og Mel, Tekstilvarer, Garn
og Raavarer for Spinderierne, Raasilke, Træ,
Kul, Metaller, Glas, Kemikalier, Huder og Skind,
Kolonialvarer, Tobak, Ost, Fisk og Slagtekvæg.
V. har flere Dampskibsforbindelser, og næst
efter Triest er den den vigtigste Handelsby ved
Adriaterhavet og i Omsætning den syvende
blandt Italiens Havnebyer.
V. er Sæde for en katolsk Ærkebiskop, der
fører Titel af Patriark, en armensk
Ærkebiskop, en Overret, en Appellationsret, et
Handels- og Industrikammer samt en
Marinekommando, og Byen har en betydelig Garnison af
Infanteri, Artilleri og Ingeniørtropper. V. er en
stærk Fæstning, der paa Landsiden forsvares
ved den forskansede Lejr ved Mestre samt ved
Fort Malghera ved Indgangen til
Jernbanedæmningen, og 14 mindre Værker langs Randen af
Lagunen. Mod Søsiden forsvares den ved stærke
Forter ved Indløbene til Lagunen samt ved
mindre Værker paa Lidoen. Ogsaa de fjernere
Befæstninger ved Chioggia og ved Brondolo
indgaar endnu som aktive Led i
Forsvarssystemet.
Historie. Da Egnen om det nuværende V.
og Pos Munding første Gang træder frem i
Historien, beboedes den af den illyriske
Stamme Veneterne (s. d.). I 3. Aarhundrede
traadte disse samt den i de nuværende
Provinser Brescia og Verona boende galliske
Stamme Cenomanerne i Forbindelse med Rom, og
fra nu af skred Latiniseringen forholdsvis
hurtig fremad. I Kejsertiden havde Landskabet V.
et blomstrende Agerbrug, Kvægavl og Industri,
og Padova var den rigeste By i Italien efter
Rom. Imidlertid blev Padova ødelagt af Attila,
og den samme Skæbne traf Altinum, en vigtig
Handelsby ved Lagunerne, samt Aquileja, der
var blevet anlagt 181 f. Kr. og spillede en
lignende Rolle som nutildags Trieste. Beboerne af
disse Byer søgte og fandt et Fristed for
Erobrerne paa Øerne i Lagunerne, hvor de
grundlagde flere Smaabyer som Heraclea, Grado
eller Aquileja nova, Caorle,
Torcollo, Burano, Murano, Malamocco,
Pellestrina og Chioggia. Ved byzantinsk
Hjælp lykkedes det disse at afværge
Longobardernes Angreb. Trangen til Sammenslutning og
gensidig Støtte førte til, at man i Slutningen af
7. Aarhundrede indførte en Slags
Statsorganisation, og 697 valgte man Paulucius Anafestus
som første Doge eller dux for Forbundet og
bestemte Heraclea til Regeringens Sæde.
Allerede 707 flyttede man dog dette til Malamocco.
809 blev Forbundet angrebet af Karl den
Store’s Søn Pipin, der erobrede Malamocco,
hvorefter Indbyggerne trængte sig sammen paa de
to Naboøer Rivoalto (rivus altus) og Torcello,
hvor det lykkedes dem at holde sig.
811 blev Rivoalto (Rialto) Regeringens Sæde,
og dermed var Grunden lagt til Byen V. Den
første Doge, der boede paa det Sted, hvor det
nuværende Dogepalads ligger, var Agnellus
Partecipatius. Ved sin Beliggenhed midt
imellem det byzantinske og det frankiske Rige
tilfaldt der V. den Opgave at tjene som Bindeled
og Handelsplads mellem disse, og Byen blev
hurtig Østens og Vestens fælles Markedsplads
og en betydelig Handelsstad. Aar 828
hjembragte en venetiansk Flaade de jordiske
Levninger af Evangelisten Markus, som derefter
blev Byens Skytspatron, medens hans
Dyreattribut Løven blev dens Vaaben. Til sin Handels
Forsvar maatte V. hyppig gribe til Vaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
