Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1916.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der skar sig ind i dette Højdedrag. Der var to
tyske Stillinger at gennembryde, den ene
gennemsnitlig 4 km bag den anden, begge stærkt
udbyggede og med brede Pigtraadshegn; paa
den nordlige Sommebred kronede den bageste
af disse Stillinger, i hvilken i alt stod 5 tyske
Divisioner, det nysomtalte Højdedrag. S. f.
Somme bestod den tyske Forsvarsstyrke af 2
Divisioner.
Den fransk-engelske Artilleriforberedelse, der
begyndte den 24. Juni, var yderst voldsom og
varede i 7 Dage. Den 1. Juli aabnedes selve
Angrebet, der strakte sig over en Front paa
39 km fra Gommecourt til Soyécourt.
Angrebsstyrken bestod af 40 Divisioner under
Generalerne Haig og Foch, 26 engelske og 14
franske, heraf 14 engelske og 5 franske i 1. Linie.
— Offensiven begyndte heldig, særlig for
Franskmændene (6. Armé, Fayolle); om Aftenen den
1. Juli var den forreste tyske Stilling erobret,
dog med Undtagelse af Strækningen over for
det engelske Angrebs venstre Fløj. De følgende
Dage gjorde Angrebstropperne fremdeles gode
Fremskridt og trængte paa nogle Steder ind i
den anden fjendtlige Stilling. S. f. Somme
trængte Franskmændene frem i umiddelbar
Nærhed af Peronne. Men midt i Juli indtraadte
der en lang Periode, hvor Angrebet saa at sige
stampede paa Stedet; flere Angreb mislykkedes
(bl. a. 20. og 30. Juli). Joffre trængte imidlertid
paa for at faa et nyt, samlet Angreb i Gang,
og en ny fransk Armé — 10. — blev sat ind
S. f. Somme, saaledes at hele 6. franske Armé
kunde angribe N. f. Somme sammen med
Englænderne. Den 3. Septbr foretog de Allierede
et almindeligt Fremstød, og efter mange Dages
Kamp lykkedes det endelig Englænderne at faa
Fodfæste paa Højderyggen paa Strækningen fra
Tiepval til Combles (c. 14 km Front), og til
højre for Englænderne naaede 6. franske Armé
frem i Højde med dem. — Tyskerne havde
stadig ført friske Tropper til og kunde ogsaa nu,
da de oprindelige, stærkt udbyggede Stillinger
var brudt, standse de engelsk-franske Angreb i
nye improviserede Stillinger længere tilbage.
Den 12. Septbr foretog imidlertid
Franskmændene et nyt Angreb med 5 Divisioner,
gennembrød ogsaa disse Stillinger ved Bouchavesnes,
og de tyske Reserver, der ilede til fra højre og
venstre, maatte udvikle sig i aaben Mark; men
de franske Divisioner i 2. Linie kom ikke
hurtig nok til Stede, og det gunstige Øjeblik gik
tabt. Imidlertid faldt det i med usigtbart Vejr,
saaledes at Angrebet først kunde genoptages
den 14. Septbr, og da havde Tyskerne truffet
Modforanstaltninger, saaledes at Angrebet kun
gjorde smaa Fremskridt. De følgende Dage —
15—17. Septbr — foretog de Allierede et nyt,
stort Angreb og naaede nu saa langt frem
paa Højdedraget N. f. Somme, at de fik
Overblik over hele Sletten ved Bapaume. Den 20.
Septbr foretog Tyskerne et stort Modangreb,
der vel ikke fratog de Allierede væsentlige af
de vundne Fordele, men dog sinkede dem
betydelig med Hensyn til Angrebets videre
Udførelse. Den 25.-26. erobrede Englænderne dog
Combles og Tiepvalplateauet, men
Franskmændene kunde ikke tage Sailly-Saillisel, der
skulde have tjent de Allierede som Svingningspunkt
under en paatænkt stort anlagt Højresvingning.
Først den 18. Oktbr efter lange Forberedelser
kom Franskmændene i Besiddelse af
Sailly-Saillisel, og da var Vejrforholdene ugunstige, og
Offensiven gik nu efterhaanden i Staa. Midt i
Novbr standsede den helt, og da Fronten atter
fæstnedes, gik den for de Allieredes
Vedkommende fra Gommecourt over Beaumont, le Sars,
Gueudevourt, Sailly-Saillisel, Bouchavesnes (Vest
om Peronne), Biaches, Chilly.
Det var saaledes ikke lykkedes de Allierede
at bryde den tyske Front, ja ikke en Gang at
trænge den mere end en halv Snes km tilbage,
men de Allierede havde faaet det strategiske
Initiativ, og deres Angreb havde virket meget
opslidende og deprimerende paa Tyskernes
Tropper paa Vestfronten; de fleste af disse
Divisioner havde deltaget i Kampen, og Tabene
havde været store: 350000 Mand Døde og
Saarede, 85000 Fangne og 300 Kanoner. Ganske
vist var de Allieredes Tab større, men alligevel
havde Sommeslaget tilføjet Tyskerne
uhelbredelige Saar. Der begyndte at opstaa en vis
Krigstræthed hos deres Tropper, en Følelse af, at de
var underlegne og næsten værgeløse over for det
Overmaal af materielle Kampmidler,
Modstanderen raadede over: Kanoner, Ammunition og
Flyvemaskiner i hidtil uanet Mængde, foruden
det helt nye Krigsvaaben, Tanks. Den tyske
Sejrssikkerhed havde lidt et føleligt Knæk.
For de Allierede som for Tyskerne havde
Slagene ved Verdun og Somme virket som
kæmpemæssige Opslidningskampe, der forberedte
den endelige Afgørelse. Masser af de dygtigste
Officerer paa begge Sider var faldne. Kvaliteten
af Hærene forringet. Men for Tyskland betød
dette mere end for de Allierede, dels fordi
Rigets Styrke netop i saa høj Grad havde hvilet
paa den fortrinlige Hær, det kunde sende i
Felten 1914, dels fordi det havde vanskeligt ved
at forny og erstatte sine Tab i materiel og
efterhaanden ogsaa i personel Henseende — langt
vanskeligere end de Allierede. — De ydre Tegn
paa, at Tyskerne nu var de underlegne paa
Vestfronten, viste sig, da Franskmændene i
Oktbr greb Offensiven ved Verdun, hvor
Tyskerne siden Sommeslagets Begyndelse kun
havde gjort ringe Fremskridt, idet Forsvaret
ved Somme slugte deres Tropper.
Franskmændene tilbageerobrede Fort Douaumont (24.
Oktbr) og Fort Vaux (1. Novbr), og senere
(14.—16. Decbr, skød de deres Linier frem til
Ornes. Men et endnu tydeligere Bevis paa, hvor
stærkt Verdun- og Sommeslagene havde taget
paa Tyskernes Kræfter, fik man, da de i
Foraaret 1917 trak hele deres Front mellem Ancre
og Oise tilbage.
Østfronten Januar—Juli 1916.
Efter de Aftaler, der var truffet mellem
Ententemagterne i Chantilly, skulde den Magt,
Tyskerne kastede sig over, støttes ved, at de
andre Ententemagter angreb Tyskerne.
Herefter skulde altsaa det tyske Angreb paa
Verdun fremkalde russiske og italienske Angreb, og
dette skete ogsaa. Russerne angreb allerede i
Marts Ø. f. Wilna mellem Wischnjewsøen og
Narotscsøen og ved Postawy, men de mødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
