- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
965

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veronese, Giuseppe - Veronese, Paolo Caliari (Cagliari) - Veroneser Pas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i analytisk Geometri ved Universitetet i Padua,
var en meget betydelig Matematiker og Medlem
af forskellige videnskabelige Selskaber. Han har
indgaaende undersøgt Geometriens
Forudsætninger, og han har givet den første
systematiske Behandling af Geometrien med flere
Dimensioner, særligt den projektive, med talrige
Bidrag til dens videre Udvikling. Af hans
Afhandlinger i Tidsskrifter og særligt udgivne
Værker kan fremhæves Fondamenti di
geometria
(1891), oversat paa Tysk 1894, og
»Behandlung der projektivischen Verhältnisse der
Räume von verschiedenen Dimensionen«, Math.
Ann. 1882.
Chr. C.

Veronese, Paolo Caliari (Cagliari),
kaldet V., italiensk Maler, f. i Verona 1528
(efter nyere, omtvistede, Undersøgelser 1530), d.
i Venedig 1588, var Elev af Antonio Badile i
Verona, videre uddannet under Indflydelse af
Paolo Morando (Cavazzola), og endelig i
Venedig under Paavirkning af Tizian’s Kunst.
Hans Virksomhed falder i Verona og
hovedsagelig i Venedig (fra c. 1555), desuden for
kortere Tid i Mantua, ved Treviso (1551—53 og
1566-67), i Vicenza (1572) og i Padua (1575).
— V. hører til 16. Aarhundredes venetianske
Kunsts mest fremragende Mestre; han har som
Tizian hele en lykkelig Naturs fri og klare
Udfoldelse af rige Evner; medens den
Samtidige Tintoretto til Dels led Skibbrud i sine
Forsøg paa at ville fylde det rolige venetianske
»Eksistensmaleri« med et højspændt dramatisk
og patetisk Indhold, er V.’s fornemme og
beherskede Kunst i hele sit Væsen den rigeste
og mangfoldigste Udvikling af dette. — Man
skal ikke søge dybere sjæleligt Indhold i V.’s
Kunst; de Fremstillinger af Kristus, han har
malet, er de tommeste i hans Værker; men som
Billedarrangør har han vel kun een
jævnbyrdig, Rubens, der har lært af ham; hans
Kompositioner er lige klare og udtryksfulde, hvor
mange Figurer han end manøvrerer med; den
Ramme af Arkitektur, der saa ofte hos ham
omslutter de figurlige Optrin, er af den
prægtigste Virkning. Skal han — i Loftsmalerier —
skabe perspektiviske Kompositioner, løser han
disse Opgaver med en Sikkerhed, der ikke
staar tilbage for Correggio’s. V.’s Figurer er
af den største Adel og Skønhed, en Slægt af
en egen forfinet Kultur »i fuld Nydelse af
Tilværelsen«, og hans Tegning omskriver dem
med en udsøgt Elegance og Finhed. Hvad
endelig hans Kolorit angaar, saa søger han en
større og mangfoldigere Farveskala end Tizian,
men han stemmer den sammen i en Harmoni,
hvis fine graa Tone paa sin Vis ikke er af
ringere Skønhed end Tizian’s gyldne. — Straks
efter sin Ankomst til Venedig (1555) vandt V.
Ry ved sine Arbejder i S. Sebastiano, hvor han
gennem 10 Aar var beskæftiget med Udførelsen
af Billeder til Lofter, Vægge og Altre; de mest
fremragende i disse Rækker er Sebastian’s,
Markus’ og Marcellinus’ Martyrier.
Mesterværker er ogsaa Martyrbillederne i St. Giustina (i
Padua) og i S. Giorgio in Braida (i Verona,
begge c. 1568). Hovedværker blandt hans
Alterbilleder er: Catharina’s Trolovelse (S.
Catarina), Kongernes Tilbedelse (Markus-Bibl.),
Hellige Familier (S. Barnaba og S. Francesco della
Vigna, alle i Venedig), endvidere: Den hellige
Afra’s Martyrium (S. Afra, Brescia). Mest Ry
har V. dog vundet ved sine pragtfulde
Gæstebudsbilleder, hvor det religiøse Paaskud er i
den Grad underordnet, at disse »bibelske
Banketter« mest af alt giver os Scener af samtidige
venetianske Festers Herlighed og
Pragtudfoldelse. Saa vidt var V. i sin fri Omformning af
det bibelske »Paaskud« gaaet, at Inkvisitionen
drog ham til Regnskab, fordi der i disse
religiøse Arbejder fandtes »Narre, drukne
Tyskere, Dværge og andre Taabeligheder«. De
berømteste af Gæstebudsbillederne er det
kæmpemæssige »Brylluppet i Kana« (1563, Louvre, med
Portrætter af Tidens Berømtheder: den tyske
Kejser, den franske Konge, V. selv, Tizian,
Tintoretto m. fl.), »Levi’s Gæstebud« (i
Akademiet i Venedig) og »Simeon’s Gæstebud«
(Turin). — Fra 1578 og til sin Død var V. næsten
udelukkende beskæftiget ved Udsmykningen af
Dogepaladset. Her, hvor V. mødtes i Kappestrid
med de betydeligste venetianske Kunstnere
(først og fremmest Tintoretto), viser hans
mageløse Evner sig i deres ypperste Udvikling.
Af hans Arbejder i Dogepaladset fremhæves:
Europa’s Rov og Tronende »Venezia« (Sala dell’
Anticollegio), Sejrherren fra Lepanto, Sebast.
Venier, fremstilles for Kristus (Sala dell’
Collegio) og »Venezia«, kronet af Berømmelsen
(Sala del maggiore Consiglio). Der kunde endnu
være Grund til at nævne talrige Arbejder af V.,
men her skal kun kort anføres: de herlige
Dekorationer (mytologiske og allegoriske Scener)
i Villa Maser (nu Villa Giacomelli), historiske
Billeder som Darius’ Familie (National Gallery,
London), fremragende Værker endvidere i
Louvre, Dresden og Wien. En særlig høj Plads
i V.’s Produktion indtager hans Portrætter (bl.
a. i Galleriet i Turin, Pal. Rosso og Pal.
Martelli i Firenze). I Gaunø-Samlingen to Billeder
(Venus og Amor m. v.) efter V.; i
Nivaagaard-Samlingen et Dameportræt, vistnok af V. —
Efter V.’s Død fortsatte hans Broder
Benedetto (1538—98) og hans Sønner Carletto
(1570—96) og Gabrielle (1568—1631) hans
Værksted og udførte Billeder i hans Stil, men
uden hans Aand, under Signaturen Haeredes
Pauli Caliarii
. (Litt.: Janitschek, »P. V.«
[i Dohme, »Kunst und Künstler«, II, 3,
Leipzig 1879]; Ch. Yriarte, P. V. [Les artistes
célèbres
, Paris 1888]; Gazette des beaux-arts
1890 og 1891 [Lefort og Yriarte]; Pietro
Caliari
, P. V., sua vita e sue opere [Rom 1888];
F. H. Meissner, »V.«
[»Künstlermonographien«, XXVI, Bielefeld og Leipzig 1897]).
(A. R.). A. Hk.

Veroneser Pas (italiensk Chiusa di
Verona
, tysk Berner Klause), Bjergpas i
det nordlige Italien, ligger 18 km NV. f. Verona
og er opstaaet ved, at Adige oven for Rivoli har
gravet sig et Leje gennem Kalkbjergene paa
sin Vej fra Val Lagarina til Val Policella. V.
indesluttes af høje, lodrette Klippevægge og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0977.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free