- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
87

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viçvamitra - Wid - Vida, Marco Girolamo - Vidaa - Vidafinker - Vidakovic, Milovan - Widal, Georges Fernand Isidore - Vidal, Paul Antoine - Vidal, Pierre - Vidal de Lablache, Paul - Vidal-Navatel, Louis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Guderne til at optage Kong Triçanku i levende
Live i Himlen, hvor han blev til Stjernebilledet
Sydkorset. Til sidst blev Guderne saa bange
for hans Magt, at de erklærede ham for en
Brahman, og efter dette maatte ogsaa hans
Modstander Vasistha anerkende ham som
saadan. (Litt.: Muir, Original Sanskrit Texts
[Bind I, London 1872]; Wurm, »Gesch. der
Indischen Religion« [Basel 1874]).
D. A.

Wid, Vid, Flod i Bulgarien, opstaar af to
Kildefloder, Sorte og Hvide W., paa
Nordskraaningen af Balkan, 6 km neden for
Teteven, strømmer i Nærheden af Byen Plevna,
berømt fra den russisk-tyrkiske Krig 1877—78,
under hvilken Floden dannede en vigtig
strategisk Linie, og udmunder oven for Nikopoli 24 m
o. H. i højre Bred af Donau. W. er 195 km lang
og afvander 3215 km2. Gennem dens Dal fører
en Vej op til Ribaritza Passet.
(H. P. S.). N. H. J.

Vida, Marco Girolamo, nylatinsk Digter,
f. omtrent 1480, d. som Biskop i Alba 27. Septbr
1566. Han er Forfatter til adskillige latinske
Digte, skrevne i en elegant, men søgt Form og
efter antikke Mønstre. Særlig kan nævnes hans
Christias, der skildrer Kristi Liv, og De arte
poetica
. Digtene er udgivne af Volpi (2 Bind,
Padua 1731).
H. H. R.

Vidaa, Sønderjyllands største og hele
Landets trediestørste Vandløb, har sine mange
Kilder langt mod Ø. paa en stor Strækning
langs Hovedvandskellet; den afvander
Hovedparten af den store Tinglev Slette med de
udstrakte Eng- og Kærstrækninger samt Marsken
ved Tønder, og to af dens Arme danner største
Delen af Rigsgrænsen. Aaen dannes af 4
Hovedgrene (Arnaa, Hvirlaa, Grønaa og Sønder Aa),
som efterhaanden forenes henimod Tønder og
S. f. denne By, hvorefter den samlede brede
Strøm løber gennem Rudebøl Sø og derfra mod
NV. til Udløbet i Vesterhavet ved Højer. Den
nordligste Gren, Arnaa, dannes ved Forening
af Susbæk og Rødaa, som begge udspringer i
Egnen ved Øster-Løgum; den løber mod SV.,
og henimod Tønder faar den Navnet V. Den
næste, Hvirlaa, udspringer SV. f. Rødekro,
løber gennem Rabsted og forenes med Arnaa
Vest for Hostrup. Grønaa dannes ved
Sammenløb af Lundbæk og Søderup Aa, begge fra
Egnen Vest for Hjordkær; den kaldes først Slogs
Aa, løber mod SV. forbi Bylderup, optager i
venstre Bred Uge Bæk, bøjer derefter under
Navn af Grønaa mod Vest og forener sig S. f.
Tønder med V. Sønder Aa, den sydligste og
betydeligste af Hovedgrenene, kaldes i sit øvre
Løb Bjerndrup Mølleaa; den udspringer ved
Feldsted, løber gennem Søgaard Sø, optager
Afløbet fra Hostrup Sø og S. f. Tinglev den
betydelige Gejlaa, senere (i venstre Bred)
Skelbæk, som kommer fra Frøslev-Egnen, og
ligesom Sønder Aa paa en lang Strækning danner
Rigsgrænsen. Tæt Vest for Vejen
Tønder—Aventoft falder Sønder Aa i V. Foruden de her
nævnte Tilløb til V. er der mange andre, og
hen imod Sammenløbet af Hovedgrenene er
der mellem disse flere Forbindelsesløb. Hele
Aaens Tilløbsomraade er 1127 km2 (lidt større
end Storaas).
M. S.

Vidafinker, Enker, kaldes forskellige
Slægter af Væverfinker (Spermestinæ), hvis
Særkende er, at de 4 midterste Halefjer er
stærkt forlængede. Til Slægten Vidua, som har
givet hele Gruppen Navn, hører kun 2 Arter,
begge fra Afrika, Dominikanerenken
(V. serena L.), sort og hvid af Farve, og den
staalglinsende Glansvidafinke (V.
hypocherina
Verr.). Ogsaa andre Slægter regnes
hertil, saaledes Paradisenkerne
(Steganura) med 2 Arter, og Coliuspasser
med 12 Arter. — Paa Grund af de
ejendommelige Fjerprydelser holdes mange Arter af V.
som Burfugle. (Smlg. Stuefugle).
O. H.

Vidakovic [vi’dakåvit∫], Milovan, serbisk
Forfatter (1780—1841), regnes for
Grundlæggeren af den moderne serbiske Romandigtning.
Hans bekendteste Romaner er »Usamljenij
junoša« (»Den ensomme unge Helt« [1810]) og
»Ljubomir u Elisijumu« (1841). Desuden skrev
han episke Digte, historiske Arbejder, m. m.
K. S.

Widal [vi’dal], Georges Fernand
Isidore
, fransk Serolog, f. 9. Marts 1862 i
Dellys i Algier. Han tog Doktorgraden 1889 med
en Afhandling: Etude sur l’infection puerperale,
blev agrégé ved det medicinske Fakultet 1895
og indvalgtes 1906 som Medlem af Académie
de médecine
. W.’s Reaktion (se Widals
Prøve
) er en specifik Agglutination i
Blodet under Tyfus, optrædende allerede i den
anden Uge af Sygdommen (Sérodiagnostic de
la fièvre typhoïde, Soc. méd. des hôpitaux
, 26.
Juni 1896, og sammen med Sicard i Annales
de l’Institut Pasteur
, XI, 1897). Breuer og
Ronald Ross (Lancet 1902) har bestridt W.’s
Prioritet, og tillagt M. Gruber og hans
Assistenter den.
J. S. J.

Vidal [vi’dal], Paul Antoine, fransk
Musiker, f. 16. Juni 1863 i Toulouse, Kapelmester
ved den store Opera og Opéra comique i Paris,
har komponeret Ballet- og Pantomimemusik, et
Par Operaer og talrige yndede Sange.
W. B.

Vidal [vi’dal], Pierre, fransk Troubadour
(c. 1175—1229), tog Korset og var med i det
tredie Korstog til Cypern 1190. Hans glade og
ildfulde Digte tilstræber kunstig og vanskelig
Versbygning. De 60 overleverede Cancós og
Sirventes er udgivne af Bartsch 1857. (Litt.:
Raynouard, Choix des poésies des
troubadours
[Bind 3 og 4, 1821]).
S. Ms.

Vidal de Lablache [vi’dal-dö-la’bla∫], Paul,
fransk Geograf (1845—1918), var oprindelig
Historiker, men under et Ophold i Grækenland
vaktes hans Interesse for geografiske
Problemer. Efter at have gjort Rejser i
Middelhavslandene blev han (1872) Professor i Historie
og Geografi i Nancy, hvor han bidrog vægtigt
til at fremme det geografiske Studium, som
hidtil havde været ganske upaaagtet i
Frankrig. Efter i en Aarrække at have virket som
Lærer i Paris, blev han 1909 Professor i
Geografi ved Sorbonne. V. de L. har forfattet et
betydeligt Antal videnskabelige Værker,
udgivet et stort Atlas og grundlagt det ansete
Fagtidsskrift Annales de géographie. (Nekrolog i
Annales de géographie 1918).
M. V.

Vidal-Navatel [vi’dal-nava’tæl], Louis, fr.
Billedhugger, født 1831 i Nîmes, død 1892 i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free