- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
100

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiehe, Michael Rosing - Wiehe, Wilhelm - Wiehe-Berény, Marie Charlotte - Viehoff, Heinrich - Vieille-Montagne - Wieland, Christoph Martin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1920] og »Breve fra danske Skuespillere« II
[Emilie Wiehe’s Erindringer] [Kbhvn 1912]).
R. N.

Wiehe [’vi.ə], Wilhelm, dansk
Skuespiller, ældste Søn af A. W. W., f. 10 Febr 1858
i Oslo, d. 18. Aug. 1916 i Kbhvn, debuterede
1. Septbr 1876 som Jørgen i »Erik og Abel« paa
det kgl. Teater, som han forlod samtidig med
Faderen, hvem han lignede i Skikkelse og
Stemme. Sendere var W. d. Y. knyttet til
Provinsteatrene og de kbhvn’ske Privatscener, især
Dagmarteatret, og udførte mange
Folkekomedie-Helte, f. Eks. Oehlenschlæger’s Tordenskjold,
men Mangel paa Temperament og Flugt i
Talen, en vis dump Tunghed, hindrede ham i at
bryde afgørende igennem. Han optraadte sidste
Gang 22. Novbr 1911 som Oldingen i »Sigurd
Jorsalfar« paa Dagmarteatret.
R. N.

Wiehe-Berény [’vi.ə-’bære.nj], Marie
Charlotte
, f. Hansen, dansk-fransk
Skuespillerinde, f. 28. Aug. 1865 i Kbhvn. W.
uddannedes som Barn ved Balletskolen paa det
kgl. Teater, hvor hun optraadte første Gang
1877 og siden ved sin pikante, blonde Charme
vakte Opmærksomhed, f. Eks. som Marchen i
»Kermessen« og Søkadetten Poul i »Fjernt fra
Danmark«. 1890 forlod hun Balletten for 13.
Novbr samme Aar at debutere som Frk.
Nitouche paa Folketeatret, hvor hun gjorde stor
Lykke ved sin graciøse Person og sit pikante
Viseforedrag, der nogenlunde dækkede over
hendes naturløse Diktion. Her og paa Casino
blev W. i de følgende Aar en Tiltrækningskraft
i Roller som Hilda i Skuespillet »Et Folkesagn«,
Palle i »Gøngehøvdingen«, Pjerrot i
Pantomimen »Den forlorne Søn« og Titelrollen i
»Frou-Frou«, men hun higede videre, og da
hun, der først var gift med Skuespiller Wilh.
W. den Y., havde indgaaet Ægteskab med en
ungarsk Musiker Henry Berény og lært sig
Fransk som sit Modersmaal, optraadte hun
paa Théâtre des Auteurs gais under
Verdensudstillingen i Paris 1900. W. gjorde Lykke, dels
som Pantomimiker, dels som Skuespillerinde
og blev Leder af Boulevardscenen Théâtre des
Capucines
; senere drog hun med fransk
Selskab paa Turné til andre europæiske
Hovedstæder, Konstantinopel indbefattet, og Amerika,
og undertiden var hun Gæst paa Folketeatret
eller Casino i Kbhvn (f. Eks. i »Den lille
Dronning«), indtil Verdenskrigen afbrød hendes
Virksomhed, der var knyttet til et meget let
Repertoire, bestaaende af smaa Lystspil,
Pantomimer og Operetter. 1925 genoptraadte W. i
Paris som Moderen i Operetten Chou-Chou,
hvis Musik var skrevet af hendes Ægtefælle.
R. N.

Viehoff [’fi.håf], Heinrich, tysk
Litteraturhistoriker (1804—86), har især gjort sig
bekendt som Goethe- og Schiller-Forsker. Han
har skrevet begges Biografi, fremdeles
Oplysninger til Goethe’s Digte, »Handbuch der
deutschen Nationalliteratur«, i vore Dage
omarbejdet af Leisering, og »Die Poetik auf der
Grundlage der Erfahrungslehre« (2 Bind, 1888). V.
har oversat Tegnér’s »Frithiofs Saga« paa Tysk.
C. B-s.

Vieille-Montagne [’viæ.j-må’tanj],
almindelig anvendt Betegnelse for Belgiens ældste og
største zinkfremstillende Industriselskab:
Société anonyme des mines et fonderies de zinc
de la Vieille-Montagne
, som omfatter en Række
Zinkhytter i Angleur (grundlagt 1837), i
Valentin Cocq, i Flône etc.; Firmaet ejer ogsaa
Værker i Frankrig, Tyskland. Italien etc.
Zinkproduktionen var før Krigen c. 85000 t.
Carl J.

Wieland [’vi.lant], Christoph Martin,
tysk Digter, f. i. Oberholzheim ved Biberach
5. Septbr 1733, d. i Weimar 20. Jan. 1813. Han
fik en streng religiøs Opdragelse af sin Fader,
der var Præst,
og blev som
14-aarig
anbragt i en
pietistisk Læreanstalt ved
Magdeburg, dyrkede kort Tid i
Erfurt
filosofiske Studier hos
sin Slægtning
Professor
Baumert og vendte
saa hjem til
Biberach, hvor
hans Fader nu
havde faaet
Embede. Her
traf han den
unge Sophie
Gutermann von Gutershofen, der var i Huset
hos Pastor W. efter hendes Forlovelses
Ophævelse, og den unge sværmeriske Mand
forelskede sig heftigt i hende. 1750 begyndte han
i Tübingen at studere Jura, Filosofi, Sprog og
Historie, begejstredes for Klopstock, hvis
Indflydelse mærkes i hans »12 moralische Briefe in
Versen« (1752) og i Fortællingerne »Anti-Ovid«
(s. A.). Han paabegyndte det episke Digt
»Hermann«, hvis Fragmenter først er udgivne i
vore Dage (af Fr. Muncker i Seuffert’s
»Literaturdenkmale«, 1882), og sendte det til
Schweizerdigteren J. J. Bodmer, der indbød ham til at
komme til Zürich. Her opholdt han sig i Aarene
1752—54, traadte i venskabeligt Forhold til
Bodmer, Breitinger og Gessner, og studerede
med Forkærlighed engelsk Litteratur. I Zürich
udgav han det episke Digt »Der geprüfte
Abraham« og »Hymnen«. Han blev nu Huslærer,
først i Zürich, senere i Bern, lærte Rousseau’s
Veninde Julie Bondeli at kende, skrev
Tragedien »Lady Johanna Gray oder der Triumph
der Religion«, vendte 1760 tilbage til Biberach,
hvor han blev Kancellidirektør. Han kom ind
i en aristokratisk Kreds med den tidligere
kurfyrstelig Mainz’ske Minister Grev Stadion
paa Slottet Warthausen i Spidsen. Til Kredsen
hørte Hofraad Georg Mich. Frank von
Lichtenfels, kaldet Laroche, der 1754 havde giftet sig
med Sophie Gutermann, hvad der dengang
havde berørt W. smerteligt og givet ham Afsky
for Verden og alt verdsligt.

Nu skete der derimod et Omslag i hans
Væsen. Fortroligheden med Shakespeare’s Værker,
som hah gennem sin Prosaoversættelse
»Shakespeare’s theatralische Werke« (8 Bind, Zürich
1762—66) gjorde den tyske Læsekreds bekendt

C. M. Wieland.
C. M. Wieland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free