Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vigny, Alfred de - Vigo - Vigognegarn - Vigogneuld - vigor - Vigorna - vigoroso - Vigra - Vigrid - Vigsnes - Wigstadl - Wigström, Eva - Vigsø Bugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine Poèmes antiques et modernes; de fleste af
dem var skrevne allerede før 1825, saaledes
at han maa siges at være den romantiske
Poesis Banebryder endog før Hugo, af hvem han
dog ogsaa selv modtog Impulser. Hans Vers
røber
Paavirkning af André
Chénier, men
betyder
samtidig et dristigt
Fremskridt i
den franske
Lyriks Udvikling.
Med sin stolte
og stoiske
Ensomhedstrang,
sin strenge
Aandsdyrkelse,
sin Idealitet og
sin Tilbedelse
af den rene
Skønhed fik
han Indflydelse
paa den senere
franske Lyrik;
han er Ideernes Digter blandt Romantismens
Mænd, men støber sine Digte i en konkret
og sanselig, paa samme Tid malerisk og
plastisk Form, er storladen, oprindelig og rig paa
Billeder af en ny og tungsindig Skønhed. Ogsaa
paa den historiske Romans Omraade var han
et Skridt forud for Hugo, idet han allerede
1826 udgav den af Walter Scott paavirkede
Cinq Mars ou une conjuration sous Louis XIII
(oversat af F. W. Horn 1893). Ogsaa paa
Dramaets Omraade gik han i Spidsen, oversatte
1829 Shakespeare’s »Othello« paa Vers (det
faldt paa Odéon, fordi det simple Ord for
Lommetørklæde mouchoir blev nævnt). Med et
selvstændigt Drama La maréchale d’Ancre (1830)
havde V. intet Held. I sit Mismod herover
skildrede han i Stello ou les consultations du
docteur noir (1832) tre ulykkelige, miskendte
Digteres Historie: Gilbert, Chénier og Chatterton.
Denne Klagesang — Geniet i Kamp med den
uforstaaende Omverden — uddybede han
yderligere i Tragedien Chatterton, der 1835 gjorde
stor Lykke og betragtedes som Romantismens
Hoveddrama næst efter Hugo’s Hernani. Efter
endnu samme Aar at have udgivet en Samling
plastisk prægnante og ædruelig stærke Noveller
Servitude et grandeur militaires, forstummede
Digteren lige til sin Død, bitter, ensom, skuffet
og gold af en uhelbredelig kritisk Pessimisme.
Først Aaret efter hans Død udkom en Række
senere Digte Les destinées, 1867 hans Dagbog
Journal d’un poète, der udtaler hans stoiske og
bitre Livssyn. »Æren er Pligtens Poesi« var en
af hans moralske Formler, en anden lyder:
»Ene Tavsheden er stor; alt det andet er
Svaghed«. — V.’s samlede Værker er udgivne flere
Gange, 1883—85 i 8 Bind, 1904—6 i 8 Bind.
(Litt.: Anatole France, A. de V. [1868];
Dorison, A. de V., poète philosophe [1892]
og Un symbole social, A. de V. et la poésie
politique [1894]; Paléologue, A. de V.
[1891]; E. Asse, A. de V. et les éditions
originales de ses poésies [1895]; É. Dupuy, A.
de V. [2 Bind. 1910-12]; L. Séché, A. de V.
[1913]).
S. Ms.
A. de Vigny. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>