- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
209

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vind - Vind (Søværn) - Vind (Adelsslægt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Jordoverfladen. Disse Trykforskelle sætter
atter Luftstrømme i Gang, ɔ: V., ført fra
Steder med lavere Tryk mod Steder med højere
Tryk; men da Bevægelsen foregaar paa en
roterende Kugle, modificeres den, idet den paa den
nordlige Halvkugle afbøjes mod Højre, paa
den sydlige mod Venstre (»Jordrotationens
afbøjende Kraft«). Var der ingen Modstand mod
Bevægelsen (»Gnidning«), vilde Vindretningen
snart blive parallel med Isobarerne, idet
Trykfeltet selv (»Gradienten«) hindrer videre
Afbøjning (V. kan ikke blæse fra det lave mod det
høje Tryk). Gnidningen bevirker imidlertid, at
Afbøjningen ikke bliver fuldt saa stor; der
gælder derfor den almindelige Regel, Buys
Battot
’s Lov eller den bariske Vindlov,
at V. altid paa den nordlige Halvkugle blæser
i en skraa Retning fra det høje mod det lave
Tryk, med det høje Tryk paa højre Haand;
paa den sydlige Halvkugle ligger det høje Tryk
paa venstre Haand. I Cyklonerne og
Anticyklonerne, hvor Isobarerne er lukkede
Kurver, der omslutter henholdsvis et Lavtryks- og
et Højtryksomraade, paavirkes Luftdelene
under Bevægelsen yderligere af
»Centrifugalkraften«, der i første Tilfælde understøtter, i sidste
Tilfælde modvirker Jordrotationens Afbøjning,
men kun er af Betydning ved meget krumme
Vindbaner, som ved de tropiske Orkaner. I
større Højder er Gnidningen meget ringe, saa
Bevægelsen meget nær foregaar langs
Isobarerne.

Til at vedligeholde en jævn V. behøves en
Trykforskel (Gradient) paa nogle mm pr. Grad
(= c. 111 km); en alm. »Storm« svarer til en
Gradient paa 4—5 mm, og ved de tropiske
Orkaner forekommer Gradienter paa 10 mm eller
mere. Den samme Gradient giver en betydelig
større Vindhastighed blot i en forholdsvis ringe
Højde over Jorden; man har saaledes fundet
c. 9 m V. i 15 m Højde, mens der blæste 3—4 m
ved Jorden, og ved Eiffeltaarnets Top (300 m
over Jorden) er V. gennemsnitlig c. 4 Gange
saa stærk som ved dets Fod.

De vigtigste Vindsystemer er
Passaterne, Monsunerne, - og
Landvindene, Bjerg- og Dalvindene samt
Cykloner og Anticykloner (se disse Artikler
samt Artiklen Vejr).
H.-P.

Vind (Søv.), Land-V., V., der om Natten
blæser fra Land ud mod Søen. — Sø-V., V.,
som om Dagen blæser mod Land. V. paa
Laaringen
. Vindretningen er agten for
tværs, kaldes ogsaa rum V.V. frisker
ɔ: den tiltager i Styrke, V. løjer, ɔ: den
aftager i Styrke. V. rummer eller
skraller ɔ: dens Retning strækker sig agterligere
eller forligere; det sidste kaldes ogsaa, at V.
»spidser«. »Vindøje« ɔ: den Retning,
hvorfra V. kommer.
(C. L. W.). C. B-h.

Vind, dansk Adelsslægt, der fører et sort
Hestehoved med Sølv-Bidsel og Tømme i
Guld-Felt og paa Hjelmen en af en Guld-Skansekurv
halvt opspringende sort Hest med Sølv-Bidsel
og Tømme. Navnet forekommer allerede i det
13. Aarhundrede. Stamtavlen begynder
imidlertid først med Henrik V. til Rønshave og
Vellinggaard, der endnu levede 1550. Hans
Søn, Iver V. (1502—86) til Starup, som
mageskiftedes med Grundet, var Fader til
Albert V. til Ullerup paa Mors (d. 1608) og til
Jacob V. til Grundet (1544—1607). Den
førstnævnte af disse Brødre efterlod kun en Søn,
Lensmand paa Bergenhus Niels V. til
Ullerup og Grundet (1577—1615). Denne var Fader
til Niels V. til Grundet (1615—46), der 1640 i
Egenskab af Marskalk fulgte den af Corfitz
Ulfeldt ledede Ambassade til England. Han døde
sønneløs. Ovennævnte Jacob V. var Fader til
Øverstesekretær i Kancelliet, den senere
Rigsraad Hr. Iver V. til Klarupgaard, Nørholm
m. fl. Gaarde (1590—1658), der deltog i Slagene
ved Lister-Dyb og paa Kolberger-Heide, og
som oftere benyttedes i diplomatiske Sendelser,
til Rigsadmiralen Jørgen V. til Gundestrup
i Skaane (1593—1644), tidligere mangeaarig
Rentemester, der blev haardt saaret i Slaget
paa Kolberger-Heide, og endelig til Admiral
Henrik V. til Aggersvold (1594-1633). Blandt
Rigsadmiralens mange Børn skal her nævnes
Geheimeraad, Blaa og Hvid Ridder Holger
V.
til Harrested og Gjeddesdal (1623-83) og
Stiftamtmand i Trondhjem, Kancelliraad
Joachim Frederik V. til Gjerdrup og Nørre
Vosborg (1634—87), hvis Søn, Oberstløjtnant
Jørgen V. til Amdrup, faldt i Slaget ved
Gadebusch 1712. Geheimeraaden blev vel nok
Slægtens mest fremtrædende Mand i ældre Tid.
Efter at have fuldendt sin Uddannelse paa
gentagne lange Udenlandsrejser traadte han 1648
i Frederik III’s Tjeneste som Overskænk og
blev 1650 sat til Hofmester for den 4-aarige
Prins Christian (V), med hvis Opdragelse han
havde Tilsyn i fem Aar. Under Krigen med
Sverige var han i et Par Maaneder Guvernør i
Landskrona, som han udleverede til
Svenskerne efter Fredslutningen 1658. Da
Fjendtlighederne atter brød ud, fungerede han som
Krigskommissær for Sjælland. Han udnævntes
1669 til Viceskatmester, idet han samtidig
optoges i Kongens Raad som Geheimeraad,
hvormed tillige fulgte Sæde i Statskollegiet og i
Højesteret, og blev 1677 desuden Deputeret i
Generalkommissariatet. Fra 1679 til sin Død
var han endelig som Vicekansler den daglige
Leder af Kancelliets Forretninger. Hans Søn,
Stiftamtmand over Aarhus Amt, Etatsraad
Frederik V. til Harrested og Baggesvogn
(1662-1702), der ægtede Baronesse Sophie
Cathrine Juel til Baroniet Juellinge paa Sjælland,
blev Fader til Kammerherre, Baron Jens
Juel-V.
(1694—1726), som ved Patent af 1. Maj
1708 optoges i Friherrestanden, idet
Slægtsnavnet Juel sattes foran hans eget. Samtidig
tillagdes der ham følgende Vaaben: Skjoldet firdelt
med Hjerteskjold, delt af Guld, hvori de V.’s
Hestehoved, og blaat, hvori en seksoddet
Guld-Stjerne over tre Sølv-Strømme (Juel), 1. og 4.
Felt to gennem en Guld-Krone krydsvis stukne
Sølvankere i rødt, 2. og 3. Felt tværdelt,
øverste Del delt af Sølv og rødt, nederste blaa. To
Hjelme, den heraldisk højre med Slægtens eget
Hjelmtegn, den venstre med to nøgne Arme,
med Sølv-Ærmer til Albuen, holdende en
seksoddet Guld-Stjerne (Juel). Skjoldholdere to
fremtravende, indadseende sorte Heste. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free