- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
239

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winkelblech, Karl Georg - Vinkeleg - Vinkelhage - Vinkelhagen - Vinkelhastighed - Winkel Horn, Erhard Frederik - Vinkeljern - Vinkelmaaler - Vinkelmaalet - Vinkelmaaling - Winkelmann, Hermann - Vinkelprismet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Teorier inden for tysk Sprogomraade. W.
forfægter ikke blot Retten til Eksistens og til Arbejde,
men ogsaa til det uafkortede Arbejdsudbytte.
W. anerkender den private Ejendomsret til
Konsumgoder og tillader privat Industri ved
Siden af Industri i Samfundseje, inden for
Landbruget vil W. ved Tvang gennemføre
Kollektiveje, og Handelen er for største Delen en
Statsopgave. Uforbeholdent slutter han sig til
Malthus’ Befolkningsteori.
(K. V. H.). Sv. N.

Vinkeleg, Selskabsleg, kaldes ogsaa
Blikeleg. Antallet af Deltagerne er ulige, f. Eks.
15. De syv sætter sig paa Stole i en Kreds,
men der skal være otte Stole i Kredsen,
saaledes at en af dem til Stadighed er tom. De
andre otte Deltagere stiller sig tæt bag ved hver
sin Stol med Armene ned langs Siden. Legen
begynder med, at den, der staar bag ved den
tomme Stol, blinker til en af de siddende,
hvorefter denne skal springe op og komme hen for
at tage Plads paa den tomme Stol, hvis han da
ikke hindres deri af den, som har Plads bag
ved Stolen, ved at denne holder ham. Lykkes
det ham at komme bort, fortsættes Legen af
den, der nu staar bag ved den tomme Stol.
Fr. K.

Vinkelhage (engelsk: composing stick, fransk:
composteur), Sætterens vigtigste Arbejdsredskab
(se Bogtryk, Fig. 3 og 4).
E. S-r.

Vinkelhagen, d. s. s. Vinkelmaalet.

Vinkelhastighed. Naar et Legeme drejer
sig om en Akse, forstaas ved V. paa et vist
Tidspunkt Grænsen for Forholdet v/t, hvor v er
den uendelig lille Vinkel, som en Plan gennem
Aksen, der følger med Legemet, vil dreje sig i
en paa det nævnte Tidspunkt følgende uendelig
lille Tid t.
Chr. C.

Winkel Horn, Erhard Frederik, dansk
Forfatter, f. 19. Juli 1845 i Kbhvn, d. 17. Novbr
1898 smst., tog Magisterkonferens i nordiske
Sprog 1868 og disputerede 1878 for
Doktorgraden med en Afhandling om P. Syv (s. d.). W.
har udfoldet en betydeMg litterær Virksomhed
dels ved at popularisere videnskabelige
Resultater (f. Eks. »Mennesket i forhistorisk Tid«
[1874]; »Udsigt over Nordens Oldtidsminder«
[1883]), dels ved en Række litterærhistoriske
Skrifter (»Den danske Litteraturs Historie«,
1—2 [1881], Biografier af Grundtvig og
Holberg), dels ved Oversættelser (islandske Sagaer
i »Billeder af Livet paa Island« 1—3 [1871—76]
og i »Nord. Heltesagaer« [1876], Saxo, og af en
Mængde engelske og franske Romaner).
J. Cl.

Vinkeljern, se Profiljern.

Vinkelmaaler eller Vinkelinstrument
er et Instrument, der i Landmaalingen
anvendes i mange forskellige Former, hvoraf nogle
tjener til at maale Horisontalvinkler (og
undertiden ogsaa Vertikalvinkler), andre til Maaling
af Terrainvinkler.

Til den første Gruppe, der benævnes
Horisontalvinkelmaalere, hører 3
væsentlig forskellige Hovedformer: 1)
Teodolitten (s. d.), der angiver Vinklernes vandrette
Projektion i Gradmaal, og som undertiden
ogsaa er indrettet til Maaling af Vertikalvinkler,
2) Bussolen (s. d.), der angiver den
vandrette Projektion af Vinklerne mellem Sigtelinien
og den magnetiske Meridian i Gradmaal, og 3)
Maalebordet (s. d.), ved hvilket
Vinklernes vandrette Projektion angives grafisk paa et
vandret Plan, som er fremstillet ved det paa
Bordet udspændte Tegnepapir.

Til den anden Gruppe af Vinkelinstrumenter,
der angiver selve Terrainvinklerne og ikke
disses vandrette Projektion, og som kan benævnes
Terrainvinkelmaalere, hører f. Eks.
det i ældre Tid brugte Astrolabium (s. d.)
samt forskellige ogsaa nu til Dags anvendte
Spejl- og Prismeinstrumenter af
forskellig Konstruktion (Sekstant, Oktant,
Reflektor, Prismetromle m. fl.). Til Bestemmelse
af Vinklers vandrette Projektion kan
Terrainvinkelmaalerne vel — omend forholdsvis
besværligt — benyttes, idet man da i ikke
vandret Terrain foruden at maale selve
Terrainvinklerne maa maale Vinkelbenenes Hældning
mod den vandrette Plan og deraf gennem
Beregning bestemme Størrelsen af
Terrainvinklernes Projektion.
P. T.

Vinkelmaalet (eller Vinkelhagen,
Norma), et lidet fremtrædende Stjernebillede paa
den sydlige Himmel midt i Mælkevejen mellem
Ulven og Alteret og N. f. den sydlige Triangel,
indeholder efter Backhouse 43 Stjerner, synlige
for det blotte Øje; de klareste er af 5. Størrelse.
Af Dobbeltstjerner kan nævnes ε, λ og γ2 samt
ι1, der er tredobbelt. Af Stjernehobe findes der
flere meget rige paa Stjerner; to af disse er
udmaalte af Gould efter Fotografi med
henholdsvis 261 og 214 Stjerner; to er
kugleformede. Af foranderlige Stjerner kendes hidtil
18, der alle er teleskopiske. I V. fandt man
efter Fotografi i Arequipa en ny Stjerne, den
første fotografisk fundne, der Juli 1893 blussede
op til 7. Størrelse; men i Midten af 1895 var den
under 14. Størrelse. I 1920 blev der i
Arequipa fundet en Stjerne af 9. Størrelse, som
var af 16. Størrelse i 1897 og 1898 og ikke var
synlig paa en Plade af 4. Juli 1920, som viste
Stjerner til 12,5 Størrelse; derimod fandtes den
paa en Plade af 7. Juli 1920 som en Stjerne af
9. Størrelse. Nu er den under 16. Størrelse.
J. Fr. S.

Vinkelmaaling udføres i Marken med et
Vinkelinstrument (se
Vinkelmaaler og Teodolit), paa Papiret med en
Transportør (s. d.).
P. T.

Winkelmann [’veŋkəlman], Hermann,
tysk Operasanger (1849—1912), skulde
oprindelig være Pianofortefabrikant og gik derfor til
Paris for at søge Uddannelse i de franske
Klaverfabrikker; men Lysten til Kunsten vandt
Overhaand; han tog Undervisning hos en
italiensk Sanglærer, fortsatte sine Studier hos
Koch i Hannover, debuterede 1875 i
Sondershausen og var fra 1883—1906 højt anset Medlem
af den wienske Hofopera. W.’s Repertoire
omfattede alle de store Tenorpartier, og hans
Kunst magtede lige saa fuldt den franske og
italienske Opera som de store Wagner-Partier;
1882 kreerede han Parsifal i Bayreuth.
(S. L.). W. B.

Vinkelprismet er et lille Redskab, der
ligesom Vinkelspejlet (s. d.) bruges i
Landmaalingen til at afsætte rette (og lige) Vinkler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free