Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winsløw, Frederik Christian - Winsløw, Jacob Benignus - Winsnes, Hanna Olava - Vinsnes, Johan Frederik - Winsor, Justin - Vinsprit - Vinsten - Vinsten, Tændernes - Vinstenslav - Vinstok - Winston-Salem - Vinstra - Winstrup, Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Juni 1811. W., der tog kirurgisk Eksamen 1776,
blev 1781 Overkirurg ved Frederiks Hospital,
hvor han navnlig fik Betydning som klinisk
Lærer. Han var meget virksom ved Oprettelsen
af kirurgisk Akademi, hvor han 1785 blev
Professor, men han har aldrig præsteret
videnskabelige Arbejder af Betydning. W. var en
udmærket praktisk Kirurg, der bl. a. ogsaa gjorde
sig fortjent ved sit Arbejde for Indførelse af
Vaccinationen i Danmark.
G. N.
Winsløw, Jacob Benignus,
dansk-fransk Anatom, født i Odense 17. April 1669,
død i Paris 3. April 1760. W. studerede først
Teologi, men vendte sig snart til Anatomien
og begyndte sin Studierejse 1697. Under sit
Ophold i Paris gik han over til Katolicismen,
og Følgen var, at han var udelukket fra at
vende tilbage til Danmark. Han levede hele
Resten af sit Liv som Læge og Anatom i Paris.
Han blev en meget søgt Lærer, men naaede
først 1743 at blive Professor i Anatomi ved
Jardin du Roi, hvor han 1745 indviede et nyt
stort Anatomihus. 1732 udgav han sin store
Exposition anatomique de la structure du corps
humain, der i lange Tider var den mest
benyttede Anatomi i alle Lande. Han har navnlig
Betydning for Udviklingen af den topografiske
Anatomi, der er af største Vigtighed for
Kirurgerne.
G. N.
Winsnes, Hanna Olava, født Strøm,
norsk Forfatterinde, f. i Drammen 23. Aug.
1789, d. paa Vangs Præstegaard 9. Novbr 1872,
siden 1817 gift med daværende Kateket, senere
Stiftsprovst Paul W. (f. i Drammen 1794, d.
smst. 1889), udfoldede en meget betydelig
Forfattervirksomhed som Digterinde og Novellist
(under Pseudonymet Hugo Schwarz); en
fortrinlig Barnebog udgav hun i »Aftenerne paa
Egelund«, der siden 1852 er udkommet i 6
Oplag og er oversat paa flere Sprog. Størst
Indflydelse øvede hun gennem sin »Lærebog i de
forskellige Grene af Husholdningen«, der fra
1845 af i 12 Udgaver er spredt i 50000
Eksemplarer, og sin »Husholdningsbog for tarvelige
Familier«, der er udkommet i 6 Udgaver. De
seneste Udgaver af disse Bøger er besørgede
af Datteren Maren W., der ligeledes har
vundet Anerkendelse som Novellist gennem
sine Fortællinger »I Drammen for sytti Aar
siden« (1880) og »Præstens Ansøgning« (1881).
1911 udgav Hanna W.’s Dattersøns Datter
Barbra Ring en Samling af hendes Breve under
Titlen »Fra H. W.’s prestegaard« og 1924 »For
hundrede aar siden H. W. og hendes«.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Vinsnes, Johan Frederik, norsk
Forfatter, f. 28. Marts 1866 paa Byglands
Præstegaard som Sønnesøn af foregaaende H. W.
V. tog 1892 Apotekereksamen og driver Apotek
ved Siden af sit Forfatterskab. 1895 debuterede
han med »Eventyr og Stemninger« (hvori det
ejendommelige Digt »Naziræeren«). Siden
udgav han Romanerne »En Flygtning« (1897) og
»Blind« (1898), samt Digtsamlingen »Kvad«
(1898) med Tegninger af Gerh. Munthe. Under
Opholdet i Arendal blev Skuespillet »Wurm«
til, med et Tema fra c. 1700, kraftig og
evenartet; Skuespillet slog stærkt an hos Publikum,
da det efter at være trykt (1904) blev opført
paa Nationalteatret i Kria og paa Bergens
Teater 1906. Høsten 1906 udkom Fortællingen
»Bisp og Bispinde«. V. har senere udgivet
Fortællingen »Overretssagføreren« (1907), »Spejlet,
Et livsbillede« (1908), »Johannes og Helena«, et
Livsbillede fra den romerske Kejsertids
Kristenforfølgelse (1909) og 1910 »Regnbuen«. Hans
betydeligste Bog er Romanen »Et Gadekryds«
(1914) med samtidig virkelighedstro og
fantasifulde Skildringer fra Oslos Østkantforhold
levende psykologisk skildret, og samtidig med
en stærk personlig Undertone af Medlidenhed.
V.’s senere Bøger, som »Brormand«, »Dans«,
»Stortinget brænder« er selvbehagelig
moraliserende, men kunstnerisk lidet værdifulde.
E. S-n.
Winsor [’winzə], Justin, amerikansk
Historiker, f. 2. Jan. 1831, d. 22. Oktbr 1897, var
1868—77 Stadsbibliotekar i Boston, derefter til
sin Død Bibliotekar ved Harward-Universitetet,
Medstifter af den amerikanske
Biblioteksforening og dens Formand 1876—85, Formand i
den amerikanske historiske Forening 1886—87.
Han var en frugtbar Forfatter og har navnlig
skrevet betydelige Værker om Amerikas
Opdagelseshistorie.
H. J-n.
Vinsprit, Spiritus vini, egentlig den ved
Destillation af Vin fremstillede Alkohol, benyttes
ogsaa (fejlagtig) som Betegnelse for almindelig
rektificeret, stærk Alkohol.
K. M.
Vinsten, Cremor tartari,
Kaliumditartrat, Kaliumbitartrat, er det
sure Kaliumsalt af Vinsyren og findes i
Druesaften, hvoraf den udskilles under dennes
Gæring. Se i øvrigt Vinsyre.
(O. C.). S. P.
Vinsten, Tændernes (tartarus dentium),
er en ældre Benævnelse for »Tandsten« (se
Tænder), hentet fra en vis Lighed med de
Aflejringer af vinsur Kalk, man træffer paa
Indersiden af Vintønder.
(V. H.).
Vinstenslav, se Skorpelav.
Vinstok, se Vinranke.
Winston-Salem [’winstən-’sei£əm], By i
U. S. A., North Carolina, ligger 170 km VNV.
f. Raleigh. (1920) 48395 Indbyggere. Der findes
meget betydelige Tobaksfabrikker. W.-S. er
opstaaet ved Sammenslutning af to Byer, der
siden 1910 er administrativt forenede.
G. Ht.
Vinstra, Afløbet for den store Indsø Bygdin
(s. d.) i Jotunheimen, en rivende Elv, der i
nordøstlig Retning gennemstrømmer
Vinstervandene og efter at have modtaget flere
Tilløb falder i Laagen i nordre Fron i
Gudbrandsdalen. Blandt dens Fossefald er Vinsterfossen
bekendt. Med sine svære Fald og gode
Reguleringsmuligheder har V. en betydelig
Vandkraft, som kan tænkes udbygget i to Fald: 1)
Øiangen-Slangen, 330 m Fald, reguleret 75000
H. K.; 2) Olstappen-Laagen, 470 m Fald,
reguleret 30000 H. K.
(N. S.). M. H.
Winstrup, Peter, dansk-svensk Gejstlig
(1605—79). Efter nogle Aar at have været
Professor i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet
blev W., kun 32 Aar gammel, 1637 Biskop over
Lunds Stift, hvor han udviklede sig til en
myndig og magtkær Prælat, der under den
vanskelige Brydningstid i 1650- og 1660-Aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
