- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
305

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vitterlighedsvidne - Wittgenstein, Ludwig Adolf Peter - Wittich, Marie - Wittichenit - Wittig, August - Wittig, Hermann Friedrich - Wittingau - Vittingfoss - Wittmer, Johann Michael - Vittore, Monte - Vittoria - Vittoria, Tomas Luiz de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maj 1845 § 24 udtrykkelig attestere, at
Testator ved Underskriften var sin Fornuft
fuldkommen mægtig.

V.’s Underskrift tjener nærmest til
Identificering af Dokumentet. Naar nemlig
Dokumentets Ægthed bestrides under en Proces, kan det
blive nødvendigt at føre V. som Vidner for
Retten, og de vil da lettere kunne afgøre, om det
foreliggende Dokument er det, ved hvis
Oprettelse de har medvirket, naar de ser deres
egne Underskrifter derpaa, end hvis de blot
havde overværet Dokumentets Oprettelse uden
selv at underskrive det. Hvad Gavn V. i øvrigt
under Vidneførselen kan gøre til Oplysning om
Indholdets Uforfalskethed eller rette
Forstaaelse, beror naturligvis paa, om og eventuelt i
hvilket Omfang de ved Dokumentets Oprettelse
har haft Lejlighed til at blive bekendt med dets
Udseende ud over Underskriften, med dets
Indhold og de forudgaaende Forhandlinger.
E. T.

Wittgenstein [’vetgən∫ta^in], Ludwig Adolf
Peter
, Greve, fra 1834 Fyrst von Sayn-W.,
russisk Feltmarskal, (1769—1843). Han deltog
1795 i Felttoget i Polen, og senere i Kaukasus.
1805 deltog han med Hæder i Slaget ved
Austerlitz og 1806 ved Friedland. 1812 dækkede han
med Held Vejen fra Düna til Petrograd, men
formaaede ikke at hindre Fjendens Tilbagetog
over Beresina. Efter Kutusov’s Død blev W.
højestbefalende for de forenede
preussisk-russiske Stridskræfter. Denne Opgave var han
imidlertid ikke voksen. Han tabte Slaget ved
Grossgörschen, og efter Nederlaget ved
Bautzen maatte han fratræde sin Stilling og overtog
Befalingen over det ved den bøhmiske Hær
værende russiske Korps, med hvilket han
kæmpede ved Dresden og Leipzig. 1813 blev W.
Feltmarskal og fik 1828, da Krigen udbrød mellem
Rusland og Tyrkiet, Overkommandoen over den
russiske Hær. Men heller ikke her var han
heldig som Leder og maatte 1829 afgive
Overledelsen til Diebitsch. W. blev senere Medlem
af Rigsdagen og ophøjedes af Kongen af
Preussen til Fyrste.
(B. B. P.). E. C.

Wittich [’vetek], Marie, tysk dramatisk
Sangerinde, f. i Giessen 27. Maj 1868, blev, efter
at have optraadt paa forskellige mindre tyske
Scener, 1889 fast knyttet til Operaen i Dresden,
hvor hendes Repertoire omfattede de store
dramatiske Sopranpartier fra Gluck’s Alceste,
Iphigenia, Mozart’s Donna Anna, Beethoven’s
Fidelio til Wagner’s store germaniske
Kvindeskikkelser. 1890 ægtede hun Dr. jur. Faul og forlod
Scenen 1914.
(S. L.). W. B.

Wittichenit, se Vismutkobberblende.

Wittig [’vetek], August (Friedrich),
tysk Billedhugger, f. 1826 i Meissen, d. 1893 i
Düsseldorf, Elev af Rietschel, fra 1864 Professor
ved Düsseldorfs Akademi. Til hans kendteste
Værker, der har udpræget klassisk Holdning,
hører Relieffet »Christi Gravlæggelse«
(1856—57) (paa Alteret i Dönhofstädts Kapel i
Østpreussen), Marmorgruppen »Hagar og Ismael«
(1853—54, Gips, Leipzigs Museum, Marmor 1871
i Berlins Nationalgalleri), »Jæger« (1852),
Statuen af Carstens til Søjlehallen i Berlins Altes
Museum (1871), Kolossalbuster af Schadow
(1869, Düsseldorf) og Cornelius (1875, Berlins
Nationalgalleri, der ogsaa ejer to Karyatider af
W., 1881) m. v.
A. Hk.

Wittig [’vetek], Hermann Friedrich
tysk Billedhugger, 1819—91, Elev af Akademiet
i Berlin (hans Fødeby) og Tieck, i Rom
1846—48, derefter i Paris, har bl. a. skabt »Krigernes
Afsked« (Berlins Königsbrücke) og Gavlgruppen
paa Berlins Nationalgalleri: »Germania
beskytter Billedkunsterne« (efter Udkast af M.
Schultz).
A. Hk.

Wittingau [’veteŋa^u] (Trebon) [’tr∫æbånj],
By i Tschekkoslovakiet, ligger i det
sydlige Böhmen ved Moldaus Biflod Lužnice, 23
km SØ. f. Budèjovice (Budweiss) og har (1921)
5016 Indb. Bekendt for den i de talrige
omliggende Smaasøer drevne Karpeavl. I Fyrsterne
af Schwarzenbergs Slot et rigt Arkiv;
Biblioteket blev røvet af Svenskerne under
Trediveaarskrigen.
O. K.

Vittingfoss, 20 m højt Vandfald i den nedre
Del af Numedalslaagen. Ved nuværende
Regulering giver mindste Vandføring 8650 H. K.
Døgnet og Aaret rundt. Ved videre fremtidige
Reguleringer vil dette Tal kunne stige til 13300
H. K. Der er nu (1928) installeret Maskineri
for 15900 H. K., da Vandføringen store Dele
af Aaret er betydelig større end den
regulerede. C. 10000 H. K. benyttes til
Elektricitetsforsyning og c. 6000 til Træforædling. Fossen ejes
af Tønsberg Kommune. Fossen er udnyttet til
Drift af større Træsliberi med Papirfabrik med
omliggende landsbymæssig Bebyggelse. Her
boede i 1920 886 Mennesker i 103 Huse. Til
Fossen fører en Jernbane fra Byen Holmestrand
(se Sandsvær Herred).
M. H.

Wittmer [’vetmər], Johann Michael, tysk
Maler, f. 1802 i Murnau (Oberbayern), d. 1880 i
Rom, Elev af Langer ved Münchens Akademi. Efter
en kortere Virksomhed i München arbejdende
med paa Glyptotekets Fresker og Odeon,
malende et Alterbillede for Isseldorf tog han 1828
til Rom. Sammen med Kronprins Max af Bayern
var han over Syditalien paa lange Rejser i
Grækenland, Lilleasien og Konstantinopel; han
udnyttede sine mange Rejsestudier, da han
kom tilbage til Rom, hans fremtidige
Hovedopholdssted. Til Münchens Pinakotek kom bl. a.
»Hyrdernes Tilbedelse«, til Thorvaldsens
Museum »Æsop fortæller Fabler« (1841).
A. Hk.

Vittore [vi’t.åre], Monte, se Monti
Sibillini
.

Vittoria [vi’t.åria], 1) By paa Sicilien,
Provins Siragosa, ligger 22 km VNV. f. Modica paa
højre Bred af Camerina og ved Banen fra
Siragosa til Licata. (1911) 31890 Indb. V. driver
Silkeavl og Handel med Silke og Vin over
Havnen Scoglitti. Byen er anlagt i 17. Aarh.
af en Søn af den italienske Digterinde Vittoria
Colonna, efter hvem den fik Navn. — 2) V. se
Vitoria.
(H. P. S.). C. A.

Vittoria [wi’tåria] (Victoria), Tomas
Luiz de
, spansk Kirkekomponist,
(1540—1613), kom tidlig til Rom, hvor han sluttede sig
nær til Palestrina, men levede dog sine senere
Aar (siden 1589) i Spanien som
Vicekapelmester ved Kongens Kapel. Som Komponist er V.
en af de fornemste Repræsentanter for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free