- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
306

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vittoria, Tomas Luiz de - Vittoria Colonna - Vittoria della Volpe, Alessandrio - Vittorino da Feltre - Vittorio - Wittrock, Veit Brecher - Vittskövle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Palestrina-Stilen. Som hans betydeligste Værk
anses et Rekviem, Officium defunctorum (1605).
En samlet Udgave af V.’s Værker er udgivet af
F. Pedrell.
A. H.

Vittoria Colonna [vi’t.åria-ko’lon.a], se
Colonna, Vittoria.

Vittoria della Volpe [vi’t.åria-’dæl.a-’volpe],
Alessandrio, ital. Bygmester og
Billedhugger, f. i Trient 1525, d. i Venezia 1608, Elev af
Jacopo Sansovino. Af hans Arbejder som
Arkitekt nævnes Scuola di S. Girolamo og Palazzo
Balbi i Venezia; den betydeligste Virksomhed
udfoldede han som Billedhugger. Af V.’s
bedste Værker paa dette Omraade fremhæves
Karyatiderne ved Indgangen til Biblioteca d. S.
Marco (1543—47), hans eget Gravmæle (i S.
Zaccaria, Venezia, med en god Buste af V. selv
og de tre smukke Kvindeskikkelser:
Arkitektur, Skulptur, Fama) og Gravmælet over Giulio
Contarini (S. Maria Zobeniga, smst.), den
hellige Sebastian (S. Salvatore) og den hellige
Hieronimus (Frari) samt S. Justina og S. Domenica
i det af V. byggede Cappella del Rosario i S.
Giovanni e Paolo i Venezia. I deres Mangel paa
plastisk Holdning og Karakter og udelukkende
Stræben efter malerisk Virkning er hans senere
Arbejder stærkt maniererede. Det mest
fremragende af V.’s Produktion er utvivlsomt hans
Portrætkunst og hans Smaabronzer (Juppiter,
Apollo, Juno etc., Maria [Frankfurt a. M.],
Venus [Mus. Boymans i Rotterdam]); en Række
drevent og dygtigt udførte Buster findes i
Seminario (bl. a. Sansovino), i Akademiet
(Tizian), i Museo Correr, i Pal. Ducale o. a. St. i
Venezia; til Ny Carlsberg Glyptotek i
Kjøbenhavn kom en Buste af Ottavio Farnese af V.
(A. R.). A. Hk.

Vittorino da Feltre [-’feltre], se
Ramboldini.

Vittorio [vi’t.årio], By i det nordøstlige
Italien, Provins Treviso, ligger 35 km N. f.
Treviso 144 m over Havet ved Meschio og ved
en Sidebane fra Conegliano paa
Treviso—Udine-Linien. (1911) 21950 Indbyggere. V. driver
Silkeavl og Tilvirkning af Kalk, Cement, Papir
og Uldvarer. Byen V. opstod først 1866 ved
Forening af de to hinanden nærliggende
Kommuner Ceneda og Serravalle og fik Navn efter
Kong Vittorio Emanuele. Ceneda har flere
Bygninger af arkitektonisk Interesse samt
Gymnasium og Seminarium.
(H. P. S.). C. A.

Wittrock [’vitråk], Veit Brecher, svensk
Botaniker, f. i Holms Socken, Dalsland, 1839,
d. i Sthlm 1914. W. blev Student i Uppsala
1857, tog Doktorgraden og blev kaldet til
Docent i Botanik ved Uppsala Universitet 1866,
forestod 1875—76 Professoratet i Botanik og
udnævntes 1878 til ekstraordinær Professor ved
Uppsala Universitet. 1879 kaldtes han af
Vetenskaps-Akademien, hvis Medlem han var
blevet, til Professor Bergianus og tillige til
Intendant for Riksmuseets botaniske Afdeling; fra
denne sidste Stilling tog han Afsked 1904 for
udelukkende at ofre sig for Bestyrelsen af den
botaniske Have. W. har foretaget mange
videnskabelige Rejser, nemlig 1861, 1865 og 1869 til
Norge, 1872 til England og Irland, 1873 til
Østerrig, 1874 til Tyskland, hvor han i
Strasbourg studerede under De Bary’s Ledelse, og
1885 til Ungarn, hvor han bl. a. gjorde Studier
i Karpatherne. Sin videnskabelige Virksomhed
begyndte han som Algolog og har udgivet et
stort Antal algologiske Skrifter, hvoriblandt
særlig kan fremhæves: »Försök till en
Monographi öfver Monostromia« (1866), Prodromus
Monographiæ Oedogoniearum
(1874), On the
Development and syst. Arrangement of the
Pithophoraceæ
(1877) og »Om snöns och isens
flora« (1883). Sammen med O. Nordstedt,
senere ogsaa G. Lagerheim, har han udgivet
det fortrinlige: Algæ aquæ dulcis exsiccatæ,
1—35 (1877—1903). I hans algologiske Skrifter
fremtræder en ualmindelig Omhyggelighed i
Undersøgelserne forenet med et usædvanlig
skarpt Blik for Former, saaledes at hans
Arbejder paa disse Omraader har været
grundlæggende. W.’s Interesser har imidlertid været
mangesidige. Han forelæste Botanik som
Lærer ved Stockholms Högskola 1879—83, han var
svensk Kommissær ved Landbrugsudstillingen i
Budapest 1885 og Rigsdagsmand for Stockholm
1888—90. Allerede i den senere Tid i Uppsala
havde han begyndt at sysle med de højere
Planters Morfologi og Biologi; saaledes udgav
han »Linnæa borealis, en jemnförande biologisk,
morphologisk och anatomisk undersökning«
(»Botan. Notiser«, 1878—79), og efter at han
som Professor Bergianus var blevet Bestyrer
af »Bergianska trädgården« i Karlsbergsalleen i
Sthlm, blev dette hans Hovedinteresse. Efter at
den gamle Have ved hans Initiativ var blevet
solgt for noget over 1 Mill. Kr., grundlagde
han fra 1885 en ny botanisk Have, smukt
beliggende paa Haga-Frescati. Denne er indrettet
efter de mest moderne Principper, idet der
ikke blot tages Hensyn til systematiske, men
ogsaa til biologiske og plantegeografiske
Synspunkter. I Forbindelse med den videnskabelige
Afdeling er anlagt en stor Handelshave og en
Gartnerlæreanstalt. Fra Haven udgives siden
1890 et Tidsskrift, Acta Horti Bergiani, hvori
de fleste af W.’s efternævnte Afhandlinger er
trykte. Udviklingen af disse Institutioner har
han fremstillet i »Några bidrag till Bergianska
Stiftelsens historia« (1890), »Om planen för
Bergielunds botaniska trädgård« (1891) og
Catalogus plantarum in horto botanico Bergiano
(1891). W. har over forsk. Planteslægter anstillet
meget indgaaende systematiske og biologiske
Studier, hvoraf kun endnu en ringe Del er
offentliggjort; af disse kan fremhæves Erythrææ
exsiccatæ
, 1—4 (1884—90), »Biologiska
ormbunkstudier« (1891), »Om den högra
epifyt-vegetationen i Sverige« (1894) og »Viola-Studier«, I, II
(1896—97). Allerede tidlig begyndte han at
samle paa Botanikerportrætter, men overlod senere
Samlingen, der nu tæller over 4000 Portrætter,
som Gave til Hortus Bergianus. Den rigt
illustrerede Catalogus illustratus Iconothecæ
botanicæ
, I, II (1903—05), som han har udgivet
herom, er et vigtigt Bidrag til Botanikkens
Historie.
(N. W.). A. M.

Vittskövle [’vit∫ø.vlə], Vidtsköfle, Gods
i det østl. Skåne. Kristianstads Län, c. 20 km S.
f. Kristianstad, 3500 ha, hvoraf Halvdelen
Agerjord. Til Godset hører Teglværk, Savværk med
Drittelfabrik, Brænderi, Stutteri for Remonter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free