- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
458

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wyszogrod - Vytegra - Wytschaete - Vytschegda - Wyttenbach, Daniel Albert - Wyville-Thomsen-Ryggen - Wyzewa, Theodor de - Vä - Væbnede Arm, den - Væbnere - væbnet Neutralitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bred af Weichsel lige over for Bzuras
Indmunding. 5000 Indb., hvoraf 3/4 er Jøder. V.
har betydelig Klædeindustri og Udførsel af Korn
og Træ til Tyskland.
(H. P. S.). N. H. J.

Vytegra [vi-], By i det nordvestlige
Storrusland, Guvernementet Olonets, ligger 345 km
NØ. f. Petrograd (Leningrad) 79 m o. H. ved
Floden V., der 10 km neden for V.
udmunder i Onega. 4000 Indb. V. driver livlig
Handel og vigtig Skibsfart paa V.-Floden, der ved
Marie-Kanalen staar i Forbindelse med
Kovscha og Scheksna og saaledes indgaar som Led
i Kanalvejen mellem Volga og Onega-Søen.
V.-Floden er kun 81 km lang og afvander en
sumpet Landstrækning paa 1778 km2. Dens
Sejlbarhed forhøjes ved en Række Sluseanlæg.
(H. P. S.). N. H. J.

Wytschaete [’væ^itska.tə], se
Verdenskrigen.

Vytschegda [vit∫ægda], Flod i det
nordøstlige Rusland, en af Kildefloderne til Dvina (s. d.),
udspringer i den sydøstlige Del af
Timan-Bjergene, der her er lave og plateauagtige,
strømmer først mod S. og derefter under
talrige Bugtninger i vestlig Retning og forener
sig i Nærheden af Solvytchegodsk med
Suchona. V., der ved sin Munding er 800 m bred,
har en Længde af 1027 km og afvander 118359
km2; den er sejlbar paa en Strækning af
omtrent 800 km, men Trafikken er ringe. N. fra
optager V. Visehera, Vym og Jarenga og S.
fra den nordlige Keltma, Lontschim og Syssola.
(H. P. S.). N. H. J.

Wyttenbach [’vitə(n)bak], Daniel Albert,
schweizisk-tysk-nederlandsk Filolog, f. i Bern
7. Aug. 1746, d. i Oesgeest 17. Jan. 1820. Efter
at have studeret i Marburg og Göttingen vakte
han 1769 Opmærksomhed ved sin Epistola
critica ad D. Ruhnkenium
og begav sig derefter
til Leyden, hvor han studerede under
Ruhnken, hvis Efterfølger som Professor han blev
1799 efter tidligere (fra 1779) at have været
Professor i Amsterdam, dels i Filologi, dels i
Filosofi. Hans Hovedværk er en stor Udgave af
Plutarch’s Moralia (8 Bd, 1795-1830 og
1796-1835); af hans filosofiske Skrifter kan nævnes
Præcepta philosophiæ logicæ (1782). Efter hans
Død udkom hans Opuscula varii argumenti (2
Bd. Leyden 1821).
H. H. R.

Wyville-Thomsen-Ryggen [’wa^ivi£-’tåmsən-],
undersøisk Ryg, som gaar tværs over
den c. 1000 m dybe Rende mellem Færøerne
og Shetland Øerne. Dybden af W.-T.-R.
overstiger ikke 576 m, saaledes at Bundvandet i
Nordhavet, som er afkølet under det ferske
Vands Frysepunkt, ikke kan trænge ned i
Atlanterhavet. I udvidet Forstand kan man se
Navnet W.-T.-R. brugt om hele den højst
600 m dybe Ryg mellem Grønland over Island
og Færøerne til Shetland Øerne og Skotland.
M. V.

Wyzewa [vize’va], Theodor de, f. 12.
Septbr 1862 i Rusland, d. 1917 i Paris. Kom i
1869 til Paris, grundede 1884 sammen med
Eduard Dujadin Revue Wagnérienne, skrev
Beethoven et Wagner (1898), La jeunesse de
Mozart
(1903—04 i Revue des deux mondes).
Et enkelt Værk har gjort hans Navn berømt
overalt i musikinteresserede Kredse: W. A.
Mozart, sa vie et son oeuvre de l’enfance à la
pleine maturité
, som han udgav 1911 sammen
med G. de Saint-Foix, i hvilket Arbejde
Mozart’s Liv og Værker fra Tiden 1756 til 1777
behandles. Undersøgelserne gaar meget dybt
ind i Problemerne og er intet mindre end
grundlæggende, ikke alene i Mozartforskningen,
men overhovedet med Hensyn til nyere
Musikforsknings Metode, idet de to Forskere i dette
Værk paa en overmaade skarpsindig Maade
forbinder ældre biografiske med nyere
stilhistoriske Undersøgelser.
E. A.

Vä, Sogn i Kristiansstads Len i Skaane,
hvor der findes Rester af en større
Middelalderby. Omkring 1170 anlagte Ærkebiskop
Eskil et Præmonstratenserkloster paa Stedet.
Klosteret brændte i 1213, men Kirken blev
bevaret og bruges endnu som Sognekirke.
Munkene flyttede til Bækkeskov, men 100 Aar senere
findes igen en Munkestiftelse paa Stedet. Byen
blev nedbrændt flere Gange, sidste Gang i 1612
af Gustaf Adolf, og dens Anseelse svandt
dermed bort. Foruden Kirken findes Rester af et
Skt. Gertrud’s Kapel, ligesom mange
Hvælvinger, dybe Kældere og Gaderester vidner om
tidligere Storhed.

Væbnede Arm, den, en af Christian IV
i Anledning af den slesvigske Foreningsakt
indstiftet Ridderorden, uddelt første Gang i
Kolding 2. Decbr 1616 med sædvanligt Ridderslag,
fortrinsvis til Personer, som havde udmærket
sig i Kalmarkrigen. Ordenstegnet, der blev
baaret i blaat Baand om Halsen, bestod af en i to
Kæder fra en Agraf nedhængende,
diamantbesat, harniskklædt Arm, holdende et draget
Sværd, hvorfor Ordenen ogsaa er benævnt
»Dragne Sværdorden« eller »af Sværdet«. Flere
Eksemplarer af Ordenstegnet findes paa
Rosenborg. Kun 12 Personer blev dekorerede, og i
den beskrevne Skikkelse blev Ordenen ikke
mere uddelt. Ved en Uddeling af
Elefantordenen i 1633 blev Armen anbragt paa Elefantens
ene Side under det hebraiske Ord Jehovah, men
blev dog allerede fjernet Aaret efter paa de
da uddelte Eksemplarer af samme Orden for
ikke mere at genoptages. (Litt.: H. F.
Grandjean
, »De kgl. danske
Ridderordener« [Kbhvn 1903]).
P. B. G.

Væbnere, se Riddervæsen.

væbnet Neutralitet. Mellem de nordiske
Lande indbyrdes og andre Magter har der
gentagende været sluttet Forbund til
Varetagelse af fælles, under andres Krige truede
Neutralitetsinter esser. Det første
Neutralitetsforbund mellem Danmark—Norge og Sverige,
i hvilket der dog ikke opstilledes bestemte
Retsgrundsætninger, som Landene vilde
haandhæve, blev indgaaet 10. Marts 1691; hertil
sluttede sig en Traktat af 17. Marts 1693 om fælles
Repressalier mod de Krigsførendes Overgreb,
hvilke Bestemmelser vel ikke kom til Udførelse,
men bevirkede, at baade England og
Nederlandene gik ind paa at frigive en Del
beslaglagte Skibe, og medførte, at de Krigsførende
anerkendte de nordiske Magters Undersaatters
Ret til fri Handel inden for de af Folkeretten
og særlige Overenskomster fastsatte Grænser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free