Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Västerås - Västerbotten - Västerbottens Län
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjemmehørende 9 Damp- og Motorskibe med 834 Nettotons.
Havnen blev 1925 anløbet af 3387 Skibe med
257771 Nettotons. Siden 1876 staar V. gennem
Stockholm—V.—Bergslagens järnvägar i
Forbindelse med Sveriges Jernbanenet. V. er
Hovedstad i V. Stift, der grundedes i Midten
af 12. Aarh. Det har siden da i Hovedsagen
omfattet de samme Omraader, nemlig
Västmanland og Dalarne eller den største Del af
de nuværende Västmanlands Län (4923 km2),
c. Halvdelen af Örebro Län (4032 km2) og
næsten hele Kopparbergs Län (30015 km2), i alt
38970 km2, hvoraf 2442 km2 Vand. Folketallet
udgjorde 1926 448893 eller 12 pr. km2. Stiftet
deles i 16 Provstier med 103 Pastorater og 133
Sogne.
Historie. Västra Aros, som V.
oprindelig hed i Modsætning til Östra Aros eller
det nuværende Uppsala ved Fyrisåns Munding,
er en gammel By og spillede saavel i
Middelalderen som i senere Tid en vigtig historisk
Rolle. Blandt de 11 Rigsmøder, der er afholdt
i V., nævnes Rigsdagen 1527, da man vedtog
den saakaldte V. recess angaaende den
svenske Kirkes Styrelse og Ritus, samt Rigsdagen
1544, da der vedtoges, at Sveriges Krone skulde
være arvelig i Gustaf Vasa’s Slægt. I den
katolske Tid havde V. et Dominikanerkloster, der
var stiftet 1244, og fra hvis Bygninger Gustaf
Vasa hentede Materiale til V. Slot. V. er flere
Gange hjemsøgt af Ildebrande, saaledes 1521,
da den afbrændtes af Danskerne under en
Kamp med Gustaf Vasa’s Tropper, samt 1569,
1572, 1668, 1714 og 1778. (Litt.: »Sverige.
Geografisk, topografisk, statistisk beskrifning«, Bd
V [Sthlm 1915]).
M. H-n.
Västerbotten, Landskab i det nordlige
Sverige, grænser mod SØ. til den bottniske Bugt,
mod SV. til Ångermanland. mod NV. til
Lappland og mod NØ. til Finland, hvortil Muonio og
Torne älv danner Grænsen. Landskabet har en
Kyststrækning paa 400 km og en Længde fra
NØ. til SV. paa 720 km samt en største Bredde
paa 180 km. Arealet er 43538 km2, og heraf er
41534 km2 Land og 2004 km2 Vand. Holme og
Skær i den bottniske Bugt er beregnede til 435
km2, medens Kystvandene ikke er medregnede.
Folkemængden udgjorde 1926 264351 Indb., 6,3
pr. km2. Landskabet omfatter dels det lave
Kystland langs den bottniske Bugt, dels den
nedre Del af Skovbæltet, der dækker de lavere
Egne af det nordsvenske Højland. Som Følge
af disse Terrainforhold har Vandløbene et
stridt, og rivende Løb i de vestlige Dele af
Landskabet og et roligt og jævnt i de lave
østlige. I geologisk Henseende bestaar V. næsten
udelukkende af Grundfjeld, der overalt danner
Underlaget samt træder frem i Dagen i det
vestlige Bælte foruden langs Kysten i Øer og
Skær, og af kvartære Dannelser. Blandt disse
sidste, som særlig opbygger Lavlandet, er
Morænegruset fremherskende. Hyppig forekommer
Aase, men endnu ejendommeligere er de
mange udprægede Endemoræner, der tiltager i
Talrighed hen imod Lappmarksgrænsen og
sædvanligvis ledsages af en Mængde Smaasøer.
Blandt Grundfjeldsdannelserne er Gnejsen
fremherskende, og den forekommer i mange
forskellige Varieteter. Dette gælder for øvrigt
ogsaa Granitten, hvoraf der forekommer lige fra
finkornede Varieteter til grovkornede
Pegmatitmassiver. Af særlig geologisk Interesse er det
saakaldte Skellefte-Felt, som fra Kysten
strækker sig flere Kilometer op i Landet langs
Skellefte älv og bestaar af Sandsten,
Konglomerater, Kalksten samt Lerskifere, der gennem
Frembrud af Eruptiver (Granit og Diabas) er
blevne stærkt omdannede. V.’s Bjerge er ikke
saa rige paa Malme og nyttige Mineraler som
Nabolandskabet Lappland. Foruden
Bygningssten brydes Pegmatit og Apatit. Blandt de
talrige Elve fremhæves Grænsefloden Torne
älv med Muonio älv, Kalix älv, Tärendö älv,
Råne älv, Lule älv, Pite älv, Lillpite älv, Åby
älv, Byske älv, Skellefte älv, Rickleån älv,
Säfvar älv samt Ume älv med Vindelälven. Større
Søer findes ikke i Landskabet. Klimaet er
kontinentalt og koldt, og den bottniske Bugt N. f.
Kvarken er tillagt hver Vinter (se Sverige, S.
696). Med Hensyn til Planteverdenen hører V. til
den nordlige Naaleskovregion, men
Afskovningen er i Særdeleshed i Lavlandet drevet alt for
vidt, saa Landskabet har en bar og mager
Karakter. Kun langs Elvene ligger frodigere
Strøg. Store Strækninger optages af Kær og
Moser. Landskabet optages mellem de to Län
Norrbotten, der har 27699 km2 af V., og
Västerbotten med 15839 km2. V.’s
Vaaben er en paa blaa Bund gaaende Ren, der
omgives af 13 Stjerner.
(H. P. S.). M. H-n.
Västerbottens Län [’væstər-] i det nordlige
Sverige, omfatter de sydl. Dele af Landskaberne
Västerbotten og Lappland samt den nordøstlige
Del af Ångermanland (Nordmalings- og
Bjurholms Sogne). Det grænser i NØ. til
Norrbottens Län, i Ø. og SØ. til den bottniske Bugt,
i S. til Västernorrlands Län, i SV. til
Västernorrlands og Jämtlands Län og mod NV. til
Norge. Arealet er 58934 km2, hvoraf 55571 km2
Land og 3363 km2 Vand. Af dette Omraade
hører 16066 km2 til Landskabet Västerbotten,
40163 km2 til Lappland og 2705 km2 til
Ångermanland. I Arealet er iberegnet Øer, Holme
og Skær i den bottniske Bugt. Af Vandarealer
er Søerne medregnet, men ikke Kystvandene.
V. L.’s største Længde fra NV. til SØ. er 380
km, og den største Bredde fra SV. til NØ. er
c. 200 km. 1926 var der 195729 Indb., hvoraf
182437 paa Landet og 13292 i Byerne.
Folketætheden er 3,5 pr. km2. 1920 fandtes i Länet
27 Finner og 1679 Lapper. Af de sidste lever
nogle faa Hundreder som Nomader. —
Agerbrug, Kvægavl og Skovhugst er de vigtigste
Erhverv. Af Arealet var 1924 1,7 % Agerjord,
2,7 % naturlig Eng, 58,3 % Skov, 37,3 %
uproduktivt. Høsten gav 1925 18 t Hvede, 1208
t Rug, 21349 t Byg, 2614 t Havre, 4897 t
Blandsæd, 25 t Bælgsæd, 39505 t Kartofler, 17317 t
Foderroer, 153177 t Agerhø, 73841 t Enghø,
45649 t Halm til en samlet Værdi af 33,2 Mill.
Kr. — Husdyrbestanden udgjorde 1919 19903
Heste, 92857 Stkr. Hornkvæg, deraf 67119 Køer,
101194 Faar, 9298 Geder, 7285 Svin, 48671 Stkr.
Fjerkræ samt 13 Bistader. Af Rener fandtes
ved Slutningen af 1911 65077. Kornavlen er
utilstrækkelig til Länets Behov, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
