Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Xenofon - Xenofon - Xenogami - Xenografi - Xenokrates - Xenokrati - xenomorf - Xenon - Xenopol, Alexandru Dimitrie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Kyros’ Fald kom de over 10000 Grækere,
som tjente i hans Hær, i en meget mislig
Stilling, som forværredes, da Perserne forræderisk
lod deres Førere myrde. Men X. var blandt
dem, der satte Mod i sine Landsmænd og førte
dem velbeholdne tilbage. Efter Hjemkomsten
traadte han i spartansk Tjeneste, hvilket
medførte, at hans Landsmænd dømte ham for
Landsforræderi, da Forholdet mellem Sparta
og Athen vedblivende var fjendtligt. Senere tog
X. Bolig paa Peloponnes, hvor Spartanerne
forærede ham en Landejendom; men under Krigen
mellem Sparta og Theben mistede han den igen.
Til sidst opnaaede han Amnesti i Athen, og
hans Søn faldt ved Mantinea i athenisk Tjeneste.
Som Forfatter var X. ret mangesidig. Sine
Oplevelser paa Krigstoget mod Perserkongen
skildrede han i sin Anabasis, der giver et klart
Billede af de Farer og Vanskeligheder, som den
lille græske Hær var udsat for i det fremmede
Land. Ungdomserindringerne fra den Tid, han
omgikkes Sokrates, udgør Indholdet af et Skrift,
»Erindringer om Sokrates«
(Apomnemoneumata), hvortil slutter sig Symposion og et Skrift
om Husholdning og Landvæsen (Oikonomikos)
samt »Sokrates’ Forsvar«. X.’s Skildring af
Sokrates afviger stærkt fra den, Platon giver i
sine Dialoger; den er i høj Grad nøgtern og
fantasiløs og viser os paa mange Punkter kun
X.’s egne Anskuelser. I et historisk Værk,
Hellenika, behandlede X. hele Grækenlands
politiske Historie i Tiden fra 411, da Thukydides’
Værk afsluttedes, til 362. X. viser sig her
Thukydides langt underlegen og lægger desuden en
stærk Partiskhed for Sparta for Dagen, hvilket
ogsaa kommer frem i en lille Lovtale over Kong
Agesilaos, hvem han i mange Aar stod
personlig nær. X.’s politiske Anskuelser kommer
ogsaa til Orde i et stort Værk, »Kyros’
Opdragelse«, hvori han paa en historisk meget fri,
næsten romanagtig Maade skildrer Perserkongen
Kyros’ Liv og ved denne Lejlighed fremsætter
sine egne politiske Idealer, som han nærmest
fandt virkeliggjort i Sparta. Af politisk
Indhold er ogsaa det lille Skrift Hieron og et Skrift
»Om Lakedæmoniernes Statsforfatning«;
angaaende Ægtheden af et Skrift »Om
Statsindtægterne« (Athens) hersker der Tvivl, og afgjort
uægte er et Skrift »Om Athenernes
Statsforfatning«. Endelig maa endnu nævnes et Par
Smaaskrifter »Om en Rytterofficers Pligter«, »Om
Ridekunsten« og »Om Jagten«, hvori X. lægger
sine rent praktiske Interesser for Dagen. X.’s
Skrifter, der ikke vidner om nogen stor Aand,
men om en sund Fornuft og en retsindig
Tænkemaade, og som er skrevne i et jævnt og klart,
men noget tørt Sprog, læstes meget af
Eftertiden. De er bl. a. udgivne af Schneider (6 Bd,
2. Opl. Leipzig 1825—49), Dindorf (5 Bd,
Oxford 1857), Schenkl (I—II, Berlin 1869—76) og
Marchant (4 Bd, Oxford 1900—10).
Specialudgaver af Anabasis ved Gemoll (2. Opl. Leipzig
1909) og med Kommentar af Krüger (6. Opl.
Berlin 1871) og Vollbrecht (Leipzig, ofte oplagt),
Apomnemoneumata ved Gilbert (Leipzig 1888)
og med Kommentar af Breitenbach (6. Opl.
Berlin 1889), Hellenika ved Keller (Leipzig 1890),
»Kyros’ Opdragelse« ved Gemoll (Leipzig 1912),
»Om Statsindtægterne« ved Zurborg (Berl. 1876),
»Om en Rytterofficers Pligter« ved Cerocchi
(Berlin 1901), »Om Ridekunsten« ved Tommasini
(Berlin 1902), »Om Jagten« ved Pierleoni
(Berlin 1902), »Om Lakedæmoniernes
Statsforfatning« ved Pierleoni (Berl. 1905), alle de mindre
Skrifter ved Thalheim og Rühl (2 Bd, Leipzig
1910—12). Dansk Oversættelse bl. a. af Anabasis
ved Wolff (Kbhvn 1800) og »Sokratiske
Mærkværdigheder« ved Bloch (2. Opl. Kbhvn 1802).
(Litt.: Sturz, Lexicon Xenophon’eum [4 Bd
Leipzig 1801—07]; Sauppe, Lexilogus
Xenophontis [Leipzig 1868]).
2) X. fra Efesos, græsk Romanforfatter,
levede omtr. 200 e. Kr. Han har efterladt os en
Roman, Ephesiaca, der handler om en Mængde
Oplevelser, som et Par elskende havde paa
deres vildsomme Farter i mange Lande, indtil de
omsider fandt hinanden. Den er ugivet af
Hofman Peerlkamp (Haarlem 1818).
H. H. R.
Xenofon, se Ski.
Xenogami, d. s. s. Fremmedbestøvning (se
Bestøvning). Man kan her skelne mellem
Bestøvning fra den ene Blomst til den anden
paa det samme Individ (Geitonogami)
eller fra en Blomst paa eet Individ til en Blomst
paa et andet, hvilket sidste Tilfælde har vist
sig at være fordelagtigere end det første.
A. M.
Xenografi (græsk), Kendskab til fremmed
Litteratur.
Xenokrates [(k)se-, græsk -’krate’s], 1) græsk
Filosof, Discipel af Platon, var Forstander for
Akademiet i Athen 339—14 f. Kr. Han var født
i Chalkedon, men viste alligevel ved sin
politiske Optræden over for Makedonerne, at han
betragtede sig som hjemmehørende i Athen.
Som Filosof modificerede han til en vis Grad
Platon’s Lære, som han til Dels tilpassede til
de folkelige Forestillinger, bl. a. ved Læren om
Dæmonerne, medens han ved den Vægt, han
lagde paa Tallets Princip, viser sin
Afhængighed af Pythagoreerne. (Litt.: R. Heinze,
»Xenokrates« [Leipzig 1892]).
2) græsk Læge, levede vistnok i 1.
Aarhundrede e. Kr. Vi har af ham et Skrift om
spiselige Sødyr, udgivet af Ideler i Physici et medici
græci minores (Berlin 1841).
H. H. R.
Xenokrati (græsk), Fremmedherredømme.
xenomorf, se idiomorf.
Xenon, X med Atomvægten 130,2, er den
tungeste af de inaktive Luftarter, den koger ved
÷ 109° og smelter ved ÷ 140°. I en Million
Liter atmosfærisk Luft findes kun 6 cm3 X. Det
kendes bedst ved sit karakteristiske Spektrum;
det blev opdaget 1898 af Ramsay og Travers.
S. P.
Xenopol [ksenå’pål], Alexandru
Dimitrie, rumænsk Historiker, født i Iazi
1847, død 1920. Studerede Historie og
Retsvidenskab i Berlin og Wien, virkede derefter
i nogle Aar som juridisk Embedsmand og
Sagfører, indtil han 1883 blev Professor i
Historie ved Universitetet i Iazi, en Stilling som han
beklædte indtil sin Død. Hans Arbejder, der
dels er skrevne paa Rumænsk, dels paa Fransk,
angaar især Rumæniens Historie, saaledes Une
énigme historique: les Roumains au moyjen âge
(Paris 1885), Istoria Românilor din Dacia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
