- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
589

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zeiller, Franz Aloys von - Zeipel, Edvard Hugo von - Zeise, William Christopher - Zeisig, Johann Elias - Zeising, Adolf - Zeiss, karl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Graz, d. i Hietzing ved Wien 23. Aug. 1828, Dr.
jur.
1778, 1782 Professor i Wien og beklædte
ved Siden heraf en Række andre juridiske
Embeder. Som Jurist tilhørte Z. Kant’s
Naturretsskole, hans Skrifter, saaledes f. Eks. »Das
natürliche Privat-Recht« (1802 og senere Oplag),
er med stor Dygtighed og Finhed skaarne over
den Kant’ske Retsfilosofis Læst. Z.’s
betydningsfulde Arbejde i Lovgivningens Tjeneste
affødte hans »Vorbereitung zur neuesten
österreichischen Gesetzkunde« (1806—09; Udgave i 4
Bd 1810). Den østerrigske Straffelov af 1803 og
den almindelige borgerlige Lovbog for det
østerrigske Monarkis samtlige tyske Arvelande
af 1811 er i alt væsentligt Z.’s Værk; i en
Haandskrivelse af 5. Juli 1811 udtaler Kejser
Frants sin Tak til Z., »Forfatteren af den
borgerlige Lovbog«. Ogsaa af Ordningen af det
juridiske Studium indlagde Z. sig stor
Fortjeneste. Hans Minde er den Dag i Dag højt
hædret i Østerrig. (Litt.: Leopold Pfaff,
»Rede auf F. v. Z.« [Wien 1891]).
Fz. D.

Zeipel [’sæ^ipəl], Edvard Hugo von, svensk
Astronom, f. 8. Febr 1873 i Österhanninge,
studerede ved Uppsala Universitet, hvor han blev
Docent 1904, efter 1897—1900 at have været
Assistent ved Observatoriet i Stockholm og
1901—02 Geodæt ved Gradmaalingen paa
Spitsbergen. Fra 1903 var Z. tillige Assistent ved
Observatoriet i Uppsala, fra 1909—19 Observator
smst., og fra 1919 Professor i Astronomi ved
Uppsala Universitet. I 1901—02 studerede han
under Backlund i Pulkovo og 1904—06 i Paris
hos Poincaré. Z. har leveret vigtige Bidrag til
Løsningen af forskellige Problemer inden for
den celeste Mekanik, navnlig Teorien for
periodiske Løsninger i Trelegemeproblemet og
Gruppeteorien for de smaa Planeters Perturbationer.
Af hans talrige Publikationer inden for
Perturbationsteorien og Trelegemeproblemet nævnes:
»Angenäherte Jupiterstorungen für die
Hecubagruppe« (Petrograd 1902), Sur l’instabilité du
mouvement des comètes
(Paris 1905), Sur
l’application des series de M. Lindstedt à l’étude
du mouvement des comètes périodiques
(Kiel
1910), Forme générale des éléments elliptiques
dans le problème des trois corps
(Stockholm
1899), Recherches sur les solutions périodiques
de la troisième sorte dans le problème des trois
corps
(Uppsala 1904). Ogsaa paa
Stellarastronomiens Omraade har Z. gjort betydelig
Indsats ved sine Undersøgelser af kugleformede
Stjernehobe (Recherches sur la Constitution des
amas globulaires
[Stockholm 1913],
»Bestimmung der Massen der Sterne aus ihrer Verteilung
in den Sternhaufen« [Kiel 1921]). Endvidere
har Z. foretaget Undersøgelser af
Straalingsligevægten for en roterende Gasmasse (The
radiative equilibrium of a rotating gaseous mass

[London 1924], The radiative equilibrium of a
slightly oblate rotating star. — Radiative
equilibrium of a double-star system with nearly
spherical components
[London 1925]). Af hans
Observationsarbejder fremhæves: Catalogue de
1571 étoiles contenues dans l’amas globulaire
Messier
3 (Paris 1906), »Ergebnisse von
Photometer-Beobachtungen veränderlicher Sterne
kurzer Periode« (Kiel 1908).
(J. Fr. S.). J. M. V. H.

Zeise [’sa^isə], William Christopher,
dansk Kemiker, f. 15. Oktbr 1789 i Slagelse, d.
12. Novbr 1847 i Kjøbenhavn. Z. kom 1805 i
Huset hos H. C. Ørsted, blev Student 1809,
farmaceutisk Kandidat 1815, derefter Magister, og
Dr. phil. 1818. Efter at have studeret i
Udlandet vendte han tilbage til Kjøbenhavn, hvor
han arbejdede under meget smaa Forhold; hans
første Laboratorium var indrettet i et Køkken,
hans andet i en Staldbygning, men det var
Datidens bedste i Kjøbenhavn. 1822 blev Z.
Universitetsprofessor, den første i Kemi. Trods
disse primitive Arbejdsbetingelser fik Z. dog
udført Undersøgelser, der senere har faaet
meget stor teknisk og videnskabelig Betydning;
han har bl. a. opdaget og undersøgt
Xanthogenforbindelserne (1824) og Merkaptanerne (1833)
og har for første Gang givet den kvalitative
organiske Analyse en fast systematisk Form.
(Biografi: E. Biilmann, Fysisk Tidsskr. Bd 14,
S. 149 [1916]).
S. P.

Zeisig [’tsa^izek], Johann Elias (kaldet
Schönau eller Schenau), tysk Maler og
Raderer, f. 1737 i Gross-Schönau ved Zittau,
d. 1806 i Dresden. Søn af en fattig
Linnedvæver rømte han hjemmefra til Dresden, blev
Skriver hos en Advokat, men tog Natten til
Hjælp til Tegneøvelser, saa han til sidst
optoges som Elev paa Akademiet. Han blev Elev
af Silvestre og rejste paa dennes Tilskyndelse
1770 til Paris, hvor Silvestre fortsatte hans
Uddannelse, medens Z. paa egen Haand lagde
sig efter den Greuze’ske Manér. 1772 blev Z.
Direktør for Tegneskolen ved
Porcelænsfabrikken i Meissen, 1774 Professor ved, 1777
Direktør for Akademiet i Dresden. Z. malede
mest Portrætter og Genrestykker. Til hans
betydeligste Værker hører: »Den kurfyrstelige
Familie« (1772) i Dresdens Galleri, der ogsaa
ejer »Skolepigen«. I Dresdens Kreuzkirche ses
»Korsfæstelsen« (1790). Blandt Raderingerne
nævnes 10 Blade fra Paris’ Omegn, Moritz af
Sachsen m. v. (Litt.: R. Krohn, »Z.«
[Gross-Schönau 1906]).
A. Hk.

Zeising [’tsa^izeŋ], Adolf, tysk Æstetiker
(1810—76), har skrevet »Neue Lehre von den
Proportionen des menschlichen Körpers« (1854),
»Aesthetische Forschungen« (1855), »Die
Metamorphosen der menschlichen Gestalt« (1859)
og »Der goldene Schnitt« (1884); han fortsætter
og udvikler Hegel’s Æstetik, idet han
bestemmer det Skønne som den Egenskab ved det
virkelige, der erkendes som ideel, eller som
Identiteten af de Egenskaber, der fra det reale
Objekt strømmer over i Subjektet og af dette
sammenfattes til en Enhed. Mest bekendt er Z.
bleven ved sin Paavisning af den æstetiske
Betydning af det saakaldte gyldne Snit.
W. N.

Zeiss [tsa^is], Karl, tysk Fysiker, f. 1816 i
Weimar, d. 1888 i Jena. Oprettede i 1846 en
Fabrik for optiske Instrumenter i Jena. Dette
nu verdenskendte Firma har altid knyttet
fremragende Videnskabsmænd til sig — bl. a.
Ernst Abbe (s. d.) — og har gennem mange
Aar været førende især med Hensyn til
Fabrikation af Mikroskoper, Kikkerter og
fotografiske Objektiver. (Litt.: F. Auerbach,
»Das Zeisswerk« [3. Oplag 1907]).
A. W. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free