- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
644

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zoologi - Zoologia danica - zoologiske Haver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa samme Maade er oprundne af andre ældre,
og gennemføres denne Betragtning nøjere
under samtidig tilbørlig Hensyntagen til
Anatomiens, Embryologiens og Palæontologiens
Resultater, ender man nødvendig med det
Resultat, at alle Dyreformer ved virkeligt, nærmere
eller fjernere Slægtskab er forbundne med
hverandre paa samme Maade, som de enkelte
Familier i en vidtforgrenet Slægt er knyttede
til den fælles Stamme. Uagtet »Darwinismen«
i Begyndelsen maatte kæmpe med megen og
haardnakket Modstand, er dens Grundidé,
Descendenslæren (som den har fælles med
»Lamarckismen«) i Tidens Løb trængt sejrrig
igennem, støttet paa stadig talrigere og talrigere
Beviser; derimod skal det gerne indrømmes,
at en stor Del af Nutidens Forskere (de
saakaldte Neo-Lamarckister) synes tilbøjelige til i
ikke faa af de mere underordnede Spørgsmaal
at optage Lamarck’s Anskuelser fremfor
Darwin’s.

Til Slut bør man i en Omtale af Z.’s Historie
ikke undlade at gøre opmærksom paa, at de
store Fremskridt, Videnskaben har gjort,
navnlig i sidste Halvdel af 19. Aarh., uden Tvivl
staar i den nøjeste Forbindelse med de
gunstige Forhold, hvorunder Studiet har kunnet
drives; alle Vegne findes store og velordnede
Museer, ofte desuden særegne Stationer, hvor
rigeligt, frisk Materiale kan skaffes til Veje,
eller hvorfra Undersøgelser i Naturen kan
drives; endelig er selve Undersøgelsesmetoderne
og de dertil benyttede Instrumenter, navnlig
Mikroskoperne, bleven uendelig forfinede (Litt.:
V. Carus, »Geschichte der Zoologie«
[München 1872]; W. Johannsen, »Biologi .... i
det nittende Aarhundrede« [Kbhvn 1922]).
R. H. S.

Zoologia danica [soo-]. Med denne samme
Titel findes i Danmarks zoologiske Litteratur to
Folioværker fra højst forskellig Tid. Det
ældste, som paabegyndtes af den berømte danske
Zoolog Otto Frederik Müller, hidrører
fra Slutningen af 18. Aarh., et Tidspunkt, da
Interessen for Naturvidenskaben overalt var
stærkt vakt. Dets Bestemmelse var, i
zoologisk Henseende at danne et Sidestykke til det
botaniske Storværk Flora danica, hvis
Udgivelse netop kortere Tid i Forvejen var
paabegyndt; det skulde med andre Ord i en
fortløbende Række Hæfter, bestaaende af Tavler
med kortfattet Tekst, lidt efter lidt give en
samlet Fremstilling af alle Danmarks (og
Norges) forskellige Dyrearter. Umuligheden af at
faa et saadant Værk ført til Ende i Løbet af
en kortere Aarrække viste sig dog straks fra
Begyndelsen klart for Müller, som derfor i 1776
udgav en foreløbig Fortegnelse over Danmarks
Dyreverden: Prodromus zoologiæ danica. Dette
lille Oktavbind, i hvilket over 3000 Dyreformer
opregnes i Nummerorden og med korte
latinske Beskrivelser, har hidtil været den eneste
samlede danske Fauna og gjorde navnlig i sin
Tid stor Nytte. Aaret efter udkom saa med
kongelig Understøttelse første Hæfte af Z. d.,
indeholdende 40 Tavler med Afbildninger af
»sjeldne og ubekendte Dyr«, navnlig Havdyr;
1780 fulgte et andet, og selv efter Müller’s
Død i 1785 fremkom endnu to Hæfter,
besørgede af P. C. Abildgaard, Veterinærskolens
Stifter, og J. Rathke, senere Professor i Oslo.
Men med dette fjerde Hæfte, der udkom
1806, standsede Udgivelsen for stedse;
Værket blev for kostbart, navnlig i
Betragtning af, at man endnu var uendelig langt fra
at kunne tænke paa at afslutte det. Den
folkeoplysende Betydning, som Müller fra først af
havde haabet, at Z. d. kunde faa,
virkeliggjordes selvfølgelig ikke paa Grund af, at det hele
kun blev et Brudstykke; i øvrigt synes hans
Efterfølgere ikke at have lagt synderlig Vægt
paa denne Sag, idet de to sidste Hæfter kun
findes med latinsk Tekst, i Modsætning til de
to første, som findes saavel i dansk som i
latinsk Udgave. En varig videnskabelig Værdi
ejer Værket derimod, idet talrige Dyreformer
her for første Gang er beskrevne og
fremstillede i en Række Afbildninger, som baade i
videnskabelig Paalidelighed og smuk Udførelse
staar fuldt paa Højde med deres Tid.

Bekendt i langt videre Kredse er dog den Z. d.,
til hvis Udgivelse Professor J. C. Schiødte
i 1870’erne opnaaede Statsunderstøttede. Ogsaa
den skulde gennem Afbildninger, »ledsagede af
populær Tekst«, give en Fremstilling af
Danmarks Dyreverden, men i dens Anlæg var der
den betydelige Forskel, at Behandlingen af de
enkelte Dyregrupper var overgiven til en
Række Specialister. Første Hæfte heraf udkom i
1878, og i Tidens Løb er endnu elleve fulgte
efter, det sidste i 1907. I det ydre fremtræder
disse meget statelig, ikke mindst paa Grund af
det store, rigtignok ved Brugen højst
uhandlelige Format; Afbildningerne er givne paa
kobberstukne Tavler, som findes baade i sort og i
koloreret Udgave, og af hvilke hvert Hæfte
indeholder 5—6 Stykker; de hidrører fra
Løvendal’s Mesterhaand og er særdeles smukt
udførte; dog maa det beklages, at Figurerne ikke
saa faa Steder kun er Kopier. Paa Grund af
den store Bekostning standsedes Udgivelsen i
1907, og Værket er saaledes, ligesom sin ældre
Navne, aldrig blevet afsluttet; af de højere
Dyr er saaledes kun Pattedyr og Fisk
bearbejdede, medens af de lavere Dyr kun enkelte
mindre Grupper, nemlig en Del af
»Spindeldyrene« (ɔ: Edderkopper, Mejere og
Mosskorpioner), Mosdyrene, Indvoldsormene og
Slangestjernerne er udgivne; Værket omfatter
saaledes kun en ringe Brøkdel af Landets Fauna.
At man ved Planlæggelsen og Udgivelsen af
denne Publikation navnlig har haft for Øje
den Betydning, den kunde faa for
Folkeoplysningen, er klart nok, og der kan heller ikke
herske nogen Tvivl om, at de mange
Eksemplarer af Bogen, som paa Statens Bekostning
er uddelt f. Eks. til Seminarier og Skoler, i
høj Grad har bidraget til at vække Interessen
for Danmarks Dyreverden blandt de Unge;
videnskabelig Betydning tør Værket derimod
næppe gøre Fordring paa at besidde. (Litt.:
O. F. Müller, Zoologia danica, I—IV [Kbhvn
1777—1806; J. C. Schiødte, Zoologia danica,
1.-12. Hæfte [Kbhvn 1878-1907]).
R. H. S.

zoologiske Haver [soo-]. Medens saadanne,
anlagte i større Stil og efter en virkelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free