Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zoroaster - Zorrilla - Zorrilla, Manuel Ruiz - Zorzi - Zosimos - Zosimus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Gang i Historien en for Stamme- og
Nations-Begrænsning frigjort Universalgud frem i
Ahura Mazda. Om hans Lære se
Mazdaisme. De faa historiske Efterretninger, vi har
om Z., kan læses ud af Gâthâerne, de ældste
Dele af Avesta (se Zendavesta), der
enten stammer fra Z.’s egen Tid eller i hvert
Fald ikke er meget yngre. Han var af Familien
Haetchataspa af Slægten Spitama. Blandt hans
første Tilhængere nævnes hans Slægtning
Maidjoimaonha, Stammefyrsten Vishtâspa og to af
dennes fornemste Mænd, Brødrene Djâmâspa
og Frashaostra, af hvilke den første ægtede
Z.’s Datter Pourutchistâ, og den anden gav Z.
sin Datter til Ægte. Som Z.’s Fader nævner
yngre Avestaskrifter Pourushaspa. Den senere
Tradition har omspundet Z. med en Mængde
Legender. (Litt.: A. V. Williams
Jackson, Z., the Prophet of Ancient Iran [1919];
Edv. Lehmann, »Zarathustra«, 1—2
[1899—1902], Se i øvrigt Litteraturhenvisningen til
Mazdaisme).
A. C.
Zorrilla [þå’rilja], fulde Navn Z. y Moral,
José, spansk Digter, f. i Valladolid 21. Febr
1817, d. i Madrid 23. Jan. 1893. Som
Embedsmandssøn bestemtes han af sin Fader for det
juridiske Studium, men dette huede ikke den
unge Mand, der havde Hovedet fuldt af
poetiske Drømmerier og litterær Ærgerrighed, og
20 Aar gammel flygtede han til Madrid, næsten
uden en Real i Lommen. Ved M. J. de Larra’s
Begravelse 1837 overraskede den hidtil ukendte
Digter Hovedstadens litterære Verden ved at
oplæse et klangfuldt Sørgedigt, og snart blev
hans Berømmelse fæstnet ved en Samling
Poesias. Nu levede han i en Aarrække i
Madrid som Litterat, høstede mange Laurbær som
episk og lyrisk Digter og endnu mere som
Dramatiker; men hans Pengeomstændigheder
var næsten altid i Uorden og forværredes ved
hans uheldige Deltagelse i det politiske Liv.
Efter at have opholdt sig en Tid i Paris
begav han sig 1855 til Mexiko, hvor han
modtoges med stor Begejstring; der levede han i
en halv Snes Aar; men da han kom hjem til
Spanien 1866, var han omtrent lige saa fattig,
som da han drog ud. Det lykkedes ham
imidlertid at opnaa en aarlig Statsunderstøttede
paa 30000 Realer, der bragte hans Pengesager
i det væsentlige paa Fode. Sin Popularitet som
Digter holdt han indtil sine sidste Aar ved lige
ved Oplæsningsturnéer, og skønt meget af hans
Digtning maatte forekomme en yngre Slægt
gammeldags, var hans Ry dog bestandig saa
stort, at man 1889 i Granada kronede ham som
Digterkonge med en Krans af Guld fra Floden
Darro, foruden at mangfoldige andre udvortes
Æresbevisninger var blevne ham til Del i
Aarenes Løb. Et Monument for ham opstilledes
1900 i Valladolid. — Z. er en ægte
Romantiker, fantasirig og ordrig, altid digtende over
Emner fra Spaniens Middelalder og
Renaissancetid, med Tanken opfyldt af Sagn og
Legender, Borge og Klostergange, Tvekampe og
Bortførelser i Maaneskin, mauriske Prinsesser
og kække Riddersmænd, Helgenmirakler og
vidunderlige Bedrifter. En saa national Digter
maatte naturligvis rive sit Folk med sig i den
romantiske Periode, hvori han fremtraadte.
Men selv nutildags kan man fængsles og trylles
af hans glansfulde, om end langtfra altid
korrekte, Vers, hvori hans skønne Modersmaal ret
udfolder sin Velklang. Til Z.’s mest
fremragende Arbejder hører Cantos del trovador (Madrid
1841), en Samling nationalromantiske Legender
og Sagn i pragtfuldt metrisk Klædebon,
Granada, poema oriental (Paris 1852) og de
populære Skuespil i Nationalstil El zapatero y el
rey, El puñal del godo, men især Don Juan
Tenorio (1844), der maa betegnes som et
virkeligt Folkeskuespil, med den traditionelle
Don-Juan-Skikkelse til Helt. Z.’s Obras er udkomne
1847 og 1852 (3 Bd, Paris); heri mangler dog
Granada og hvad han senere skrev. Han har
selv skildret sit Levned i Recuerdos del tiempo
viejo, som dog er vel meget »Dichtung«, mindre
»Wahrheit«. Af Don Juan Tenorio eksisterer
en tysk Oversættelse ved Fastenrath (1898), som
er blevet opført. (Litt.: N. Alonso
Cortés, Z. su vida y sus obras, 3 Bd [Valladolid
1917-20]).
E. G.
Zorrilla [þå’rilja], Manuel Ruiz, spansk
Statsmand, f. 21. Febr 1834, d. 13. Juni 1895.
Han blev Advokat i Madrid og var allerede
1856—61 som Deputeret en ivrig
Fremskridtsmand og dygtig Taler, særlig fjendsk mod
Præsteskabet. 1866 tog han Del i Opstanden i
Madrid, maatte flygte som dødsdømt, men kom
i Septbr 1868 tillige med Prim til Cadiz og blev
Indenrigsminister i den ny Regering. Han
gennemførte en frisindet Skolelov, blev i Juli 1869
Justitsminister og i Jan. 1870 Formand for
Nationalforsamlingen. Han understøttede Prins
Amadeo’s Valg til Konge og stod i Spidsen for
den Deputation, som overbragte ham Budskabet
i Firenze, samt blev Jan. 1871
Undervisningsminister. Allerede i Juli s. A. blev han
Førsteminister for et rent progressistisk Ministerium,
dog kun indtil Oktober, og modarbejdede
senere Dannelsen af en fast Regering. Juni 1872
blev han selv igen Førsteminister, men hans
yderlige Radikalisme svækkede Kongemagten
og fremkaldte i Febr 1873 Kong Amadeo’s
Tronfrasigelse. 1874 sluttede han sig til
Republikanerne, drog 1875 til Frankrig, hvorfra han 1877
blev udvist, og var siden stadig indviklet i
Intriger og Sammensværgelser imod det spanske
Kongedømme. 1884 blev han for anden Gang
dødsdømt, men mistede efterhaanden al
Betydning og fik 1894 Lov til at vende hjem.
(E. E.). H. J-n.
Zorzi, se Venetus, F. G.
Zosimos [’(t)so’-], græsk Historieskriver,
levede omkring 500 e. Kr. Vi har af ham et Skrift
om den romerske Kejsertids Historie, hvis
første Del (indtil 270) er ganske kortfattet,
medens Fremstillingen, som slutter ved 410,
senere bliver udførligere. Z. var Hedning og
ansaa Opgivelsen af Fædrenes Tro for en
Hovedaarsag til Romerrigets Forfald. Hans Værk er
udgivet af Mendelssohn (Leipzig 1887).
H. H. R.
Zosimus [’(t)so’-], Pave (417—18), Græker
af Fødsel, blev draget med ind i den
pelagianske Strid, idet Pelagius appellerede til ham
som Modtræk mod Angrebene fra Nordafrika.
Z. stillede sig ogsaa først paa Pelagius’ Side;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
