- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
751

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ægyptisk Sprog - Ægyptisk Sudan - Ægyptisk Øjensygdom - Ægyptologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremtræder ret svagt i de ægyptiske Tekster,
skyldes det den vokalløse Skrifts mangelfulde
Gengivelse af Sproget. De gamle Idiomer levede
Side om Side med nyere i det skrevne Sprog,
hvorfor der til alle Tider kan forekomme
forældede Ord og Former i en Tekst, hvis Sprog
tilhører en yngre Periode.

Det gamle og det mellemste Riges Sprog
(»Gammelægyptisk«, »klassisk Ægyptisk« og det
mellemste Riges Talesprog) glider jævnt over i
hverandre, større er Forskellen mellem det
sidstnævnte og det nye Riges Sprog. Baade i
Formlære, Syntaks og Ordforraad viser
Nyægyptisk talrige Nydannelser, flere af de
gamle Bøjninger forenkles (Bortfald,
Hjælpeverber, jfr. Forholdet mellem Italiensk og
Latin), semitiske Laaneord er hyppige. Det
Nyægyptiske udvikles gennem det følgende
Aartusind til Demotisk, hvor Talesproget i
Saïter-Tiden og den græsk-romerske Periode
afviger stærkt fra hinanden; fra den sidste
nedstammer Koptisk (s. d.). Under den
saïtiske Renaissance genopstaar i arkaiserende
Form det gamle Sprog i de officielle
Indskrifter. I Indskrifterne fra den græsk-romerske
Tid er Sproget en lærd Reproduktion i stærkt
ændrede Hieroglyfformer.
O. K.-P.

Ægyptisk Sudan eller rettere
Anglo-ægyptisk Sudan kaldes de udstrakte
Omraader i det nordøstlige Afrika mellem
Kongeriget Ægypten (c. 22° n. Br.) og Uganda
Protektorat og Belgisk Kongo i S. samt mellem
Fransk Ækvatorial Afrika i V. og det Røde
Hav, italiensk Eritrea og Abessinien i Ø. 2619100
km2 med (1925) 6469000 Indb. Angaaende de
topografiske Forhold: se de forskellige
Landskaber (Nubien, Kordofan, Darfur o. a.).
Befolkningen bestaar dels af Arabere, dels af
nubiske Stammer af blandet Araber- og
Negerblod og dels af Negre, hvortil kommer c. 3000
Europæere. Æ. S. deles i 15 Provinser
(Mudirias: Bahr-el-Ghasal, Berber, Darfur, Dongola,
Fung, Halfa, Kassala, Khartum, Kordofan, Røde
Hav, Mongalla, Nuba, Bahr-el-Abiad,
Bahr-el-Azrek, Øvre-Nil og Pibor). Efter i 60 Aar at
have staaet under ægyptisk Styre gik det tabt
for Ægypten ved Mahdiopstanden 1882, og først
1899 blev det atter erobret af Ægypterne ved
Englændernes Hjælp. Ved en Traktat mellem
England og Ægypten samme Aar blev det et
Condominium (Fællesstyreland) mellem de to
Lande, men den virkelige Styrelse har stadig
ligget i Englændernes Hænder, saaledes er alle
Provinsernes Guvernører Englændere. Efter at
Ægypten er blevet selvstændigt Kongerige (1922),
er der ført Forhandlinger mellem de to Lande
om Æ. S.’s Stilling, uden at der endnu (1928)
er truffet en bestemt Afgørelse.

Den materielle Kultur er efter Englændernes
Besættelse af Landet udviklet umaadelig. Æ. S.
er Verdens vigtigste Forsyner med
Gummiarabicum og Elfenben; 1923 udførtes der 22425
t Gummi til en Værdi af over 1 Mill. ægyptiske
Pund. Endnu større Opsving har
Bomuldsdyrkningen taget, og Produktionen vil sikkert
stige endnu stærkere, naar Sennar Dæmningen
over Bahr-el-Azrek ved Makwar bliver
fuldført, hvorved c. 40000 ha Land vil blive
indvundet for Bomuldskulturen, Ogsaa
Jernbanelinien fra Kassala til Hai ved
Berber—Port Sudan Linien vil bidrage til Udviklingen af de
østlige Landskabers Bomuldsdyrkning. Af
andre Frembringelser kan nævnes Sesam,
Sennah, Huder og Skind, Salt og Guld (ved Gabait
i Provinsen Røde Hav). Æ. S.’s Forbindelse
med Omverdenen sker dels ad Jernbanelinien
Khartum—Wadi Halfa, dels ad Linien
Berber-Port Sudan ved det Røde Hav. Af lokale Baner
kan fremhæves Linien fra Khartum til Sennar
og derfra til El Obeid i Kordofan.
Dampskibstrafik er etableret S. f. Khartum paa Hvide Nil,
Blaa Nil, Sobat og Bahr-el-Ghasal, derimod er
Nilen N. f. Khartum usejlbar; i øvrigt foregaar
Transporten ved Kamel- og Æselskaravaner.
De betydeligste Byer er: Khartum (31000 Indb.)
med Khartum Nord (14000) og Omdurman
(78000), Berber (20000), El Obeid (25000), El
Fasher (15000), Kassala, Ny Dongola, Kodok
(Fashoda), Lado, Sennar og ved det Røde Hav
Port Sudan, Sûakin, Tokar.
C. A.

Ægyptisk Øjensygdom, se
Øjenbetændelse.

Ægyptologi (af græsk Aigyptos ɔ:
Ægypten og logos ɔ: Lære), Navnet paa den
Videnskab, der paa Grundlag af de gammelægyptiske
Monumenter udforsker den ægyptiske Kultur,
som den formede sig i den nedre Nildal fra de
de ældste Tider til den gamle Kulturs Uddøen.
Hverken den hellenistiske eller
kristne, koptiske Kultur, det koptiske Sprog
(s. d.) undtaget, falder under Æ.; den første
studeres af Papyrologien, den anden
hører efter sin Natur nærmest under Teologien,
men en Koptologi er ved at udskille sig
som en særlig Videnskab.

Fra den klassiske Oldtid foreligger en rig
Litteratur om det gamle Ægypten og dets
Kultur. Herodot, Diodor, Strabon og Plutarch er
de vigtigste »antikke Ægyptologer«. En sidste
Udløber er »Horapollon«’s Bog om den
ægyptiske Skrift, en Udlægning af virkelige og
opfundne Hieroglyffer. Forfatteren har besiddet
en Liste over disse, vedføjet en græsk
Forklaring. Dette Arbejde har bidraget meget til, at
Udforskningen af Hieroglyfferne lange Tider
var ledet ind i en Blindgade. (P.
Marestaing
, Les écritures égypt. et l’antiquité
classique
[Paris 1913]).

Fra Oldtidens Slutning lige op til Midten af
det 16. Aarh. var den ægyptiske Kultur
upaaagtet. Renaissancens vaagnende Interesse for
Oldtiden fik ogsaa Betydning for Ægypten.
Kircher (s. d.) skal nævnes, ikke p. Gr. a.
hans fantastiske Tydning af Hieroglyfferne, men
foidi han henledte Opmærksomheden paa det
koptiske Sprog og viste, det var en Udløber af
det gamle ægyptiske. Gennem det følgende
Aarh. stod de ægyptiske Studier i Stampe, dog
fandt ved Midten af det 18. Aarh. den
ægyptiske Kunst i Winckelmann (s. d.) sin
første Bearbejdelse, og 1797 fremsatte
Danskeren G. Zoëga (s. d.) Hypotesen om, at de
paa ægyptiske Monumenter i ovale Ringe
indesluttede Tegn var Kongenavne, for Tydningen
af Hieroglyfferne en Arbejdshypotese af
vidtrækkende Betydning.

Gennem den arkæologiske Kommission, der
ledsagede den franske Ekspedition til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0767.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free