Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oeder, Georg Christian - Öderan - Ødipus, - Ödman, Niels Petrus (Pelle) - Ödmann, Arvid Fredrik - Ödmann, Samuel Lorens - Ödmorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Botanik under Haller og stillede sig som
Følge heraf mindre velvillig over for den
Linnéske Skole. Oe. blev af Bernstorff udset til
Professoratet i Botanik ved Universitetet i
Kjøbenhavn, men ved den Disputats, som Oe. i
den Anledning skulde underkaste sig, gik det
mindre godt, da han trængtes stærkt af
Rottbøll. Med Universitetets botaniske Have fik
han da intet at skaffe, hvorimod han kom til
at forestaa Anlæg og Ledelse af en kgl.
botanisk Have ved Amalienborg. Han kom
ligeledes til at forestaa den første Udgivelse af
Flora danica og foretog i 1754 en længere
Rejse i disse Anledninger. Samme Aar blev
han kgl. Professor, og 1761—71 publicerede
han de 10 første Hæfter (med 600 Tavler) af
det nævnte Billedværk. 1770 sejrede
Universitetet i Kampen mod den af Oe. dirigerede
botaniske Institution, der ophævedes; Struensee
gjorde ham, der tillige var en dygtig og
interesseret Statsøkonom, til Medlem af
Landvæsenskommissionen; senere fjernedes han fra
sine Virksomheder her og kom navnlig bort
fra de botaniske, idet han blev Landfoged i
Oldenburg. En Slægt af de Kurvblomstrede er
af Linné kaldet Oedera efter ham. (Litt:
Carl Christensen, »Den danske
Botaniks Historie«, S. 69 o. flg.).
(V. A. P.). A. M.
Öderan, By i Fristaten Sachsen,
Kreishauptmannschaft Chemnitz, ved Jernbanelinien
Dresden—Chemnitz, har (1925) 6277 overvejende
evangeliske Indbyggere. Amtsret, Handelsskole;
Fabrikation af Motorer, Blyvarer, Møbler,
Hatte, Strømper, Cigarer, Garveri, Bryggeri. I
Nærheden Slottet Bornichen.
(Joh. F.). O. K.
Ødipus, d. s. s. Oidipus.
Ödman [’ø.dman], Niels Petrus (Pelle),
svensk Forfatter, f. 12. Aug. 1838, d. 26. Septbr
1911 i Sthlm, Student i Uppsala 1856, Dr. phil.
1860, Lektor i Hernösand og 1877 Rektor i
Gäfle. Som Medlem af N. S. (s. d.) udgav
han sin mest yndede Humoreske »Min första
kondition«, men paa Grund af Kritikken holdt
han op med at skrive, og først i 1870’erne
genoptog han sit Forfatterskab i
Korrespondanceartikler til »Göteborgposten« og udgav
senere en Del yndede Humoresker og Minder,
som udkom samlet 1890: »Valda skrifter,
1—4. Blandt hans satiriske Digte er
»Kammarjunkaren« og »Souper« hans mest yndede.
(Litt.: K. Warburg, »C. Snoilsky« [1901];
R. G:son Berg, »Snoilsky och hans
Vänner« [1917-18]).
O. Th.
Ödmann [’ø.dman], Arvid Fredrik,
svensk Operasanger, f. i Karlstad 18. Oktbr
1850, d. i Stockholm 15. Juli 1914, kom under
Forberedelserne til en amerikansk Sangturné
til Stockholm, hvor hans prægtige, høje og
sympatetiske Tenorstemme vakte en saadan
Opsigt, at han, efter at have taget nogen
Undervisning hos Fritz Arlberg, debuterede paa
Operaen som Tamino i »Tryllefløjten« (1873).
Han fortsatte nu sine Studier under Günther
og Ivar Hallström og i Paris under Masset;
1875 blev han ansat ved Stockholms Opera, til
hvis bærende Kræfter han med den nedennævnte
Afbrydelse hørte indtil 1911, og hvor han som
Publikums Yndling bar et omfattende
Tenorrepertoire: Don Ottavio, Wilhelm Meister,
Radames, Faust, Arnold i »Wilhelm Tell«,
Lohengrin, Othello o. s. v. Da den svenske Opera
i Juni 1883 optraadte paa det kgl. Teater i
Kjøbenhavn, vakte han Furore ved sin
indtagende og elskværdige Fremstilling af
Fiskeren Zéphoris i »Konge for en Dag«; da
Besøget gentoges 1885 — paa Dagmar-Teatret —
var det navnlig som Romeo, at Ö. bedaarede
det danske Publikum, og da den danske Opera
1887 stod over for en truende Tenormangel,
tilkaldte man derfor Ö. Fra 1887—89 var han
fast ansat i Kjøbenhavn, hvor han bl. a.
udførte Alfredo i »Traviata«, Don José i
»Carmen«, Faust i Gounod’s og Boïto’s Operaer, og
kreerede Titelrollen i Horneman’s »Aladdin«.
(S. L.). W. B.
Ödmann [’ø.dman], Samuel Lorens,
svensk Teolog, Naturforsker og Komponist, f.
i Växiö 25. Decbr 1750, d. i Uppsala 2. Oktbr
1829, var Discipel af Linné og dyrkede
Teologien og Naturvidenskaben samtidig fra sin
Ungdom. Han havde i en Aarrække et lille
Embede som Præst og Lærer paa en Ø i
Stockholms Skærgaard, og her vakte han
Opmærksomhed ved sine naturvidenskabelige
Arbejder. Han skrev bl. a. »Strödde samlingar
utur naturkunnigheten till den Heliga skrifts
upplysning« (1783—94), som blev oversat paa
Tysk. Ö. havde ogsaa stor Interesse for
Rejsebeskrivelser, og han samlede, omarbejdede og
udgav et helt Rejsebibliotek paa over 40 Bd,
som blev yndet Folkelæsning. Et filantropisk
Skrift fra hans Haand om Midlerne til at
modarbejde Tiggeri opnaaede 1788 en
Prisbelønning. 1790 blev Ö. Præst i Gamla Uppsala og
fik tillige en Ansættelse ved Universitetet, og
1799 blev han Professor i Teologi. 1806 fik han
oprettet et teologisk Seminarium, som han
ogsaa kom til at lede. 1816 udkom en ny
Oversættelse af det ny Testamente, og i denne
Oversættelse har Ö. en væsentlig Andel. Han
var Salmedigter og skrev og udgav en hel
Række Salmer, af hvilke mange vandt stor
Udbredelse, og han var endelig Komponist.
Foruden flere Salmemelodier skrev han delvis
Musik til to Oratorietekster, han selv havde
forfattet, »Försonaren på Golgatha« (1809) og
»Försonaren på Oljoberget« (1815). Ö. var i
det hele en ualmindelig begavet og
arbejdsdygtig Mand, og hans store Produktionsevne
maa saa meget mere beundres, som han i 45
Aar uafbrudt maatte ligge til Sengs paa Grund
af Svagelighed. Han holdt offentlige
Forelæsninger liggende til Sengs i et stort rummeligt
Værelse, og i samme Værelse studerede og
komponerede han. Alligevel fulgte han alle
Begivenheder i Tiden med største
Opmærksomhed, og paa mange Punkter var han forud for
sin Tid. (Litt.: W. Böttiger har skrevet
hans Biografi i det svenske Akademis Aarbog
fra 1796).
A. Th. J.
Ödmorden [’ø.dmårdən], tidligere Navn paa
de bjergfulde og øde Skovegne i det nordlige
Gästrikland og sydlige Hälsingland i
Nordsverige. Det dannede Grænse mellem Svealand og
Norrland. I Middelalderen trængte Bebyggelsen
ind fra Kystegnene, Nybyggere ryddede store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
