Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øre - Øre (norsk Herred) - Øre (Vægt/Valuta) - Øreabe - Örebak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(s. d.), støttes mod Tænderne, og Lyden derfra
forplantes gennem Kranieknoglerne til Ø.
Selve Lydopfattelsen sker ved Labyrinten og
specielt ved det Corti’ske Organ. Ifølge
Helmholtz’ Teori skulde Lydopfattelsen differentieres
ved Fibrene i Membrana basilaris; denne er
smallest i Basis af Sneglen og bliver bredere
op mod Spidsen, og Helmholtz opfattede da
disse Fibre af forskellig Længde som en Slags
Strenge, der sattes i Svingninger hver ved sin
bestemte Tone. Ogsaa ved denne Teori er der
imidlertid nu rokket, navnlig ved Ewald’s
Teori, ifølge hvilken der i hele Længden af
Membrana basilaris dannes »Klangbilleder« af
staaende Svingninger af forskellig Form og
Udstrækning. Flere nyere Forskere støtter
imidlertid Helmholtz’ Teori. Fra det Corti’ske
Organ ledes Lydindtrykkene gennem
Hørenervens Traade op til Hjernen, hvorved de først
naar til vor Bevidsthed.
Hvad Grænserne for det menneskelige Ø.’s
Lydopfattelse angaar (se Lyd og Hørelse),
kan det ved Schäfer’s Forsøg med
Intermittenstoner betragtes som fastslaaet, at man er i
Stand til at høre i hvert Fald en Tone paa 16
Svingninger i Sekundet (C″) og maaske endnu
dybere Toner, indtil c. 12 Svingninger; hvor
den øverste Tonegrænse ligger, er endnu ikke
bestemt fastslaaet, men efter Edelmann’s og
andres Undersøgelser med Galtonfløjten syntes
den ikke at ligge lavere end ved 50000
Svingninger og maaske endnu højere. Senere
Undersøgelser har imidlertid vist, at de Toner,
man kan høre ved Galtonfløjten, ikke var saa
høje, som man troede, men at øverste
Tonegrænse laa omtrent ved 17—18000 Svingninger.
De seneste, endnu ikke afsluttede
Undersøgelser synes imidlertid paa ny at vise, at
Tonegrænsen i Virkeligheden ligger langt højere.
Endnu maa nævnes, at der til et subjektivt
Lydindtryk ikke behøver at svare udefra
kommende Lydsvingninger; dels kan Lyde,
opstaaede i selve Organismen, f. Eks. Lyden af
Blodets Strømmen gennem Blodkarrene,
undertiden opfattes af Ø., dels kan en Irritation
af Hørenerven eller Labyrinten, f. Eks. ved en
elektrisk Strøm, fremkalde et Lydindtryk, idet
Sansenerverne ikke blot reagerer paa specifik
Paavirkning, men ogsaa paa Irritation i al
Almindelighed, med et til Nervens Karakter
svarende Sanseindtryk.
Foruden som lydperciperende Organ har Ø.
ogsaa en anden Funktion, nemlig som
Ligevægtsorgan (den statiske Funktion i
Modsætning til den akustiske). Den statiske
Funktion er delvis knyttet til Buegangene,
hvormed disses Placering i Rummets 3
Dimensioner hænger sammen; det er ved deres
Hjælp, man har Fornemmelsen af Hovedets
Stilling i Rummet og navnlig af dets
Drejninger, idet enhver Bevægelse vil medføre en
Strømning i bestemt Retning af Vædsken i
Buegangene og derved en Paavirkning af de fine
Haar i Cellerne paa Nervernes
Indtrædelsessteder. Ved en Række nyere Undersøgelser,
navnlig af Magnus og de Kleijn og deres
Medarbejdere, synes det endvidere fastslaaet, at
Otolitterne, eller som de nu ogsaa kaldes,
Statolitterne, spiller en betydelig Rolle for
Opretholdelsen ikke blot af Hovedets rette Stilling
i Rummet, men ogsaa, gennem reflektoriske
Paavirkninger af de forskellige Muskler, af hele
Legemets. Medens Forgaarden og Buegangene
saaledes hos Mennesket ikke har nogen
Betydning for Lydopfattelsen, er derimod hos de
lavere staaende Dyr, som ikke har nogen Snegl,
Lydopfattelsen knyttet til disse Dele, saa de
bliver Sædet baade for den statiske og den
akustiske Funktion.
J. M.
Øre, Herred, Nordmøre Sorenskriveri,
Kristiansund Politidistrikt, Møre Fylke, 232,2
km2 med (1920) 1701 Indb., altsaa c. 8 pr. km2,
udgøres af Ø. Sogn af Ø. Præstegæld; det
omgives af Herrederne Frænen, Bolsø, Nesset,
Tingvoll, Straumsnes, Gjemnes og Kvernes.
Herredet er et Kystdistrikt, i hvilket den 9 km
lange Batnfjord gaar ind i sydvestlig Retning.
Med Undtagelse af nogle Smaaholme bestaar
Herredet udelukkende af Fastland, hvis Fjelde
udgør en Del af Snehættas Fjeldrække. I den
S. f. Batnfjorden og dens Fortsættelse i
Silsetdalen og Aandalen liggende Del af Herredet
ligger Reinsfjeld (1004 m), Blaanebba (700 m),
Dua (796 m), Vaslimana (781 m) m. fl. Fra
den øvre Del af Silsetdalen gaar Faneeidet
eller Batnfjordseidet i sydlig Retning ind i
Bolsøy Herred. I Herredets vestlige Del ligger
N. og V. f. Batnfjorden og Silsetdalen en
Række Fjelde, blandt hvilke kan nævnes Luten
(972 m), Tussen (1019 m), Harstadfjeld (1004
m), Rødfjeld (800 m) m. fl.; ogsaa dette Afsnit
er gennemskaaret af flere mindre Dalfører og
Skar. Blandt Herredets Vasdrag er de
betydeligste Aandals- eller Silsetelven, Torvikelven
og Gusjaaelven; der findes efter Kortene 45
Indsøer, af hvilke den største er Fosterlaagen
(4,5 km2). Herredets bebyggede og opdyrkede
Areal ligger væsentlig paa begge Sider af
Batnfjorden. i Silsetdalen, i Osmarkeidet og
Torvikdalen. Jordbrug og Fædrift er
Hovednæringsvejene, og Jorden er vel skikket for
Kornavl; der findes tillige adskillig god Skov, men
næppe nok til Herredets Behov. Af Arealet er
13,9 km2 Ager og Eng, 5,10 km2 Udslaatter,
70,0 km2 Skov, 7,9 km2 Ferskvand; Resten er
Udmark, Snaufjeld og Myr. Tillige er Fiskeriet,
særlig Sildefisket, af Betydning for dette
Herred. Af Herredets Kommunikationer er de
vigtigste Hovedvejen Tingvoll—Molde, der
gennemskærer Osmarken, samt Hovedvejen fra
Bolsø over Batnfjordseidet til Batnfjordsøra,
der i Turisttiden anløbes af Dampskibene.
Nordmøre Ungdomsskole ligger i Torvikbugt, hvor
der er Dampskibsanløbssted. Med Kristiansund
har Herredet Dampskibsforbindelse med
Anløbssteder Torvik og Ø. Antagen Formue 1925
var 2,9 Mill. Kr. og Indtægt 787000 Kr. (Litt.:
G. Thesen, »Beskrivelse af Romsdals Amt«
[1861]).
(N. S.). M. H.
Øre (oldn. eyrir, Fl. aurar), 1) i den
skandinaviske Middelalder Vægt- og
Værdibetegnelse for 1/8 Mark (Varer, Sølv, Guld) = 3
Ørtuge. 2) fra 1875 1/100 Krone, mindste Enhed
i den nugældende skandinaviske Valuta.
(N. J. B.). H. J. N.
Øreabe, d. s. s. Øremaki eller Galago,
se Halvaber.
Örebak, se Eyrarbakki.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
