- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
894

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrig (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men de tyske Studenter optraadte voldsomt
derimod, fordi de regnede det for en Krænkelse
af deres tyske Højskole. Forelæsningerne maatte
da standses. Som et naturligt Svar paa denne
Haan gjorde Italienerne Krav paa at faa et nyt
italiensk Universitet i Triest, ligesom
Slovenerne samtidig krævede et eget Akademi for sig i
Laibach, og endvidere fremsattes Forslag om,
at det sydlige (vælske) Tirol skulde skilles fra
det nordlige og have en selvstændig Stilling.
Intet af disse Forslag bar dog anden Frugt end
yderligere at ophidse Stemningen hos de
paagældende Folkeslag. Kun i Mähren fik man
(Novbr 1905) gennemført en ny
Landdagsordning, hvorved der øvedes nogenlunde
Retfærdighed imod baade Tyskerne og Tschekkerne:
for 3 af Vælgerklasserne foretoges en
fuldstændig Omlægning af Kredsene efter
Sprogforholdet, saa at nogle Kredse skulde omfatte
lutter tyske og andre lutter tschekkiske
Vælgere. Over for Ungarn (s. d.) kom foruden
Kampen om Udgiftsoverenskomsten tillige en
langvarig Strid om Kommandosproget i de
ungarske Hærafdelinger.

For om muligt at komme ud af al denne
Forvirring og Magtesløshed og for samtidig at
opnaa et tidssvarende Grundlag for en ny politisk
Udvikling besluttede man sig endelig til et
fuldstændigt Systemskifte. Man vilde forlade den
siden 1861 bestaaende Ordning med særskilte
Vælgerklasser (Godsejere, Handelskamrene,
Byboere og Landboere) og med stærk
Begunstigelse af de højeste Skatydere, og derimod
lade hele Underhuset vælge ved den
almindelige Valgret, som nu hidtil kun havde været
anvendt ved Valget af en Sjettedel af
Medlemmerne. Tanken var oprindelig fremsat i Ungarn
(i Aug. 1905); men det blev ved Tilløbet, og i Ø.
vaktes derved store Betænkeligheder baade hos
den daværende Førsteminister Gautsch og hos
de konservative Partier, særlig Adelen, ja hos
Kejseren selv, som dog havde tilladt, at Planen
kastedes ud som et Forsøg i Ungarn. Men den
engang fremsatte Tanke lod sig ikke mere holde
tilbage, ikke mindst som Følge af
Socialdemokraternes stærke Agitation derfor paa
Folkemøder rundt om i de store Byer. De udpræget
nationale Grupper kunde imidlertid kun vindes,
naar der sikredes de enkelte Folkeslag et
passende Antal Mandater, og saaledes kom den
nylig vedtagne Ordning for Mähren til at danne
Grundlaget for hele Ø.’s Valgordning. Ved
Valgreformlovene af 26. Januar
1907
gennemførtes da lige og almindelig
Valgret, direkte og hemmelige Valg, gældende for 6
Aar. Valgretsalderen blev 24 Aar,
Valgbarhedsalderen 30. Underhuset fik 516 Medlemmer,
fordelte med et nærmere fastsat Antal
Medlemmer for hver Nationalitet. Herrehuset havde
som Betingelse for at gaa med til Reformen
faaet gennemført, at Antallet af de af Kejseren
paa Livstid udnævnte Medlemmer skulde være
mellem 150 og 170, for at sikre sig imod en
Ændring af Husets Flertal ved
Masseudnævnelse af Medlemmer.

De første Valg efter denne Lov fandt Sted
Maj 1907 med det Resultat, at de
Kristelig-Sociale og Socialdemokraterne kom til at
indtage de stærkeste Stillinger. De
Kristelig-Sociale kom ved Tilslutning af de andre klerikale
Grupper til at beherske Rigsraadet. Om
Efteraaret blev Kabinettet omdannet i
Overensstemmelse med den ny Partistilling; det
kristelig-sociale Element blev styrket, og Tschekkerne fik
to Repræsentanter i Kabinettet. Man havde
haabet, at de nationale Modsætninger skulde
træde tilbage i den lige, almindelige Valgrets
Kammer. Ganske vist lykkedes det ogsaa at
faa en Overenskomst med Ungarn vedtaget,
hvorefter dettes Andel i Fællesudgifterne
forhøjedes til 36,4 %; men da var Stridighederne
mellem Tyskere og Tschekker allerede saa
smaat begyndt paany, og de skulde vedvare i
Resten af den Tid, Riget bestod. I den
bøhmiske Landdag gjorde Tyskerne Obstruktion, i
Rigsraadet Tschekkerne, og begge Steder
maatte Forsamlingerne for en Tid lukkes; i Prag
blev der endogsaa forkyndt Standret.
Ministeriet Bienerth (1908—11) fik vel gennemført
en Ændring i Underhusets Forretningsorden,
hvorved Obstruktion blev vanskeliggjort; men
mere naaedes ikke i Nationalitetskampene
under ham. Til Striden med Tschekkerne kom
Krav fra Ruthenerne i Østgalizien, Slovenerne
og Italienerne om hver sit Universitet,
henholdsvis i Lemberg, Laibach og Triest. Med
Italienerne fik Bienerth 1910 et Kompromis i
Stand, hvorefter der skulde oprettes et italiensk
Retsfakultet, foreløbig i Wien, men med
Udsigt til inden 4 Aar at flyttes til det italienske
Landomraade. Tyskerne gik med hertil; men
Slaverne stillede saadanne Betingelser, at intet
af Universitetsspørgsmaalene var kommet sin
Løsning nærmere, da Verdenskrigen udbrød.
Den herskende Klerikalisme lod paa forskellig
Maade den højere Undervisning føle sin tunge
Haand, hvad der gav Anledning til heftige
Udslag af Misfornøjelse fra de liberale Studenters
Side. Grove Optøjer fandt Sted ved
Universiteterne i Innsbruck og Graz. Ved Samvirken
med Tyskere og Polakker lykkedes det Bienerth
at faa gennemført Loven af 24. April 1911, der
nedsatte Hærens 3-aarige Tjenestetid til 2-aarig
mod større Rekrutudskrivning; men da de
klerikale ved Valget samme Aar gik stærkt
tilbage, og de nu forenede tyske Grupper
(Deutscher Nationalverband) blev det største Parti,
gik Ministeriet af. Efter det kortvarige
Ministerium Gautsch, der til de sædvanlige
Bekymringer fik at bekæmpe nogle blodige
Uroligheder i Wien som Følge af Kødnød og
ualmindelig Levnedsmiddeldyrtid, kom Grev Stürgkh
til Roret. Ved nogen Eftergivenhed over for
Slaverne (særlig Løfter om Kanaler til
Polakkerne i Galizien) opnaaede han regelmæssig
Budgetvedtagelse og betydelige Bevillinger til
Hæren. 1913 ophørte Landdagen i Prag helt at
virke, og der indsattes en af Tyskere og
Tschekker bestaaende Regeringskommission med
meget stor Myndighed. Den havde et godt
praktisk Greb paa Tingene.

I Efteraaret 1908 fremkaldte den
østerrig-ungarske Udenrigsminister, Friherre v.
Aehrenthal
, en europæisk Krise, idet han,
medens Tyrkiet efter Genindførelsen af
Konstitutionen var travlt beskæftiget med at organisere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0912.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free