Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrig (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med at hindre Levnedsmiddeltilførslen til den
øvrige Del af Ø. 3. Marts krævede Ruthenerne
i Østgalizien at blive anerkendt som særskilt
Kronland. Da nu Tyskerne ogsaa opstillede
deres Krav, derunder en Deling af Böhmen i tyske
og tschekkiske Dele, og Seidler gik ind herpaa,
opstillede et tschekkisk Nationaludvalg under
Ledelse af den nylig frigivne Kramar (s. d.)
Dagen før Rigsraadets Sammentræden efter
halvanden Maaneds Udsættelse Programmet om
»en suveræn og uafhængig tschekkoslovakisk
Stat« (15. Juni), et Krav, der førte til Englands
Anerkendelse af Tschekkoslovakerne som en
allieret Nation (17. Aug.). Da var Seidler
allerede (22. Juli) gaaet af og erstattet med Baron
Hussarek, der opnaaede Tilslutning af
Polakkerne ved at gaa bort fra Planerne om
Galiziens Deling; men ellers naaede han intet.
Imidlertid havde Kejseren stadig
underhaanden virket for Fred, bl. a. med sin Svoger,
Prins Sixtus af Bourbon-Parma som
Mellemmand og kun delvis i Forstaaelse med sin
Udenrigsminister, Czernin. Denne maatte da
efter nogle franske Afsløringer om Kejserens
hemmelige Forhandlinger trække sig tilbage
(14. April 1918) og efterfulgtes af Burian, der
uden Tysklands Medvirkning udsendte en Note
til alle krigsførende Magter om at slutte Fred
(14. Septbr). Det førte ikke til noget. Først da
Bulgarien havde sluttet Vaabenstilstand med
de allierede 29. Septbr, og Sammenbrudet
saavel i Tyskland som i Ø. blev Følgen, kom
Fredsforhandlingerne i Gang ved Tysklands og
Ø.’s Henvendelse til Præsident Wilson (4. Oktbr).
I samme Maaned fuldbyrdedes Ø.’s Opløsning.
Den 16. Oktober udsendte Regeringen et
Manifest om de østerrigske (ikke de ungarske!)
Landes Omdannelse til en Forbundsstat. Men den
18. kom Præsident Wilson’s Svar paa Ø.’s Note
af 4. s. M. Det udtaltes heri, at man som Følge
af de siden Januar indtrufne Begivenheder ikke
kunde blive staaende ved den i Punkt X af de
14 Punkter fremsatte Tanke om det størst
mulige Selvstyre for Ø.-Ungarns Folkeslag.
Disse tog heraf Anledning til i de følgende Dage
— hvor det ikke allerede var gjort — at
oprette Nationaludvalg, der provisorisk overtog
Regeringen. Den 28. erklærede Tschekkernes
Nationaludvalg Tschekkoslovakiet for
uafhængigt, Dagen efter proklamerede den
kroatiske Landdag Kroatien for uafhængigt af
Ungarn, der erklæredes for Republik den 30. I
Novbr oprettede Ruthenerne Staten
Vestukraine, 6. Novbr proklameredes i Krakow en polsk
Republik. Den 3. Novbr var italienske Tropper
rykket ind i Trient og gaaet i Land i Triest.
Den 21. Oktbr havde en Nationalforsamling
i Wien, den af de tyske Medlemmer bestaaende
Rest af Rigsraadet, proklameret Oprettelsen af
den tysk-østerrigske Stat. Den 30. overtog
Forsamlingen Regeringsmagten, og den 12. Novbr
erklæredes Tysk-Ø. for en Republik. Samtidig
afgik den sidste monarkiske Statsminister,
Lammasch. Dagen før havde Kejser Karl erklæret,
at han opgav al Andel i Styrelsen.
1918—27.
Socialdemokraten Seitz overtog den 30.
Oktbr Magten i Ø. og proklameredes 12. Novbr
som foreløbig Præsident. Samme Dag døde den
hidtil fungerende Udenrigsminister og de ny
Mænds ledende Kraft, Victor Adler;
Socialdemokraten Renner blev Førsteminister og
Otto Bauer Udenrigsminister. I Febr. 1919
afholdtes Valg med almindelig Valgret fra 20
Aars Alderen for Mænd og Kvinder til en
konstituerende Nationalforsamling, hvori
Socialdemokraterne fik 72 Mandater af 170 og maatte
optage i Regeringen Repræsentanter for det
næststørste Parti, de Kristelig-sociale. Bauer,
der havde sat sig som Maal at faa Ø. optaget
som Stat i det tyske Rige, traadte som Følge
af Sejrherrernes afgjorte Modstand herimod
tilbage i Juli, og Renner, der da overtog
Udenrigsministerposten, blev den, som kom til at
underskrive Freden i St. Germain 10. Septbr
1919. Ved Freden blev Republikken Ø.
indskrænket til sit nuværende Omfang, dog
saaledes, at den endelige Grænse paa et Par
omstridte Punkter først blev fastsat efter
Folkeafstemning. Saaledes kom Klagenfurt Bassinet
paa Grænsen af Jugoslavien ved en
Folkeafstemning 1920 til Ø., og af det fra Ungarn ved
Freden erhvervede Burgenland maatte som
Følge af en Afstemning 1921 Staden Oedenburg
gives tilbage til Ungarn. Af tysk Befolkning
mistede Ø. c. 3 Millioner, væsentlig Beboere
af Böhmen og det til Italien afstaaede Sydtyrol.
Til Gengæld kom c. 1/4 Million Tyskere med
Burgenland ind under Ø. Uagtet Befolkningen
overvejende er tysk, findes der dog saa mange
Indbyggere af anden Nationalitet, at Ø. er
blandt de Stater, der har sluttet
Mindretalstraktat med de allierede under Garanti af
Folkeforbundet. Foruden at fastslaa
Landomraadet indeholdt Fredstraktaten Bestemmelser om,
at Ø.’s Hær skulde indskrænkes til 30000 Mand
hvervede Soldater, Flaaden udleveres,
Anskaffelse af Militærmateriel begrænses og
Skadeserstatning gives efter senere fastsatte
Bestemmelser, der krævede overordentlig byrdefulde
Ydelser til Nabostaterne. Dette i Forbindelse
med de høje Toldmure, der rejstes af disse
nyskabte Nabostater, Tabet af
Industriomraader og Savnet af umiddelbar Adgang til Havet
var medvirkende til Ø.’s elendige økonomiske
Tilstand i de følgende Aar.
Efter Fredsslutningen var det derfor først og
fremmest de finansielle og økonomiske Forhold,
Politikken kom til at dreje sig om. Det
Samarbejde, der fra Begyndelsen var tilvejebragt
mellem de to Hovedpartier (Socialdemokrater
og Kristelig-sociale), blev vanskeligere og
vanskeligere, og Juni 1920 afløste den
kristeligsociale Mayr Renner som Førsteminister,
mens sidstnævnte beholdt
Udenrigsministerposten. Efter Valgene i Oktbr s. A., der gav de
Kristelig-sociale mægtig Fremgang, mens
Socialdemokraterne gik tilbage og fra nu af kun
har været det næststørste Parti, traadte Renner
ud af Kabinettet, Mayr overtog hans Post og
styrede nu med et rent kristelig-socialt
Ministerium. I Decbr valgtes Forfatteren
Hainisch til Præsident og er det endnu (1928). Af
andre Partier spiller kun Altyskerne en Rolle.
Under den stærke Iver i Begyndelsen af
Republikkens Tid for at blive forenet med Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
