Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter Forhandlinger mellem Partierne tog
Ministeriet 18. Marts sin Afskedsbegæring tilbage.
Statslaansforslaget blev vedtaget, og angaaende
Augustloven blev bestemt, at den skulde
bortfalde 1. Septbr og Rigsdagen indtil da have
Indflydelse paa dens Anvendelse. 31. Aug. blev
der vedtaget en ny Prisreguleringslov. Fra 24.
Juni blev H. P. Hanssen Minister med den
Opgave at lede de sønderjyske Landsdeles
Overtagelse.
Radikale og Socialdemokrater vilde ikke gaa
med til Folketingsvalg, før en ny Valglov med
gennemført Forholdstalsvalgmaade var
vedtaget. Modstandere af Regeringen mente
derimod, at der hurtigst muligt burde afholdes
Valg, fordi den siddende Regering og Rigsdag
ikke havde noget Mandat fra Vælgerne til at
bestemme de socialpolitiske Retningslinier efter
Krigen eller til at repræsentere Folket i den
endelige Afgørelse af Grænsespørgsmaalet. Efter
de sønderjyske Afstemninger fik disse
Stemninger øget Styrke. Fra Flensborgbevægelsens
Side hævdedes det som en Ret og Pligt for
Danmark, at 2. Zone ikke betingelsesløst blev
givet tilbage til Tyskland, Bevægelsens ledende
Mænd, ikke mindst Sønderjyderne iblandt dem,
optraadte meget energisk og paavirkede ikke
blot Rigsdagskrese, men ogsaa selve Kongen.
27. Marts 1920 vedtog de Konservative og
Venstres Rigsdagsgrupper en Erklæring med Krav
om øjeblikkeligt Valg. Stillingen i Folketinget
opfattedes nu som tvivlsom, da en radikal og
en socialdemokratisk Folketingsmand samt
Erhvervspartiets eneste Repræsentant (men
ganske vist ikke den konservative Birck) sluttede
sig til dette Krav. 29. Marts henstillede
Kongen til Zahle, at der nu blev afholdt Valg, og
da Statsministeren ikke vilde gaa ind herpaa,
erklærede Kongen, at han »afskedigede«
Ministeriet, en Form for Afskedigelse, der dog ikke
kunde betragtes som gyldig, før den var blevet
forsynet med den ny Statsministers Underskrift,
men som dog bevirkede, at Ministeriets
Medlemmer øjeblikkelig nedlagde deres Poster.
30. Marts 1920 udnævntes et
Forretningsministerium med Højesteretssagfører Otto Liebe som
Chef og med den eneste Opgave at udskrive
nye Valg. Socialdemokratiet stemplede det skete
som et Statskup og proklamerede 31. Marts
den politiske Generalstrejke. Under Indtryk
heraf og efter indtrængende Henvendelse til
Kongen fra Kjøbenhavns Borgerrepræsentation
tilvejebragtes Paaskemorgen 4. Apr. et politisk
Forlig, hvorved Ministeriet Liebe afgik, medens
alle Partier tilsagde deres Støtte til et nyt
Forretningsministerium, der ligeledes skulde
have til Opgave at afholde Valg, men først
efter gennemførte Valglovsforhandlinger. Den
følgende Nat bragte Forlig i en Arbejdskonflikt,
der ogsaa havde været en Forudsætning for
Generalstrejken, og som blev bilagt til
Arbejdernes Fordel. Leder af det ny Ministerium
blev Overformynder M. P. Friis. 11. Apr.
vedtoges den nye Valglov helt bygget paa
Forholds talsvalgmaaden. 26. Apr. afholdtes
Folketingsvalget, der mere blev præget af de sociale
end af de nationalpolitiske Modsætninger.
Venstre opnaaede 351000 Stemmer og 48 Mandater
(hvortil senere kom det færøske som det 49.),
medens de tilsvarende Tal for
Socialdemokraterne var 300000 og 42, for det konservative
Folkeparti 201000 og 28, for de Radikale 122000
og 17, for Erhvervspartiet 29000 og 4.
Da der i det ny Folketing var stort Flertal
for Venstre og de Konservative tilsammen,
udnævntes 4. Maj en Venstreregering, der skulde
bygge paa »borgerligt Samarbejde« mellem disse
to Partier. Stats- og Finansminister blev N.
Neergaard, Kirkeminister blev J. C.
Christensen, Forsvarsminister Klaus Berntsen,
Indenrigsminister Sigurd Berg, Undervisningsminister
Jacob Appel, Udenrigsminister Harald Scavenius,
Justitsminister Svenning Rytter,
Handelsminister Tyge Rothe, Landbrugsminister Th.
Madsen-Mygdal, Trafikminister M. N. Slebsager.
Juli 1921 døde Berg, og Indenrigsminister blev
derefter O. Kragh. 15. Aug. 1921 fratraadte
J. C. Christensen Kirkeministeriet, og Appel blev
derefter ogsaa Kirkeminister. Oktbr 1922
afløstes Scavenius af C. M. Cold, Rothe af Jørgen
Christensen, Berntsen, der dog herefter blev
»Minister uden Portefeuille«, af S. Brorsen.
Ministeriet Neergaard ydede Støtte til Planen
om en midlertidig »Internationalisering« af 2.
Zone, en Plan, der dog hurtig viste sig
uigennemførlig. Efter Forslag fra den for det
slesvigske Afstemningsomraade nedsatte, i
Flensborg residerende, internationale Kommission
blev 1. Zone fra 15. Juni overdraget til
Danmark, medens 2. Zone gik tilbage til Tyskland.
5. Juli 1920 underskreves i det franske
Udenrigsministerium mellem det britiske Rige,
Frankrig, Italien og Japan paa den ene Side,
Danmark paa den anden Side den Traktat,
hvorved den fulde Overdragelse, regnet fra
15. Juni, af Nordslesvig til Danmark blev
højtidelig bekræftet, idet det udtrykkelig
tilføjedes, at de saaledes afstaaede Omraader ikke
skulde kunne afhændes uden Samtykke fra
Folkenes Forbund. Fredag den 9. Juli Kl. 10 1/2
om Formiddagen underskrev Kong Christian X
paa Amalienborg Traktaten mellem Danmark
og de Allierede og de af Rigsdagen vedtagne
Love om Indlemmelse af de sønderjydske
Landsdele. 10. Juli Kl. 9,20 Formiddag red
Kongen over den gamle Grænse, 11. Juli
afholdtes paa Dybbøl den store Genforeningsfest.
6. Juli 1920 afholdtes i Anledning af den
ved Genforeningen nødvendiggjorte
Grundlovsændring et Folketingsvalg, hvorved Venstre, der
vandt to Mandater fra de Konservative og et
fra de Radikale, fik 344000 Stemmer,
Socialdemokraterne 285000, de Konservative 184000
og de Radikale 111000. Ved det tilsvarende
Landstingsvalg 18. Aug. fik Venstre 31,
Socialdemokraterne 19, de Konservative 14 og de
Radikale 8 Mandater. Af den ny Rigsdag
vedtoges Grundlovsændringen 24. Aug. i
Folketinget, 25. i Landstinget, og ved en
Folkeafstemning 6. Septbr stemte 614000 Ja til Ændringen,
kun 20000 Nej (det socialdemokratiske Parti
havde besluttet ikke at deltage). Derefter
afholdtes endnu en Gang Rigsdagsvalg, for at
Grundlovsændringen kunde træde i Kraft og
Sønderjyderne faa deres Repræsentation i den
danske Rigsdag. Ved Folketingsvalget 21.
Septbr fik Venstre 412000 Stemmer og 51
Mandater (hvortil det færøske kom som det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
