Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergerac, By i det fr. Dept Dordogne - Bergerac, Savinien Cyrano de, fr. Forf. (1619-55) - Bergerat, Auguste Emile, fr, Forf., (1845- ) - bergére (fr.), Hyrdinde; magelig polstret Lænestol, kvindelig Hovedpynt - Bergfalk, Pehr Erik, sv. Retslærd og Nationaløkonom, (1798-1890) - Bergfisk, se Klipfisk - Bergflette, se Hedera - Bergfrue, se Saxifraga - Berggreen, Andreas Peter, dansk Komponist og Musikforfatter, (1801-1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Industri (Jernværker, Garverier, Møller,
Destillerier, Papir- og Trikotagefabrikker) og en
livlig Handel med Vin, Korn, Kastanier, Trøfler
og Fisk. — B. blev 1345 erobret af Englænderne,
som befæstede den. I 16. Aarh. var B. en meget
blomstrende Stad, men da de fleste af Beboerne
var Kalvinister, led den meget under Religionskrigen
og især under Ophævelsen af det nantiske
Edikt (1685); Fæstningen blev nedlagt 1621 af
Ludvig XIII.
G. Ht.
Bergerac [sira↱no-d-bærзö↱rak], Savinien
Cyrano de, fr. Forf. (1619—55), hørte til en
Adelsslægt fra Gascogne, nød Undervisning ved
Collège Beauvais, traadte ind i den kgl. Garde,
blev berygtet for et svimlende Antal Dueller, der
oftest havde hans vældige Næse til Aarsag,
opgav haardt saaret Militærlivet og slog ind paa
fysikalske og filos. Studier. Hans Tragedie La
mort d’Agrippine (1653) er ligesom hans Lettres
skrevet i Datidens hule og svulstige Stil. Af
Interesse er hans Farce Le pédant joué (1654),
en ondskabsfuld Gennemhegling af hans
Skolerektor Grangier; den er et betydningsfuldt Led
i Rækken af de første fr. Prosakomedier; hans
Ven Molière laante fl. Scener deraf til Fourberies
de Scapin. Størst Værdi har imidlertid hans
Utopiromaner: Histoire comique des états et
empires de la lune (1648—50) og Histoire
comique des etats et empires du soleil (1662).
Med satirisk Henblik paa sin egen Tid beretter
B. om sine fantastiske Rejser til Maanen og
Solen, skildrer disse Kloders Beboere som
sandhedselskende og fordomsfri Kæmper, der i
Fremskridt er langt forud for deres Fæller paa
Jorden; men navnlig udvikler han en djærv og
ejendommelig Naturfilosofi med Forsvar af
Kopernikus’ og Galilei’s Læresætninger. B.’s Værk
har været Forbillede for Swift’s Gullivers
travels, Holberg’s »Niels Klim« og Voltaire’s
Micromégas. B.’s Livsskæbne er romantisk
behandlet af Edmond de Rostand i Dramaet Cyrano
de Bergerac (1897). Hans Værker er udgivne af
Bibliophile Jacob (1858) og E. Müller
(1886). Efter Haandskrifterne i Paris og München
samt den trykte Udg. af 1659 udgav Leo
Jordan den første kritiske Udg. af L’autre
monde ou les États et empires de la lune
(Dresden 1910).
S. Ms.
Bergerat [bærзö↱ra], Auguste Émile,
fr. Forf., f. 29. Apr. 1845. Efter først at have
været Maler blev B. Medarbejder ved forsk.
Pariserblade, siden 1884 ved Figaro, hvor hans
ironiske, fint karikerede Skildringer af Gade-
og Teaterliv under Mærket Caliban gjorde
ham populær; disse Feuilletoner er genoptrykte
i forsk. Samlinger. Allerede tidligere havde han
gjort sig bekendt ved sine Kunstnerbiografier:
Biographies contemporaines (1875) og ved
Théophile Gautier (1879), indeholdende Erindringer
om hans Svigerfader. Endvidere har han
skrevet en Pamflet: Le Sancho Pansa (1884);
Romaner, bl. a. Faublas malgré lui (1884) og Le
Viol (1886), et stort dramatisk Digt Enguerrande
(1885), samt en Række Dramaer, samlede 1886
under Titlen Ours et fours, hvoraf fl. er
spillede paa Théâtre français, endvidere La nuit
bergamasque (1887) og Manon Roland (1896),
begge paa Vers; 1899 gjorde Plus que reine
(Prosadrama, omhandlende Napoleon’s
Skilsmisse) stor Lykke; senere fulgte Madame de
Pompadour (1901) og Capitaine Blomet (1902).
1900—1 udkom hans Théâtre complet i 5 Bd, 1906
en mytologisk Komedie i to Akter: La fontaine
de jouvence. Digtsamlingen La lyre comique
(1889) satiriserer vittig over alle Haande
Emner af det udskejende Pariserliv. Nævnes kan
endnu to Digtsamlinger: La lyre brisée (1903)
og Ballades et sonnets (1909), samt en Samling
Contes de Caliban (1909).
S. Ms.
bergère [bær↱зæ.r] (fr.), Hyrdinde; magelig
polstret Lænestol, kvindelig Hovedpynt;
bergerette [bærзö↱ræt], Hyrdevise, bergerie [bærзö↱ri],
Schæferi, tillige Landsbyhistorie.
Bergfalk [↱bærjfalk], Pehr Erik, sv.
Retslærd og Nationaløkonom, f. 4. Febr 1798 i
Öfver-Selö Præstegaard i Södermanland, d. i
Sthlm 31. Jan. 1890. Student ved Upsala Univ.
1816, 1833 Adjunkt, 1838—61 Prof. smst.,
Medlem af Kirkelovskomiteen 1838—45, af
»Lagberedningen« 1844—48, af Forfatningskommissionen
1858—68. Som Sekretær i Konstitutionsudvalget
af 1840—41 forfattede B. Udvalgets
Memorie af 1. Septbr 1840. B., der aldrig fik
Tid til at udarbejde noget større videnskabeligt
Værk, har derimod skrevet en Mængde Afh.,
Universitetsprogrammer o. l., udmærkede ved
Kundskabsrigdom og Skarphed i Tanken, f. Eks.
»Om Svenska Städernas Forfattning och
Förvaltning« (1838), »Om Svenska Jordens
Beskattning, till och med början af 17. århundradet«
(1852), »Något om guldets framtid« (1853) o. a.
Fz. D.
Bergfisk, se Klipfisk.
Bergflette, se Hedera.
Bergfrue, se Saxifraga.
Berggreen, Andreas Peter, dansk
Komponist og Musikforfatter, f. i Kbhvn 2. Marts
1801, d. smst. 8. Novbr 1880. Hans Fader var f.
i Sthlm, hans Moder derimod dansk, Datter af
Distriktslæge Lynge i Frederiksborg, i hvis Hus han
10 Aar gl blev anbragt for at besøge den lærde Skole.
I de musikalske Omgivelser i Bedstefaderens
Hus og hos dennes nærmeste Omgangsfæller
blev allerede tidlig Spiren lagt for B.’s Fremtid. Men
med den egl. Musikundervisning,
han nød, var det smaat nok, den
indskrænkede sig til nogle enkelte Lektioner paa
Fløjte, for hvilket Instrument han i en Alder af
14—15 Aar komponerede sine første Ting. 1819
tog han Artium og kom paa Regensen som jur.
Student. Her blev han Kollegiets musikalske
 |
| A. P. Berggreen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
