- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
35

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergh, Ludvig Sophus Rudolph, dansk Læge og Zoolog, (1824-1909) - Bergh, Budolph Sofus, dansk Zoolog, (1859- ) - Bergh, Severin, sv. Historiker, (1858- ) - Bergh, Sven Richard, sv. Maler, (1858- ) - Berghaus, - 1) Heinrich, tysk Geograf og Kartograf (1797-1884)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udforskningen af disse p. Gr. a. Vanskelighederne ved
Undersøgelsen, tidligere meget forsømte
Dyreformer. Af hans meget talrige, for største Delen
med smukt udførte Afbildninger forsynede
Arbejder skal her nævnes: »Bidrag til en
Monografi af Marseniaderne« (1853), »Anatomiske
Bidrag til Kundskab om Æolidierne« (1864),
»Monografi af Pleurophyllidierne« (1866), samt hans
Hovedværk: »Malakologische Untersuchungen«
(1870—1908), som behandler det af den tyske
Zoolog, C. Semper, ved Filippinerne indsamlede
store Materiale. Desuden maa det erindres, at
han, der var anerkendt som en absolut første
Rangs Forsker paa sit Omraade, stadig modtog
til Bearbejdelse Indsamlinger fra de store
videnskabelige Togter. Bidrag fra hans Haand findes
saaledes i Beretningerne fra den eng.
»Challenger«-Ekspedition, fra den danske
»Ingolf«-Ekspedition og fra adskillige andre, saavel
uden- som indenlandske Ekspeditioner.
R. H. S.

Bergh, Rudolph Sofus, dansk Zoolog,
foreg.’s Søn, f. i Kbhvn 22. Septbr 1859, blev
Student 1876 og tog Magisterkonferens 1882. Det
flg. Aar tilbragte han paa Studieophold i Würzburg
hos Prof. C. Semper og i Villefranche sur
mer og disputerede efter sin Hjemkomst 1885
for Doktorgraden med sine »Undersøgelser over
Metamorfosen hos (Hesteiglen) Aulastoma gulo«.
Efter derpaa i nogle Aar som Privatdocent at
have virket ved Univ., ansattes han 1890 som
Docent i Histologi og Embryologi smst., en
Stilling han dog, p. Gr. a. andre Interesser,
atter opgav 1903. Som Universitetslærer har B.
udført et meget betydeligt Arbejde, idet det
tilfaldt ham, gennem hans Forelæsninger,
herhjemme i videre Kredse at udbrede Kendskabet
til den moderne mikroskopiske Forskning,
samtidig med, at han, i det paa hans Foranledning
grundede Laboratorium, var en fortræffelig
Vejleder for den yngre Generation ved lgn.
Undersøgelser. Af hans Forelæsninger foreligger trykt,
saavel i dansk som tysk Udgave »Den alm.
Udviklingshistorie« (1887) og »Den dyriske Celle«
(1892); begge vidner de om Forf.’s sikre
Fremstillingsevne og udpræget kritiske Sans.
Samtidig har B. i øvrigt udfoldet en ikke ringe,
videnskabelig Virksomhed, idet han, foruden en
større Undersøgelse over Peridineerne »Der
Organismus der Cilioflagellaten« (Morphol. Jahrb.
VII, 1882), har offentliggjort en lang Række
mindre Arbejder over Iglernes, Ormenes og
Krebsdyrenes Udviklingshistorie, samt over
Blodkarrenes Bygning hos de hvirvelløse Dyr.
B. fratraadte 1903 sin Stilling ved Kbhvn’s Univ.
og har siden, efter at have taget Ophold i Tyskland,
udelukkende helliget sig Musikken, som han
allerede i en Række Aar havde syslet med.
Hans Kompositioner, som næsten alle er af meget
alvorlig Karakter, viser nærmest Paavirkning
af Brahms. Han har skrevet en Mængde
Sange, et »Reqviem für Werther« for Altsolo,
Kor og Orkester, som er blevet opført i Tyskland,
en Symfoni og fl. Kammermusikværker.
R. H. S.

Bergh [bærj], Severin, sv. Historiker, f.
13. Febr 1858, blev Dr. phil. 1882 og ansat i
Rigsarkivet, hvor han nu er 1. Arkivar. B. har
udg. »Svenska riksrådets protokoll« og »Sveriges
ridderskaps riksdagsprotokoll«. Blev 1902
Sekretær i »Skandinaviska samfundet«.
A. M. D.

Bergh [bærj], Sven Richard, sv. Maler,
Søn af Maleren J. E. B., f. 1858 i Sthlm,
studerede først ved Akademiet i Sthlm og under
E. Perseus, derpaa i Paris under J. P. Laurens.
B., der har udført Billeder i Olie, Pastel og i
store gennemførte Kultegninger, er en Maler,
der med fremragende Dygtighed omfatter vidt
forsk. Emner, men det ypperste har han
utvivlsomt ydet i sine sjældent gedigne
Portrætbilleder, der er Vidnesbyrd om en i lige Grad
kunstnerisk og menneskelig høj Kultur og
Intelligens; der findes her bl. Portrætterne af
hans Nærmeste og hans Venner Billeder af en
Dybde i Opfattelsen, af en egen stille Varme i
Følelsen, der vil sikre dem Plads bl. den bedste
Portrætkunst i Norden. Her skal nævnes:
Portræt af Niels Kreuger (1883, Kunstmuseet i
Kbhvn), Portrættet af hans første Hustru (1886,
Göteborg Mus.), Malerinden Eva Bonnier (1889,
Nationalmuseet i Sthlm), Gerda (Nationalgal. i
Kria), Selvportræt (Uffizierne, Firenze), Fru
Olga Fåhræus, Grosshandlara J. Caspar o. a
Hertil slutter sig den store Portrætgruppe
»Konstnärförbundets styrelse« (1903, Nationalmuseet,
Sthlm) og det stemningsfulde Billede af
den unge Mand og den unge Kvinde paa
Terrassen med Udsigt over Sø og Skov (»Sommarkväll«,
1901, Göteborg Mus.). Saaledes som i
dette sidste Billede Figurer og Landskab virker
sammen i een Stemning, saaledes er B. en
Mester i at sammenstemme det Figurlige og
Landskabelige, saa de gensidig forstærker den
Stemning, han vil anslaa (»De gamla vid
stranden«, Kunstmuseet, Kbhvn). Yderligere skal
fremhæves af Genrebilleder: »En hypnotisk
Seance«, »To Kvinder ved Arnen« (Göteborg Mus.),
af Landskabsbilleder det stiliserede: »Erindring
om Visby« (1893) og Eventyrbilledet: »Ridderen
og Jomfruen« (1897, Thiel’s Galeri, Sthlm). —
B.’s Forfatterskab, for det væsentlige samlet i
Bogen: »Om konst och annat« (Sthlm 1908),
bekræfter i høj Grad Indtrykket af Kunstnerens
dybe Kultur og alsidige Forstaaelse af kunstneriske
saavel som almenmenneskelige Forhold.
1. Apr. 1915 blev B. udnævnt til Direktør for
Nationalmuseet i Sthlm. (Litt.: Tor Hedberg,
»R. B.« [Sthlm 1903]; Små Konstböcker:
»R. B.« [1915]).
A. R.

Berghaus [↱bærkha^us], 1) Heinrich, tysk
Geograf og Kartograf (1797—1884). Opr. Ingeniør
fik han 1816 Ansættelse som Ingeniørgeograf
under Krigsministeriet i Berlin og deltog bl. a. i
den store Triangulation af den preussiske Stat.
1825 blev han Prof. i anvendt Matematik ved
Bygningsakademiet. 1839—48 ledede han en
geografisk Læreanstalt, hvorfra bl. a. Hermann B.,
Henry Lange og Petermann er udgaaede. Bl.
hans kartografiske Arbejder maa særlig
fremhæves »Atlas von Asien« (1833) og »Physikalische
Atlas« (20 Lev. 1836—48, ny bearbejdet af
Hermann B. 1886). I Tidens Løb var B. Udgiver
af fl. geogr. Tidsskr, saaledes »Hertha« (1825—29)
og »Geographisches Jahrbuch« (1849—52),
der fra 1855 udkom maanedlig under
Petermann’s Ledelse som »Petermann’s
Mittheilungen«. Af andre Værker kan fremhæves

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free