- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
67

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernburg, By i Hertugdømmet Anhalt - Berne-Bellecourt, Étienne Prosper, fr. Maler, (1838- ) - Berner, dansk Adelsslægt - Berner, norsk Familie - 1) Hagbard Emanuel B., norsk Politiker og Journalist, (1839- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aschersleben-Köthen, 55 m o. H., ligger i en meget
frugtbar Egn paa begge Bredder af Saale —
Altstadt og Neustadt med Forstaden Waldau
paa venstre, Bergstadt paa højre Bred —, over
hvilken der fører en Stenbro, og har (1910) 33703
Indb., mest Protestanter. Der findes 5
protestantiske Kirker, deriblandt den gamle
Mariekirke i Altstadt, en kat. Kirke og en Synagoge.
I Bergstadt ligger Slottet, tidligere hertugelig
Residens, omgivet af Voldgrave og smukke
Haver. B. har et gammelt Raadhus, et Teater,
et Gymnasium og et Realgymnasium. Der findes
en Amtsdomstol og en Filial af Rigsbanken. B.
har en betydelig Industri i Kemikalier,
Støbegods, Maskiner, Roesukker, Papir, Lervarer,
Cement, Spiritus og Øl. — Altstadt blev befæstet i
10. Aarh., Neustadt anlagt i 13. Aarh. I
Trediveaarskrigen indtog Svenskerne B. to Gange.
Indtil 1448 var B. Hovedstad for den ældre
Bernburger Linie og 1603—1863 for den yngre
Bern-burger Linie (se Anhalt). Altstadt og
Neustadt forenedes under een Magistrat 1560, og
Bergstadt forenedes med begge 1824.
G. Ht.

Berne-Bellecourt [↱bærn-bæl↱ku.r], Étienne
Prosper
, fr. Maler, f. i Boulogne-sur-Mer
29. Juli 1838. Efter at han, Elev af Picot og
Barrias, havde malet Landskaber fra Normandiet
og Genrestykker, gjorde han efter den
tysk-franske Krig Krigsbilledet til Speciale, først
»Kanonskud« (1872), der vandt stort Bifald,
dernæst en Del andre Billeder fra den samme
Krig, lidt tørt detaillerende, men dygtige i
Tegning og Komposition. B. var ogsaa Portrætmaler
og Raderer.
A. Hk.

Berner, dansk Adelsslægt, hvis Stamfader,
Konferensraad og Deputeret i Rentekammeret,
Alexander B. (1706—85) 5. Apr. 1780 blev
adlet med flg. Vaaben: tre røde Kugler i Sølv,
paa Hjelmen en Krone, Hjelmdækket rødt og
Sølv. Hans Sønesøns Søn, Kammerherre,
Ritmester Gustav Alexander B. (1823—89),
der 1853 ægtede Baronesse Sophie Magdalene
Holsten
, fra 1859 Besidderinde af det
von Schilden-jyske Fideikommis (se Clausholm),
fik ved Patent af 11. Juni 1860 Tilladelse
til at føre Slægten Schilden’s Navn og Vaaben
sammen med sit eget og blev, efter at Hustruen
yderligere havde tiltraadt Besiddelsen af
Baroniet Holstenshus (s. d.), 20. Oktbr 1880
optaget i Friherrestanden som Baron
B.-S.-Holsten med Tilladelse til yderligere at føre det
Holsten’ske Vaaben. Dette Ægtepars Søn,
Kammerherre, Hofjægermester, Baron Adam
Christopher
B.-S.-Holsten (f. 1855), er den
nuv. Besidder af de nævnte Ejendomme. En
kgl. Resol. af 5. Febr 1887 begrænser fornævnte
Patent til kun at gælde Besidderen af Baroniet
og nærmeste Successor, medens den øvrige
Slægt kun skal føre det B.’ske Navn og
Vaaben. Den nuv. Lensbesidders ældste Søn,
Hofjægermester, Baron Hans Heinrich Adam
B.-S.-H.
(f. 1881) har offentliggjort en
interessant Afh. om Clausholm (1911) samt paabegyndt
Udgivelsen af Tabeller over danske
Herregaardes Ejere.
P. B. G.

Berner, norsk Familie, der nedstammer fra
en i Tyskland født Garvermester i Kria Morten
B. (1642—1729), hvis Navn sandsynligvis er en
Adjektivform di Stednavnet Bern (Béarn); en
Gren af Familien findes i Danmark. (Litt.:
Hj. Berner, »Stamtavle over Familien B. i
Norge« [1910]). Til denne Familie hører:

1) Hagbard Emanuel B., norsk Politiker
og Journalist, f. 12. Septbr 1839 i Sundalen,
blev cand. jur. 1863, vandt 1865
»Kronprinsens Guldmedaille« for en Afh. om den
norske Grundlovs Kilder, overtog 1869
Redaktionen af »Dagbladet«, der under hans Ledelse
snart blev Venstres Hovedorgan, og hvis
Chefredaktør han var indtil Udgangen af 1879.
1880—88 var B. en af Akershus Amts
Repræsentanter paa Stortinget, hvor han stadig var
Medlem af Budgetkomiteen, og fra 1883 dens
Formand, derhos Medlem af andre Komiteer
og Sekretær i Aktionskomitéen under
Rigsretten 1883—84. 1871—98 var han Statsrevisor,
1884—99 Medlem af Norges Hypotekbanks Direktion,
1898—1912 Borgmester i Kria. B.
traadte ud i Livet besjælet af idealistisk
Radikalisme og brændende Nidkærhed for
Reformpolitikkens Sag. Stærkt paavirket af
positivistisk Filosofi tog han Initiativet ell.
sluttede sig i første Række til enhver Bevægelse,
som satte politisk, social ell. religiøs Frigørelse
som sit Maal. I sit Blad og i Stortinget var
han en altid kampberedt og frygtløs Agitator
for Samtidens mest paagaaende Reformkrav,
ofte i deres endnu umodne Fremtræden. Fra
første Færd af havde den norske »Maalrejsning«
hans Sympati; han var 1868 en af Stifterne
af »Det norske Samlag« og i de 10 første
Aar dettes Formand, senere Medlem af
»Domsnevnden« (Trykningsudvalget). 1869—79 stod
han som Formand i »Kristiania skytterlag« og
var 1881 med til at stifte Folkevæbnings-Samlagene,
ligesom han blev Formand for Samlaget
i Akershus Amt. Allerede før han kom
paa Stortinget, havde han (1879) for dette
fremsat Forslag om »Flaget og Hærens Fane« med
Udgangspunkt i Stortingets Beslutning af 1821
om Landets Nationalfarver og Flag. Forslaget
vakte en Storm af Uvillie imod ham; han fik
efter et af Bjørnstjerne Bjørnson ledet,
tumultuarisk Møde i »Arbejdersamfundet« 13. Marts
1879 til Fordel for »Flagsagen« sine Vinduer
stenede, og i Stortinget vovede ikke een Mand
at stemme for hans Forslag, hvilket ikke
hindrede B. i lige uforfærdet at fortsætte
Agitationen for denne Sag, indtil den var endelig
gennemført (1898). Juryreformen havde i B.
en varm Tilhænger, og det var ham, som 1882
udarbejdede Motiverne til Lovforslaget om dens
Gennemførelse, ligesom han var Medlem af den
Kommission, som endelig reviderede Straffeprocesloven
af 1. Juli 1887. B. var 1884 Medstifter
af »Norsk kvindesagsforening« og 1889
af »Norsk Ligbrændingsforening«, hvis Formand
han var 1891—1909. Han var Medlem af
kgl. Kommissioner om Bankvæsenet (1884), om
Toldtariffen (1887), af en departemental Komité
om Salg og Udskænkning af Brændevin (1889),
af den parlamentariske Arbejderkommission
af 1896, og han var Norges Repræsentant paa
den internationale Alkoholkongres i La Haye
1891 og ved Møntkonferencen i Bryssel 1892.
B. har udfoldet en omfattende Virksomhed som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free