Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Hagbard Emanuel B., norsk Politiker og Journalist, (1839- ) - 2) Carl Christian, norsk Politiker, (1841- ) - 3) Axel Olaf B., Agronom, (1843-1906) - 4) Søren Hjalmar Normann B., Læge, (1850- ) - 5) Jørgen Haslef B., Arkitekt, (1873- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
politisk og socialreformatorisk Publicist i
Brochurer, Tidsskrifter og Dagspresse. B. var
1889 med til at grundlægge Livsforsikringsselskabet
»Glitne«, 1892 »Norsk garantiselskab« og
har hele Tiden været Medlem af disse
Selskabers Direktion. Ved sit »Udkast til
lovbestemmelser om kommunal grundskat med motiver«
(1908) fremsatte han Forslag om Indførelse af
Værdistigningsskat paa Grundejendom, en
Reform han 1910—14 har arbejdet for i en
Kommission til Udarbejdelse af en ny Lov om
Matrikulskat og Skat paa Værdistigning.
2) Carl Christian, norsk Politiker, f. i
Kria 20. Novbr 1841, cand. phil. 1861, Direktør
for den nyoprett. tekn. Skole i Bergen 1874. Paa
sit nye Hjemsted kom han snart til at indtage
en fremtrædende Stilling i det politiske Liv,
blev Medstifter af Byens Venstreforening og
indvalgtes 1883 i Kommunalbestyrelsen.
1886 kom han ind paa Stortinget, bl. hvis
ledende Mænd han i den flg. Menneskealder
kom til at høre. Han var Repræsentant
for Bergen 1886—91 og 1895—1903 og for Sarpsborg
1903—1909; allerede i Perioden 1886—88 blev han
Præsident i Odelstinget, og fra 1898 var han
Præsident i Stortinget. Sit Ry som klog,
behændig og indflydelsesrig politisk Leder
hævdede B. første Gang, da han under Ministerkrisen
1891 optraadte som Forslagsstiller og
Talsmand for den efter ham benævnte
Dagsorden, hvis Vedtagelse 23. Febr s. A. bevirkede
det konservative Ministerium Stang’s Afgang.
B. modtog da Kongemagtens Opfordring til at
danne den ny Regering, men afslog saavel
Ministerchefstillingen som at blive Statsminister
og Chef for Statsraadsafdelingen i Sthlm,
medens han akcepterede at gaa ind i den af
Venstres gamle parlamentariske Fører, Rektor
Steen 6. Marts 1891 dannede Regering, sammen
med hvilken han gik af 2. Maj 1893, hvorefter
han Resten af den løbende Stortingsperiode
officielt var uden for det politiske Liv. Valgene
i Efteraaret 1894 bragte ham atter i Forgrunden,
og der blev efterhaanden betroet ham
de højeste Æres- og Tillidshverv inden for
Partiet, ligesom hans Raad ved alle vigtige
politiske Afgørelser blev indhentede. Særlig
betydningsfuld blev B.’s Medvirkning i den
unionelle Politik og i den Aktion fra norsk Side,
som førte til Opløsningen af Foreningen
mellem Sverige og Norge. Foruden at han i den
kritiske Periode 1903—06 var Stortingets
Præsident, Medlem af Lagtinget og af Valg-,
Fuldmagt- og Konstitutionskomiteerne, var han
1905 Ordfører i den til Konsulatsagens
Gennemførelse nedsatte »Specialkomité«, ledede
Stortingets Forhandlinger i de epokegørende
Møder, der fik sin største Dag den 7. Juni, var
om Efteraaret en af Norges Delegerede i
Karlstad ved Forhandlingerne med Sverige om
Unionens Opløsning og Afvikling, ligesom han var
Ordfører for den Stortingsdeputation, som 20.
Novbr i Kbhvn overbragte Danmarks Konge
Budskabet om, at hans Sønnesøn, Prins Carl, var
valgt til Norges Konge, samt af den Deputation,
som repræsenterede Stortinget ved Kroningen
i Trondhjem 22. Juni 1906. Efter de ny Valg i
Efteraaret 1906 var B. Stortingets Leder for den
Gruppe, som 13. Marts 1908 nægtede Ministeriet
Løvland et begæret Tillidsvotum og derved
banede Vej for Dannelsen af Gunnar Knudsen’s
første Regering. Ved Valgene Efteraaret 1909
frasagde B. sig Genvalg og traadte dermed ud
af det politiske Liv og har senere levet for sit
Embede som Stempelpapirforvalter, til hvilket
han blev udnævnt 1899, og for en Række
repræsentative og administrative Hverv af
upolitisk Art; han har saaledes siden 1899 været
Medlem af Nansen-Fondets Bestyrelse, siden
1904 af Stortingets Nobelkomité og siden 1906
Formand i det over hele Jorden udbredte
»Nordmandsforbund«, bl. hvis Stiftere han s.
A. var. Et Vidnesbyrd om den høje Anseelse,
hans Deltagelse i det parlamentariske Liv
indbragte ham, er det, at hans Portræt i
Legemsstørrelse, malet af Chr. Krohg, blev overbragt
Stortinget som Gave 5. Juni 1906.
 |
| C. C. Berner. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
