- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
100

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - besat. Troen paa, at Mennesker kan blive b. - Besaya, Kystflod i det nordlige Spanien, Prov. Santander - Besborodko, Alexander An-drejevitsch, russ. Statsmand (1747-99) - Bescherelle, Louis Nicolas, fr. Grammatiker (1802-83) - Beschlik. tyrk. Sølvmønt = 5 Pjaster - Besch-para, tyrk. Kobberskillemønt - Besdin (hebr.), Domhus, en jødisk Domstol - Beseggen, se Beshø - Besegling, se Irvingianere - Besejlingsøvelse (Søv.), Øvelse i at gennemsejle vanskelige Farvande - Beseler, Karl Georg, tysk Retslærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Magt til at trænge ind overalt og bl. a. ogsaa
lage andres Legemer i Besiddelse. Under det
bab. Fangenskab gik Forestillingen om
Besættelse over i Jødedommen, og Biblen viser, at
»besatte« ingenlunde var ualmindelige paa
Kristi Tider. Den kristne Kirke fastholdt Troen
paa Muligheden af Besættelse, og fra Slutn. af
13. Aarh. blev disse Tilstande overordentlig
hyppige. De b. opfattede selv deres Tilstand
som fremkaldt ved Forhekselse, og
Besættelserne gav derfor stadig Anledning til ny
Hekseprocesser. De bekendteste Hekseprocesser i
Norden, »Køge Huskors« 1608 og den store Proces
i Mora i Sverige 1670, er saaledes affødte
af Besættelseshistorier. I afsides liggende kat.
Egne, hvor Befolkningen er yderst uoplyst, er
der forefaldet Besættelser endnu i vor Tid,
saaledes i Morzines i Savoyen 1861, i Verzegnis
(Italien) 1878 og i Wemding i Bayern 1891;
ogsaa i alle disse Tilfælde opfattede Befolkningen
Tilstanden som fremkaldt ved Forhekselse.
Som Middel mod Besættelsen har Kirken til alle
Tider anvendt Bønner og Besværgelser,
Eksorcismer (s. d.).

Fra de Besættelser, der er forefaldne i den
nyere Tid, og som i alle væsentlige Enkeltheder
stemmer med ældre Beretninger, ved man nu,
at de b. er Hystero-Epileptikere. Den Syge lider
under voldsomme Sammentrækninger af alle
Lemmer og Hallucinationer, der medfører
Anfald af Raseri, Gudsbespottelser o. l.
Karakteristiske er især Fornemmelser i det indre af
Legemet, ligesom om noget Levende farer frem
og tilbage; disse Fornemmelser har vel
fortrinsvis givet Anledning til Troen paa »Besættelse«.

Det kan endnu bemærkes, at Besættelserne i
den nyere Tid igen synes at blive alm. De
spiritistiske »Talemedier« er saaledes Hysterikere,
der i temmelig regelmæssige Anfald tror sig b.
af — sædvanligvis gode — Aander, som taler
igennem dem. Fra de egl. b. adskiller de
spiritistiske Medier sig kun ved Anfaldenes ringere
Voldsomhed, men Konvulsioner og Hallucinationer
savnes sjælden hos de ægte Medier.
Alfr. L.

Besaya [wæ↱saja], Kystflod i det nordlige
Spanien, Prov. Santander, udspringer paa
Reinosa-Terrassen, gennembryder de kantabriske
Bjerge og udmunder i den biscayiske Havbugt.

Besborodko [bezbå↱råtkå], Alexander
Andrejevitsch
, russ. Statsmand (1747—99),
Søn af en fattig Adelsmand, blev opdraget i
Grev Rasumovsky’s Hus og fulgte 1769—74 som
Sekretær Grev Rumanzov i Krigen mod Tyrkiet,
hvor han viste megen Dygtighed. 1775 blev
han Kabinetssekretær og vandt snart Katharina
II’s Tillid, saa at han først fik Ledelsen af den
indre Forvaltning og 1780 blev Statssekretær
for Udenrigsministeriet. Han modarbejdede
Potemkin og vandt især Indflydelse efter Panin’s
Død 1783, fik store Godser til Løn for sine
Tjenester, og ophøjedes 1784 af Kejser Josef til
tysk Rigsgreve. 1791—92 førte B.
Fredsunderhandlingerne i Jassy, men blev derefter
trængt til Side af Kejserindens ny Elsker, Platon
Subov, og tog Aug. 1793 sin Afsked. Han
knyttede sig nu til Storfyrst Poul og blev efter
dennes Tronbestigelse ophøjet til arvelig Fyrste
1797 og Storkansler, nød hans fulde Tillid og
sluttede 1798 Forbundet med England. B.
lønnedes paa ny med store Godser, saa at han
i alt havde 49000 Livegne og en Formue af
mange Millioner; han samlede en stor og
fortrinlig Malerisamling, der senere indlemmedes
i den kejserlige i Petrograd. Grigorovitsch
skrev hans Levned (2 Bd, 1879—81).
E. E.

Bescherelle [bæ↱∫æl], Louis Nicolas,
fr. Grammatiker (1802—83). Hans betydeligste
Værker er Grammaire nationale (2 Dele,
1834—38), Dictionnaire critique de la langue
française
(1843—46) og Dictionnaire de Géographie
universelle
(1856—58).
Kr. N.

Beschlik. tyrk. Sølvmønt = 5 Pjaster.
Nominel Værdi c. 80 Ø.

Besch-para, tyrk. Kobberskillemønt lydende
paa 5 para ell. 1/8 Pjaster.

Besdin [beþ↱di.n] (hebr.), egl. beþ-din, d. e.
Domhus, en jødisk Domstol; B. haggadōl, det
store, af 71 Medlemmer bestaaende Raad i
Jerusalem, Synedriet (s. d.).

Beseggen, se Beshø.

Besegling, se Irvingianere.

Besejlingsøvelse (Søv.), Øvelse i at
gennemsejle vanskelige Farvande ved Hjælp af
Mærker, Fyr e. l.
H. E.

Beseler [↱be.zələr], Karl Georg, tysk
Retslærd, nedenn.’s Broder, f. 2. Novbr 1809 ved
Husum, d. 28. Aug. 1888 i Harzburg, tog 1831
jur. Eksamen i Kiel og 2 Aar efter Doktorgraden
smst. Stærkt paavirket af den Lornsen’ske
Bevægelse nægtede han at aflægge Lydighedsed
til den danske Konge, og som Følge heraf
nægtedes der ham ikke alene Bestalling som
Advokat, men det blev ham ogsaa forbudt at virke
som Privatdocent i Kiel, og han forlod derfor
1835 for bestandig Hertugdømmerne. 1835 blev
han jur. Prof. i Basel, 1837 i Rostock, 1842 i
Greifswald og 1859 ved Berlins Univ. Under
sit Ophold i Basel knyttede han nærmere
Forbindelse med Lornsen, og efter dennes Død
blev det B., der udgav hans politiske Testament
»Die Unionsverfassung Dänemarks und
Schleswig-Holsteins« (Jena 1841). B. var Medlem af
Frankfurt-Parlamentet, hvor han sluttede sig
til det nationale Centrumsparti, og fra 1875
var han livsvarigt Medlem af det preussiske
Herrehus. Han skrev »Erlebtes und Erstrebtes.
1809—1859« (Berlin 1884).
N. N.

B.’s videnskabelige Virksomhed staar
i nøje Sammenhæng med hans politiske. Han
udgik fra den historiske Skole, men betonede
paa en anden Maade end denne Rettens
nationale og folkeejendommelige Elementer. I
Receptionen af den rom. Ret saa B. en
Nationalulykke, skarpt gennemførte han Sondringen
mellem den folkelige Ret og den af Juristerne
skabte, med Paavisning af den mulige og
virkelige Tvedragt mellem den folkelige og den
jur. Retsbevidshed. Allerede B.’s første større
Værk »Die Lehre von den Erbverträgen« (I,
1835, II, 1—2, 1837 og 1840) var præget af
denne Tankegang, som fik et særlig prægnant
Udtryk i hans Programskrift »Volksrecht und
Juristenrecht« (1843), der har et saadant
Arbejdes Fortrin og Fejl, og som paadrog B. den
hvasseste Kritik fra den tyske Retsvidenskabs mest
skolede Aander, G. F. Puchta, C. G. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free