Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beseler, Karl Georg, tysk Retslærd - Beseler, Wilhelm Hartwig, slesvigsk Politiker og Advokat, (1806-1884) - Besenval, Pierre Joseph Victor, Baron de, fr. Generalløjtnant (1722-1791) - Beshik, Bojuk-Betshik, Böjuk-Besik, By i det nordøstlige Grækenland, Landskabet Makedonien - Beshlktasch, smukt beligg., folkerig Forstad til Konstantinopel - Beshø, Besvand, Beseggen i Jotunhejmen - Besiddelse. Ved B. forstaas en Persons faktiske Adgang til Raaden over en Ting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wächter, Heinrich Thöl i Bogen »Volksrecht,
Juristenrecht. Genossenschaften. Stände. Gemeines
Recht« (1846) o. a. Herefter stod B. som den
germanistiske Bevægelses Førstemand, og ved
sit »System des gemeinen deutschen
Privatrechts« (I, 1847, II, 1853; III, 1865, 4. Udg. 1885)
befæstede han yderligere denne Stilling.
Praktisk og videnskabelig har hans Indflydelse været
overordentlig, ikke mindst ved den videre
Udvikling, hans Tanker har faaet ved hans
fremragende Elev Otto v. Gierke. Foruden en Del
retshistoriske Afhandlinger kan af B.’s Produktion
endnu nævnes hans »Kommentar über das
Strafgesetzbuch für die Preuszsischen Staaten
und das Einführungsgesetz vom 14. Apr. 1851«
(1851).
Fz. D.
Beseler [↱be.zələr], Wilhelm Hartwig,
slesvigsk Politiker og Advokat, f. 3. Marts 1806
paa Slottet Marienhausen ved Jever, d. 2. Septbr
1884 i Bonn. B. kom som 2 Aars Dreng til
Slesvig, fik senere sin Universitetsuddannelse i
Kiel og Heidelberg. Tidlig sluttede han sig til
den tyske Enheds- og Frihedsbevægelse, og da
lian, efter at have taget slesvigsk jur. Eksamen,
1829 nedsatte sig som Advokat i Slesvig By,
blev han en af de ivrigste Tilhængere af den
slesvig-holstenske Bevægelse, som Uve Lornsen
kaldte til Live. 1841 valgtes han første Gang i
Tønder til Medlem af den slesvigske Stænderforsamling,
hvor han snart ved sine udprægede
Anskuelser, sin glimrende og »schwungvolle«
Veltalenhed og sin resolutte, men dog altid
rolige og beherskede Optræden vandt megen
Indflydelse. 1846 blev han Stænderforsamlingens
Præsident og begunstigede aabent de statsopløsende
Bestræbelser, der i dette Aar traadte saa
utilsløret frem i Forsamlingens Debatter og
Beslutninger. 1847 nedlagde B. sin
Advokatbestalling for friere at kunne ofre sig for
Politikken, og han traadte s. A. i nærmere
personlig Forbindelse med Grev Reventlow-Preetz og
traf Aftale med ham om, hvorledes man
eventuelt skulde organisere Modstanden mod den
danske Regering. Da Oprøret udbrød Marts
1848, var B. ogsaa en af dets selvskrevne
Ledere. Han førte Forsædet ved det revolutionære
Stændermøde i Rendsborg 18. Marts, og Natten
mellem 23. og 24. Marts var han med at oprette
den provisoriske Regering i Kiel, af hvilken han
selv blev Medlem. B. repræsenterede inden for
Regeringen nærmest det liberale Centrumsparti
og var i Uoverensstemmelse til den ene Side
med den konservative Reventlow, til den anden
med den radikale Olshausen. Han forblev i
Regeringen til dens Fratræden Oktbr 1848 og
valgtes derpaa til Medlem af Frankfurtparlamentet,
hvis første Viceformand han blev. Da
Vaabenstilstanden udløb Marts 1849, udnævnte
Centralmagten i Frankfurt ham til, sammen
med Reventlow og en tredie, om hvis Valg de
skulde enes, at føre Statholderskabet over
Hertugdømmerne Slesvig-Holsten. De to
Statholdere kunde imidlertid ikke enes om nogen
Trediemand, og de førte da Regeringen
sammen indtil Oprørets Undertrykkelse. B. viste
sig som Regeringsmand ikke i Besiddelse af
den Energi og det kraftige Initiativ, man havde
ventet af ham. Da Østerrig og Preussen ved
Olmütz-Overenskomsten Novbr 1850 havde
besluttet at gøre Ende paa Oprøret og i Beg. af
1851 rettede en kategorisk Opfordring til
Statholderskabet om at standse Fjendtlighederne
mod Danmark, var B. stemt for at gøre
Modstand, medens Reventlow raadede til
Underkastelse. Landsforsamlingens Flertal gav den
sidste Medhold, hvorpaa B. trak sig tilbage og
overlod sin Kollega at afvikle Sagerne. Som
udelukket fra Amnestien levede B. nu en Række
trange Landflygtighedsaar i Tyskland, hvor han
endnu lejlighedsvis benyttede sin Pen i den
slesvig-holstenske Agitations Tjeneste. 1861
udnævntes han af den preussiske Regering til
Kurator for Bonns Univ. og preussisk
Geheimeregeringsraad. Hans Forsøg paa 1867 at
opnaa Valg til den nordtyske Rigsdag i sin gl. Kreds
Tønder mislykkedes totalt. (Litt.: N. Sach,
»Graf Fr. v. Reventlow und W. H. B.« [Slesvig
1886]).
N. N.
Besenval [bözã↱val], Pierre Joseph
Victor, Baron de, fr. Generalløjtnant (1722—1791),
deltog i den østerrigske Arvefølgekrig,
udmærkede sig derefter i Syvaarskrigen ved
Hastenbeck og steg 1762 til Generalløjtnant og
Schweizernes Generalinspektor. Hans Holdning under
Stormen paa Bastillen 1789 bragte ham i
Miskredit, han flygtede til Schweiz, blev opsnappet
og stillet for Retten, men frikendt. Hans
Mémoires (udg. af Grev Ségur, 1805—07, 4 Bd;
ny Udg. 1846), hvis Ægthed, som vistnok er
utvivlsom, hans Familie imidlertid ikke har
villet anerkende, giver gode Bidrag til det fr.
Hofs »Chronique scandaleuse«.
Beshik [-↱∫ek], Bojuk-Betshik, Böjuk-Bešik,
By i det nordøstlige Grækenland, Landskabet
Makedonien, ligger 40 km ØNØ. f. Saloniki
paa den nordlige Bred af Søen B.-Göl,
Oldtidens Bolbe, der har Afløb mod Ø. til
Rendina-Bugten. Byen har c. 2500 Indb.
H. P. S.
Beshiktasch [-↱∫ek-], smukt beligg., folkerig
Forstad til Konstantinopel, ligger NØ. f. denne
By ved Bosporus og kun skilt fra den vestligere
liggende Forstad Dolmabagtshe ved et lille
Vandløb. B. er Sæde for en armenisk Ærkebiskop
og har det pragtfulde Marmorpalads
Tshiragan, der blev bygget 1870 af Sultanen
Abd-ul-Asis, som blev myrdet her 1876.
Beshø [↱bæshø], Besvand, Beseggen i
Jotunhejmen. Under den 2312 m høje Beshø
ligger i en Halvcirkel det lille Besvand, som
kun ved en smal Ryg skilles fra det store
Gjendevand. Denne Ryg, Beseggen, er en
ganske smal Kam, hvis Sider navnlig mod
Gjende er ganske overordentlig bratte, næsten
lodrette; Kammen er saa skarp, at den kun
yder lidet Fodfæste, og bør aldrig passeres af
Folk, som har Tilbøjelighed til Svimmelhed.
Det er derhen, Ibsen i »Peer Gynt« har
henlagt Peers Ridt paa Renbukken.
(J. F. W. H.). M. H.
Besiddelse. Ved B. forstaas en Persons
faktiske Adgang til Raaden over en Ting efter sin
Villie. B. er som saadan kun Udtrykket for en
blot og bar Kendsgerning, ikke for nogen Ret.
Besidderen kan være Tingenes Ejer ell. en
anden, der har en Ret i Tingen, som
Haandpanthaveren, men han kan ogsaa være uden
al Ret over Tingen, som Finderen, ell. endog ved sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
