Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Betændelse (lat. inflammatio) - betændelsesstandsende Midler, se Antiflogose - Betænkning, Erklæring ell. Udtalelse af et nedsat Udvalg ell. en Autoritet - Beudant, François Sulpice, fr. Mineralog og Kemiker (1787-1850) - Beudantit, et Mineral - Beugnot, Jacques Claude, fr. Administrator (1761-1835) - Beukelsz (Bökel), Willemm, holl. Fisker fra Biervliet i Flandern - Beulé, Charles Erneste, fr. Oldgransker og Kunsthistoriker, (1826-1874)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af to Momenter, paa den ene Side Infektionsstoffets
Natur og Mængde, paa den anden Side
den angrebne Organismes ell. det angrebne Vævs
Modtagelighed ell. Modstandsevne. Herved
kommer Læren om B. til at gaa parallelt med
hele det store Kompleks af højst tvivlsomme
Observationer, der angaar alt det, man under
eet betegner som Disposition, Anlæg, Dispositionens
og Modtagelighedens Paavirkelighed ved
ydre Betingelser, Organismens Ernæring og
Krafttilstand, den lokale Dispositions
Foranderlighed ved Stød, Kuldepaavirkning o. m.
m. Om disse Sager ved man endnu kun
meget lidt.
Som det kan forstaas af det ovenfor sagte,
er det ganske ugørligt at sige noget i al Alm.
om Behandlingen af B. Man anvender de
saakaldte aintiflogiistiske Midler (se Antiflogose).
I øvrigt er Behandlingen afhængig af
B.’s Natur, ell. den er rent palliativ og da
navnlig smertestillende (Is ell. varme Omslag, i
visse Tilfælde Morfin). Ved bestemte B.
benyttes Ætsninger og Brændinger. Ved
Materiedannelser kommer operative Indgreb i
Forgrunden. Ved en Del kroniske B. er Massagen et
uvurderligt Hjælpemiddel.
E. A. T.
betændelsesstandsende Midler, se
Antiflogose.
Betænkning, Erklæring ell. Udtalelse af et
nedsat Udvalg ell. en Autoritet, hvis Mening
æskes. I dansk parlamentarisk Praksis sondrer
man mellem B. og Beretning. Naar et Udvalg
af et af Rigsdagens Ting inden et Lovforslags
2den Behandling tager endelig Stilling til
Forslaget, altsaa indstiller det enten til uforandret
Vedtagelse, til Ændring ell. til pure Forkastelse,
benævnes dets Indstilling B. Ønsker Udvalget
derimod ikke endnu at tage endelig Stilling
til Sagen, men det dog, fordi Samlingen skal
slutte, er nødt til at fremkomme med en
Redegørelse for sit Arbejde, afgiver det ikke en B.,
men en blot Beretning.
K. B.
Beudant [bø↱dã], François Sulpice,
fr. Mineralog og Kemiker (1787—1850), blev 1815
Underdirektør ved Kong Ludvig XVIII’s
Mineralsamling i Paris, kort derefter Prof. i
Mineralogi og 1840 Generalinspektør ved Univ. B.
var en af de første, der fremhævede Bet. af
Mineralernes kem. Analyse og undersøgte
Forholdet mellem kem. Sammensætning og
Krystallisation.
O. B. B.
Beudantit [bødaŋ↱tit], et Mineral bestaaende
af fosfor-, arsen- og svovlsurt Jern- og Blyilte;
smaa, olivengrønne, romboedriske Krystaller.
Forekommer et Par Steder i Tyskland og England.
O. B. B.
Beugnot [bønjo], Jacques Claude, fr.
Administrator (1761—1835), valgtes 1791 til
Nationalforsamlingen, hvor han sluttede sig til det
konstitutionelle Parti og rettede stærke Angreb
paa Marat. Han blev derfor 1793—94 holdt
fængslet under Rædselsperioden. Efter 18.
Brumaire 1799 var han Lucien Bonaparte’s
fortrolige Raadgiver ved Valget af Præfekter og blev
selv Præfekt i Rouen; 1806 fik han det Hverv
at ordne det ny Kongerige Westfalen og
styrede 1807—13 Storhertugdømmet Berg. Efter
Kejserdømmets Fald 1814 var han midlertidig
Indenrigsminister og derefter Politipræfekt
indtil Napoleon’s Tilbagekomst; efter de 100 Dage
1815 var han en kort Tid Generalpostdirektør.
1810 var B. blevet ophøjet til Greve, og 1815 fik
han Titel Statsminister. Som Medlem af
Deputeretkamret 1816—20 hørte han til de
Doktrinære; 1830 blev han Pair. Hans Søn
Auguste Arthur B. (1797—1865) skrev en
Række hist. Skr, som til Dels vandt
Akademiets Prisbelønninger, om fr. Retsforhold i
Middelalderen, Essai sur les institutions de
Saint Louis (1821), om Jødernes Historie i
Vesteuropa (1823) o. fl. Ligeledes udgav han en
Samling af Parisparlamentets Retsregistre (»Olim«,
3 Bd, 1839—48). 1841 blev han Pair og
optraadte 1845 som Talsmand for Jesuitterne og
Undervisningsfriheden. I Nationalforsamlingen
1849—51 var han en af Førerne for det monarkistiske
Flertal og virkede særlig for den ny
Skolelov og for Valgrettens Indskrænkning.
E. E.
Beukelsz (Bökel) [↱bø.kə£s], Willemm,
holl. Fisker fra Biervliet i Flandern, d.
sandsynligvis 1397, opfandt en god Fremgangsmaade
til Nedsaltning af Sild (»Pøkelhering«). G.
Camberlyn har prist B.’s Opfindelse i et lat. Digt
De Bukelingi genio (1827).
Beulé [bø↱le], Charles Erneste, fr.
Oldgransker og Kunsthistoriker, f. 29. Juni 1826
d. 4. Apr. 1874, kom efter Studium ved École
normale i Paris og efter at have været Prof. i
Retorik i Moulins, 1849 til Athen, hvor han bl. a.
foretog Udgravninger paa Akropolis. Her
opdagede B. bl. a. en gl Indgang til Akropolis
fra Peisistratos’ Tid (se hans L’Acropole
d’Athènes [Paris 1854]). — 1854 blev B. Prof. i
Arkæologi ved det kejserlige Bibliotek i Paris,
foretog 1858—59 Udgravninger i Karthago, som
han beskrev i Fouilles à Carthage (1860).
S. A. blev han Medlem af Instituttet og 1862
Secrétaire perpétuel de l’Académie des
Beaux-Arts. B. udgav i Paris mange Skr, saaledes
L’architecture au Siècle de Pisistrate (1860);
Les monnaies d’Athènes (1858); 1867 udkom hans
Causeries sur l’art, æstetiske Afh. over Polygnot,
Apelles, Velasquez og Murillo; 1868 Histoire de
l’art grec avant Périclès (2. Udg. 1870) og
endelig Procès des Césars om de første rom. Kejsere
(1867—70). Da disse Skr vakte stor Opsigt, og
da der i dem forekommer mange skarpe
Udfald imod Napoleon III, blev han 1871 let valgt
til Medlem af Nationalforsamlingen, var her en
virksom Deltager i alle Angreb paa Thiers, blev
under Mac Mahon 25. Maj 1873 Indenrigsminister,
men da han ikke uden Grund antoges
for Modstander af Republikken, kom han ikke
ind i det ny Ministerium, der dannedes 26.
Novbr 1873. Af Mismod herover og under Trykket
af økonomiske Vanskeligheder, væsentlig en
Følge af, at han selv for en stor Del havde
maattet skaffe Midlerne til Udgravningerne i
Karthago, døde han pludselig næste Foraar,
næppe nogen naturlig Død. Hans sidste
Arbejde: Fouilles et découvertes résumées et
discutées en vue de l’histoire de l’art (1873) giver
en interessant og fuldstændig Oversigt over
Udgravninger paa klassisk Jordbund efter 1818.
(Litt.: Biografi i Comptes-Rendus de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
