- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
141

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beulé, Charles Erneste, fr. Oldgransker og Kunsthistoriker, (1826-1874) - Beundring er en Affektkombination - Beuningen, Konrad, van, holl. Diplomat og Statsmand, (1622-1693) - Beurmann, Karl Moritz von, tysk Afrikarejsende (1835-63) - Beurnonville, Pierre Ruel de, fr. General (1752-1824) - Beust, Friedrich Ferdinand von, Friherre, senere Greve, tysk og Østerrigsk Statsmand, (1809-1886)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

l’Académie des Insc. [1874]; Ideville, B.,
souvenirs personnels
[1874]).
V. S.

Beundring er en Affektkombination, hvori
indgaar Forundring over det ny, usædvanlige
og formindsket, saakaldt negativ Selvfølelse,
fremkaldt ved Bevidstheden om, at Individet
selv ikke vilde være i Stand til at præstere
det, der har vakt B.
Alfr. L.

Beuningen [↱bø.neŋən], Konrad, van,
holl. Diplomat og Statsmand, f. 1622, d. 1693, var
Søn af Borgmester i Amsterdam, Gert v. B.
Efter at have studeret i Leyden og her
erhvervet sig den jur. Doktorgrad, blev han Sekretær
i Amsterdam og senere Medlem af Byens Raad.
1652 sendtes han som Gesandt til det sv. Hof.
Man havde i Nederlandene haabet, at B. som
en god Kender af den cartesianske Filosofi, der
ogsaa interesserede Dronning Kristina stærkt,
skulde have vundet Indflydelse paa Dronningen
og været i Stand til at trænge den eng.
Indflydelse i Sverige tilbage. Dette mislykkedes
dog, og B., der havde fl. heftige Sammenstød
med Tronfølgeren Karl Gustaf, vendte 1654 hjem
fra Sverige som en bestemt Fjende af dette
Land. 1656 kom han til Danmark som Medlem
af et nederlandsk Gesandtskab, som skulde
forhandle om Forholdsregler til Hævdelse af
Handelens Frihed paa Østersøen, der navnlig
truedes ved Karl Gustaf’s Toldopkrævninger ved
Danzig og hans Angreb paa denne By. B.’s
antisvenske Sindelag kom, da han baade var
Gesandtskabets betydeligste Medlem og var
Repræsentant for den indflydelsesrigeste Prov. i
Nederlandene, Holland, til at spille en ikke
ringe Rolle for de danske Magthaveres Politik
1656 og 1657. Han arbejdede af al Magt for at
bringe en virkelig Alliance i Stand mellem
Danmark og Nederlandene imod Sverige, og
gennem hans Udtalelser fik man i Danmark den
Opfattelse, at Generalstaterne var langt mere
bestemte paa at træde krigerisk op mod
Sverige, end de i Virkeligheden var, hvilket i ikke
ringe Grad bidrog til at tilskynde Danmark til
Fredsbrudet 1657. Umiddelbart efter Karl
Gustaf’s Brud af Roskildefreden og Landgang i
Korsør Aug. 1658 forlod B. Kbhvn for at rejse
til Nederlandene, ved hvilken Lejlighed han
nær var blevet taget til Fange af Svenskerne.
1660 sendtes B. i en overordentlig Mission til
Frankrig og var senere i en Række Aar
Gesandt dels i Frankrig, dels i England. Han
havde oprindelig været nøje knyttet til
Storpensionæren Jan de Witt, Nederlandenes ledende
Statsmand i en Række Aar. Siden sluttede han
sig til Vilhelm III af Oranien, ved hvis Hjælp
han blev Borgmester i Amsterdam. Som saadan
og som Afsending ved forsk. vigtige diplomatiske
Forhandlinger spillede han en betydelig
Rolle i 1670’erne og 1680’erne. P. Gr. a.
Uoverensstemmelse mellem ham og Vilhelm III trak
han sig tilbage fra sine Embeder 1685. Han
mistede ved mislykkede Spekulationer sin
Formue og døde som sindssyg. (Hans Indberetninger
fra det danske Hof 1656—58 er trykt hos
P. W. Becher, Samlinger til Frederik III’s Hist.
I, 316—428).
L. L.

Beurmann [↱bå^yrman], Karl Moritz von,
tysk Afrikarejsende (1835—63). Begejstret ved
Læsningen af Barth’s Rejser i Mellemafrika
drog han 1860 til Ægypten, hvor han langs
Nilen rejste til Korosko og gennem den nubiske
Ørken og Berber til Suakin ved det Røde Hav.
Senere besøgte han Kassala, Khartum og
Bogos-Landene. Han fattede nu den Plan at opsøge
Vogel, der var forsvundet i Vadaï, og drog
1862 fra Tripolis gennem Ørkenen til Kuka.
Da de politiske Forhold ikke tillod ham at
trænge frem til Vadaï, drog han til Jakoba. Han
tabte dog ikke sit Maal af Syne, og trods
Pengetrang og Sygdom søgte han at naa frem N. om
Tsad-Søen, men blev myrdet i Kanem paa
Sultanen af Vadaï’s Befaling.
C. A.

Beurnonville [börnǡ↱vil], Pierre Ruel de,
fr. General (1752—1824), indtraadte 1775 i
Hæren og gjorde Tjeneste 1779—81 under Suffren
i de ind. Have; var en Tid Chef for Militsen
paa Øen Bourbon (nu Réunion) og ægtede en
rig Kreolerinde. Efter sin Hjemkomst sluttede
han sig til den ny Retning og blev i Foraaret
1792 Generalmajor; kæmpede under Dumouriez
med stor Tapperhed (Dumouriez kaldte ham sin
Ajax), men med lidet Held, uagtet sine
pralende Krigsberetninger. Febr 1793 blev B.
Krigsminister, udsendtes Marts med nogle
Konventsmedlemmer for at fængsle Dumouriez, men
blev af denne udleveret til Østerrigerne og holdtes
i Fangenskab i Olmütz indtil Novbr 1795. Han
blev 1797 Chef for Hæren i Holland og 1798
Generalinspektør for Fodfolket; var under
Førstekonsulatet Sendemand i Berlin indtil 1802 og
derefter i Madrid; blev 1805 Senator og 1808
Greve. Efter Kejserdømmets Fald 1814 blev B.
Medlem af den foreløbige Regering og senere
ophøjet til Pair; fulgte Marts 1815 Ludvig XVIII
til Gent og blev til Løn Marskal 1816 og Markis
1817.
E. E.


Beust [bå^yst], Friedrich Ferdinand von,
Friherre, senere Greve, tysk og østerrigsk
Statsmand, f. 13. Jan. 1809 i Dresden, d. 24. Oktbr
1886 paa Slottet Altenberg i Nedre-Østerrig.
Han hørte til en opr. brandenburgsk Adelsslægt,
hvis Stamslot Bütze ligger nær ved det Bismarck’ske
Schönhausen, men som i 16. Aarh. flyttede til
Sachsen. 1830 indtraadte B. i Statstjenesten,
og efter at have været Legationssekretær
i Berlin (1836—38) og Paris (1838—41)
blev han sachs. Sendemand i München, hvor
han sluttede Aftaler om vigtige Jernbaneforbindelser,
og 1846 i London. Herfra hjemkaldtes
han Marts 1848 for at blive Udenrigsminister,
men sendtes i Stedet derfor til Berlin Maj s. A.
og fik først Febr 1849 den ham tiltænkte Post.

illustration placeholder
F. F. v. Beust.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free