- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
193

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibliotek, Boglager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Universitetsbibliotek (350000 Bd og 2000 Hdskr).
Schweiz: Universitetsbiblioteker i Basel
(c. 300000 Bd og 5140 Hdskr) og i Genève
(200000 Bd og 3000 Hdskr). — Spanien:
Biblioteca National i Madrid (650000 Bd, 30000
Hdskr). — Portugal: Biblioteca National i
Lissabon (400000 Bd, c. 16000 Hdskr). —
Nordamerika: Congress Library i Washington
(c. 2 Mill. Bd), Public Library i Boston (c. 1
Mill. Bd), University Library i Harvard,
Cambridge (c. 1 Mill. Bd), New York Public
Library
([Astor Library] over 1Mill. Bd) og i
Chicago Newberry Library (c. 400000 Bd i de
humanistiske Fag) og John Crerar Library (c.
400000 Bd i de naturvidenskabelige Fag). —
Af B. i de øvrige Verdensdele er de indiske
navnlig af Vigtighed ved deres Samlinger af
indisk Litt. og af Sanskrit- og Palimanuskripter
(Bombay: Mullan Feroze Library i Kalkutta:
Imperial Library); Universitetsbilioteket (500000
Ed) i Tokio (Japan) har en rig Samling af
japanesisk og kinesisk Litt. (Litt. vedr.
Historie og Statistik: E. G. Vogel, »Litt.
europäischer oeffentlicher und Korporations-Bibliotheken«
[Leipzig 1840, rig paa Oplysninger om
B.’s Historie]; E. Edwards, Memoirs of
Libraries
[1.—2. Bd, London 1859]; samme,
Libraries and Founders of Libraries [London
1865]; samme Free Town Libraries [London
1869]; J. Hellstenius, »Anteckningar om
utländska bibliotek« [Sthlm 1877]; »Minerva«
[»Jahrbuch der gelehrten Welt«, III, Strassburg
1894]; Hortschansky, »Bibliographie des
Bibliotheks- und Buchwesen« [fra 1904, Tillæg
til »Zentralblatt f. Bibliothekswesen«]; Artiklen
Libraries i Encyclopædia Britannica, 11. Udg.
1912; H. O. Lange, »B.’s Oprindelse og
Udvikling« [i »Haandbog i Bibliotekskundskab«, udg.
af Sv. Dahl, 1912]).

De nordiske Riger.

Danmark. Den største Bogsamling i de
nordiske Biger er det kgl. B. i Kbhvn,
Landets Nationalbibliotek. Dets Grundlægger er
Kong Frederik III, der 1661—64 erhvervede de
tre Adelsbiblioteker: Joachim Gersdorff’s,
Laurids Ulfeldt’s og Peder Scavenius’, som udgør
dets Grundstamme, rige paa udenlandsk, særlig
romansk Litt., men fattige paa nordisk. Som
Gave fra den isl. Biskop Brynjulf Sveinsson
modtog Kongen overordentlig vigtige
oldnorsk-oldislandske Hdskr (den ældre Edda,
Flatøbogen), og af Kepler’s Søn købtes for 600 Rdlr
Tycho Brahe’s haandskrevne Originalobservationer.
Ved Kongens Død bestod B. af c. 20000
Bd. Under hans Efterfølgere Christian V og
Frederik IV voksede det ved Købet af Esaias
Pufendorff’s og Chr. Reitzer’s B. til c. 40000
Bd. Under Christian VI øgedes det til c. 70000
Bd; særlig værdifuld var Erhvervelsen af Chr.
Danneskjold-Samsøe’s Haandskrifts- og
Palæotypsamling. Under Frederik V kom det
Gottorpske Bibliotek til B. som Krigsbytte;
navnlig dets Hdskr, der stammede fra de
middelalderlige Klosterbiblioteker i Bordesholm og
Cismar, var af betydeligt Værd. Ved Køb
erhvervedes store Dele af Hans Gram’s B. og af
Niels Foss’ paa danske Bøger rige Bogsamling.
Men B.’s Glansperiode falder dog under
Christian VII’s Regering, da D. G. Moldenhawer
var Overbibliotekar; da indgik største Delen af
18. Aarh.’s rige og overordentlig alsidige
Privatbiblioteker i det. Ved Testamente modtog det
efter Danmarks største Bogsamler, Otto Thott,
en Manuskriptsamling paa c. 4000 Numre og
6000 Bøger trykte før 1530; paa Auktionen over
hans Bibliotek, der omfattede henved 138000
Bd, købtes desuden 60000 Bd for 10000 Rdlr.
Det vigtigste af Luxdorph’s, Kofod Ancher’s
Henrik Stampe’s, C. F. Rotbøll’s, Chr. Martfelt’s,
Henrik Gerner’s, I. I. Berger’s Fagbiblioteker
indlemmedes i det, ligeledes af Lensgreve I. L.
Holstein-Ledreborg’s (en Luthersamling paa
2000 Bd) og Statsminister I. H. E. Bernstorff’s;
F. A. Müller’s Samling af kobberstukne Blade,
Uldall’s og Kall’s Haandskriftsamlinger blev
B.’s Ejendom, og for c. 10000 Rdlr erhvervedes
P. F. Suhm’s store B. paa 100000 Bd, medens
Henrik Hjelmstjerne’s enestaaende Samling af
ældre dansk Litt. paa 10000 Bd efter. Ejerens
Død skænkedes til det. Ved 18. Aarh.’s Slutn.
udgjorde B. c. 250000 Bd fraregnet Dubletterne.
Betydelige Forøgelser i 19. Aarh. har B. faaet
ved Rasmus Rask’s Gave af 110 Hdskr paa
Palmeblade og 40 paa Papir i Pali, Sanskrit og
Singhalesisk — i sin Tid en af de første
Samlinger i Europa; ved Afleveringer fra
Gehejmearkivet af Mathias Moth’s store Samlinger til
en dansk Ordbog og Jakob Langebek’s
righoldige Ekscerpter til dansk Historie, ved
Erhvervelsen af C. F. Weyse’s Musiksamling, Jens
Baggesen’s og K. L. Rahbek’s Papirer, Svend
Grundtvig’s omfattende Samlinger til Danmarks
Folkeviser og dansk Folklore-Litt., N. W. Gade’s
og I. P. E. Hartmann’s Musikmanuskripter, den
Collin’ske Manuskript- og Brevsamling (c. 9000
Bd Originalmanuskripter af danske Digtere og
Videnskabsmænd fra 19. Aarh., navnlig H. C.
Andersen’s Kladder og Hdskr til de allerfleste
af Eventyrene) og den Winding’ske Billedsamling
paa c. 25000 Blade til dansk Historie. B.
anslaas nu til at omfatte over 725000 Bd trykte
Bøger, c. 35000 Hdskr, henved 3000 Palæotyper
(Tidsgrænse: Aar 1500). Dets Hovedstyrke
ligger i de hist. Fag, og det er for Litteraturen i
alle Videnskaber til henimod det 18. Aarh.’s
Slutn. et af de rigeste B. i Europa. — B., hvis
første Bibliotekar var Peder Griffenfeldt, var
som andre Fyrstebiblioteker længe
utilgængeligt, om end der af Hans Gram som
Overbibliotekar under Christian VI vistes ikke ringe
Liberalitet over for Videnskabsmænd; under
Moldenhawer aabnedes det ved kgl. Reskr. af
15. Novbr 1793 for Publikum. Af dets Chefer
har foruden Gram og Moldenhawer i det 18.
Aarh. J. H. Schlegel og Jon Erichsen, i det 19.
Chr. Bruun indlagt sig store Fortjenester af B.
— B., der indtil 1906 havde til Huse i den af
Frederik III opførte Bygning, flyttedes nævnte
Aar ind i en ny Biblioteksbygning (Arkitekt:
Hans J. Holm).

Danmarks andet store B. er
Universitetsbiblioteket i Kbhvn. Dets ældste
Stamme af Bøger og Hdskr blev skænket af
Universitetets Vicekansler Peder Albertsen 1482.
Under Christian III forøgedes det med Bøger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free