Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bikvadrat (Dobbeltkvadrat) (lat.), den fjerde Potens af en Størrelse - Bil (tysk Beil), Bredbil ell. Bredøkse - bilabial, i Sprogvidenskaben: Lyd, der frembringes ved begge Læbernes Virksomhed - Bilager ell., som det stundom ogsaa kaldtes, Bisættelse er et gammeldags Udtryk for Bryllup - Biland bruges i Beglen for at betegne saadanne Dele af en Stat, som kun staar i en løsere Forbindelse med Hovedlandet - Bilander (fr. bélandre) betyder en Lægter ell. stor Pram med Dæk til Varetransport - bilateral, dobbeltsidet, kaldes en Lyd, der fremkommer ved, at Luften slipper ud paa begge Sider af Tungen - bilateral, Bilateralitét (bot), se dorsiventral, Dorsiventralitet. - Bilbao, bask. Ibaizabel, By i det nordl. Spanien, Hovedstad i Prov. Biscaya - bilboquet (fr.), Kuglebæger; et Legetøj - Bilbrev (tysk Beilbrief) - Bild, en gl fynsk Adelsslægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bil (tysk Beil), Bredbil ell. Bredøkse, i
Modsætning til Smaløksen ell. Bindøksen (s. d.),
ogsaa Tømmermandsøkse, har et bredt Blad
med Æg paa langs. Æggen er indtil 30 cm
lang, og Slibningen er ensidig, oftest fra højre;
dog haves ogsaa venstre B. for kejthaandede.
Skaftet viser ud til den Side, som har
Tilskærpningen, og er indtil 60 cm langt. B. bruges
til Glathugning af lodrette Flader, særlig efter
Bindøksen, samt ved Slingning (ɔ: Firhugning)
af runde Stammer. Nakken er forstaalet og
kan bruges som Hammer. B. anvendes mest i
Tyskland og Skandinavien, næsten ikke i
England. Mindre B. anvendes f. Eks. af Drejere;
da de føres med een Haand, benævnes de ogsaa
Haandøkser.
(F. W.). E. Th.
bilabial [↱bi-], i Sprogvidenskaben Benævnelse
paa Lyd, der frembringes ved begge Læbernes
Virksomhed mod hinanden, saaledes som b og
p; en dansk Benævnelse er Dobbeltlæbelyd.
O. Jsp.
Bilager ell., som det stundom ogsaa kaldtes,
Bisættelse er et gammeldags Udtryk for Bryllup.
Det stammer fra den gamle, nordiske Skik, at
Giftermaalet — Faderens ell. Formynderens
Bortgivelse af Bruden til Bejleren — fandt sin
retsgyldige Afslutning ved, at Parret i Gæsternes
Paasyn besteg Ægtesengen. Fra denne
Stund havde Bruden Rettigheder som Hustru.
Hvor fyrstelige Personer lod sig formæle ved
en Gesandt, hørte endnu langt ned i Tiden B.
med som en Hovedceremoni, idet Gesandten
paa sin Herres Vegne et Øjeblik lagde sig paa
et dertil indrettet Leje ved Brudens Side.
Tr.-L.
Biland bruges i Reglen for at betegne
saadanne Dele af en Stat, som kun staar i en
løsere Forbindelse med Hovedlandet, idet de
ikke er repræsenterede i dettes parlamentariske
Forsamling og ikke indordnede under den
for Hovedlandet gældende alm. Retsforfatning.
Ordet, der nærmest svarer til fr. dépendance,
har i øvrigt ikke nogen bestemt jur. Bet. I
Danmark har det særlig været anvendt om
Færøerne, Island og Grønland, men det
forekommer kun forholdsvis sjælden i officielle
Aktstykker og er f. Eks. ikke benyttet i Loven om
Islands forfatningsmæssige Stilling i Riget.
P. J. J.
Bilander [holl. bæ^i↱£antər] (fr. bélandre)
betyder en Lægter ell. stor Pram med Dæk til
Varetransport paa Floder og Kanaler i
Nord-Frankrig, Belgien og Holland. Kan ogsaa
betegne et mindre tomastet Fartøj i Holland til
Kystfart.
C. F. S.
bilateral [↱bi-], dobbeltsidet, kaldes en Lyd,
der som de almindeligste l-Lyd fremkommer
ved, at Luften slipper ud paa begge Sider af
Tungen, hvis Spids berører Overtænder ell.
Gumme. Modsætningen hertil er unilateral,
ensidet.
O. Jsp.
bilateral [↱bi-], Bilateralitet (bot.), se
dorsiventral, Dorsiventralitet.
Bilbao [wil↱waå], bask. Ibaizabel, By i
det nordl. Spanien, Hovedstad i Prov. Biscaya,
ligger 564 km N. f. Madrid i en snæver Dal paa
begge Sider af den sejlbare Nervion, der 12 km
fra B. udmunder i den biscayiske Bugt efter at
have udvidet sig til den fjordagtige Ria de B.
(1910) 93536 Indb. mod 20000 i 1870. Ved Floden
deles B. i to Dele, hvoraf det egl. B. ligger
terrasseformigt paa højre Bred og er en smukt
bygget Bydel, medens B. vieja (Gammel-B.)
paa venstre Bred er det fattigere Kvarter med
Havne- og Fabriksbefolkningen. Nu er der dog
opvokset store moderne Partier ved Siden af
det gamle B. Af monumentale Bygningsværker
findes kun nogle Kirker fra 14. Aarh. samt en
Del Klostre, der dog til Dels ligger i Ruiner
efter Karlistkrigene. Byen har et kat. Univ.
i Deusto, et Kollegium med Museum og
Bibliotek samt en Marineskole. Det, der er
karakteristisk for B., er imidlertid dens stærke
Opsving i nyere Tid som Handels- og Fabriksby,
hvad den dels skylder sin Havn, dels de
nærliggende store Jernmalmlejer ved Somorrostro.
Havnen er siden 1878 blevet stærkt forbedret
og udvidet, saaledes at ret store Skibe kan gaa
helt op til Byen, medens de største benytter
de paa begge Sider af Nervions Munding
liggende Smaabyer Portugalete og Las Arenas som
Udhavne. Den vigtigste Udførselsvare er
Jernmalm, og dernæst udføres Raajern, Jernvarer,
Uld, Kastanier, Olie og Vin, medens der
indføres særlig Stenkul, Træ, Klipfisk og
Industrivarer. Som Handelshavn er B. nu Spaniens
vigtigste og overgaar endogsaa Barcelona. B.
ell. Belvao, ɔ: smukt Vadested, er omkr. 1300
anlagt paa samme Sted som Oldtidens
Flaviobriga. Ved sin gunstige Beliggenhed og
Privilegier blomstrede den snart op som Handelsstad,
men den led meget under Krigene mellem
Spanien og Frankrig. 1795 blev den erobret
af Franskmændene, der ogsaa holdt Byen besat
1808—13. 1835 og 1873—74 blev B. belejret af
Karlisterne.
H. P. S.
bilboquet [bilbå↱kæ] (fr.), Kuglebæger; et
Legetøj, der bestaar af et Bæger paa et Skaft
og dertil hørende, ved en Snor fastgjort, Kugle;
denne skal da, naar den svinges op, opfanges
enten i Bægeret ell. paa Skaftenden. Endvidere:
et Værktøj, der benyttes ved Forgyldning.
Bilbrev (tysk Beilbrief) brugtes tidligere,
jfr D. L. 4—5—9, i Betydningen af et Dokument,
hvorved den, »der forskyder Penge til et nyt
Skib at bygge ell. til Folkenis Underholdning
imidlertid«, faar Panteret i Skibet for sit
Tilgodehavende. Nu f. T. bruges Ordet i helt
anden Bet., nemlig i Betydningen af
Skibsbygningsattest ɔ: en paa Tro og Love af Skibets
Bygmester afgivet Attest om, hvor, af hvem
og for hvis Regning Skibet er bygget, samt
Skibets Art, Dimension, Drægtighed o. l. Ifølge
L. om danske Skibes Registrering af 1. Apr.
1892, § 14 II, skal de i Danmark udstedte B.
for at kunne registreres være affattede efter en
af Justitsministeriet godkendt Formular.
E. T.
Bild, en gl fynsk Adelsslægt, der førte et
af Sølv og Sort tværdelt Skjold og to Vesselhorn
paa Hjelmen. Til den henregnes nu de
Frost’er og Strangesen’er, af hvilken sidste
Slægt Niels Ebbesen var. B.’erne ejede Ravnholt
i 15. og 16. Aarh. Deres bekendteste Mand
er Evert B. til Ravnholt og Aggersborg, som
udmærkede sig i Krigen i Norge under
Frederik II. Med hans Søn, Niels B. til Ravnholt
og Rygaard, uddøde Slægten 1622. Vibeke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
