Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biometri (gr.) er en naturvidenskabelig Retning - Biondelli, Bernardino, ital. Filolog og Numismatiker (1804-81) - Biondi, Ernesto, ital. Billedhugger, (1855- ) - Bion fra Borysthenes], en i 3. Aarh. f. Kr. levende gr. Kyniker - Bion fra Smyrna, gr. Bukoliker i 3. Aarh. f. Kr. - Biong, Kristian, norsk Arkitekt, (1870- ) - Bionter - Biord, se Adverbium. - Bioser, Forbindelser indenfor Sukkerarternes Gruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at den har udviklet Forstaaelsen af en
rationel Taltekniks Nødvendighed ved biol.
Undersøgelser, men den har drevet Studiet af
Problemerne ud i en ensidig mat. Form, der har
vakt nogen Kritik, og de Resultater, den har
opnaaet, staar ikke altid i rimeligt Forhold til
det store og vanskelige Beregningsarbejde, der
er anvendt.
S. H.
Biondelli [-↱dæl.i], Bernardino, ital.
Filolog og Numismatiker (1804—81). Som
Direktør for Møntsamlingen i Milano forfattede han
en Del Afh. i Tidsskr ang. Mønthistorie. Af
hans sprogvidenskabelige og lgn. Værker kan
mærkes: Atlante linguistico d’Europa (1841),
Saggio sui dialetti gallo-italici (1855), Poesie
lombarde inedite del secolo XIII (1856),
Glossarium azteco-latinum et latino-aztecum (1869).
(E. G.). E. M-r.
Biondi, Ernesto, ital. Billedhugger, f. 1855
i Morolo (ved Frosinone). B., der væsentlig er
uddannet paa egen Haand, viste sig allerede
med sine første Smaabronzer og Statuer af den
hellige Franciscus som en udpræget naturalistisk
Kunstner. Senere gjorde han mægtig
Lykke med Kolossalgruppen i Bronze:
»Saturnalia« (1900) med dens store lidenskabeligt
bevægede Figurer i over Legemsstørrelse (Gall.
Nazion. Mod. i Rom). Senere Værker:
Kolossalmonumentet paa Universitetspladsen i
Santiago de Chile (1903) til Ære for Grundlæggerne
af den chilensiske Republik, M. Montt og
A. Varas samt Monumento della Liberta i
Frosinone (1909).
A. Hk.
Bion fra Borysthenes [gr. -↱nes], en i 3.
Aarh. f. Kr. i Borysthenes ved det Sorte Hav
levende gr. Kyniker, der digtede satiriske
Spottevers og Parodier (saakaldte Diatriber).
Fragmenterne findes i Mullach: fragm. philos.
Graec. (Bd II, 1867). Smlg. Hoogvliet, De
vita, doctrina, scriptis B. (1821); R. Heinze,
De Horatio Bionis imitatore (1889).
K. H.
Bion fra Smyrna, gr. Bukoliker i 3. Aarh.
f. Kr., samtidig med Theokrit og Efterligner af
ham. Foruden nogle mindre Digte er af B.
bevaret et større episk: »Klagesang over Adonis«
(Epitafios), udg. med Overs. af v. Wilamowitz
(1900). Udg. af Ahrens (1854), og i Forening
med Moschos af G. Hermann (1849), Ziegler
(1868) og v. Wilamowitz (Oxford 1905).
K. H.
Biong, Kristian, norsk Arkitekt, f. i
Ullensaker 23. Novbr 1870, gennemgik »Den kgl.
norske Kunst- og Haandværksskole«, arbejdede
derefter 3 Aar hos Arkitekt H. Nissen i Kria,
derefter fl. Aar i London, rejste 1898—99 med
Stipendier i England, Holland, Belgien og
Frankrig og har siden 1900 været praktiserende
Arkitekt i Kria. Bl. hans betydeligere Arbejder
er: Akershus Amts Sindssygeasyl, den kgl. Villa
»Kongssæteren«, det norske Folks Kroningsgave
til Kongeparret, paabegyndt 1907, færdigbygget
1910 paa Voksenkollen ved Kria, Smaalenenes
Amts Sindssygeasyl paa Veum Gaard ved
Frederiksstad (1914), Paladsteatret i Kria (1914),
Landeskogen Tuberkulosesanatorium ved
Byglandsfjord i Setesdalen (1915). B. var Medlem
af Arkitektraadet og af Kunstafdelingskomiteen
ved Jubilæumsudstillingen i Kria 1914.
K. V. H.
Bionter. Medens Fysiologen Max Rubner
vel anerkender Forekomsten af de af Max
Verworn antagne Biogener (s. d.), idet
han i dem bl. a. ser Bærerne af de arvelige
Anlæg hos Organismerne, opstiller han et andet
Begreb, som han kalder Bionter, og for
hvis Natur og Eksistens han giver flg. Definition
og Begrundelse. Han gør opmærksom paa, at
naar Dyrene har naaet en saadan Udvikling, at
Vækst og Nydannelse af Organer hører op, saa
kan man ikke længere regne med Biogener i
den Forstand, hvori de er definerede af
Verworn, idet disse saa maa have mistet deres
Evne til at vokse. Der maa derfor, mener han,
ved Siden af ell. inden for Biogenerne og i
visse Tilfælde alene findes Livsenheder af en
endnu lavere Orden, der kun har de Egenskaber,
der er uadskilleligt forbundne med al
Livsvirksomhed, nemlig Evnen til at ernære
sig, til at nedbryde Stof, til at frigøre Energi
og til de andre Arbejdsydelser, der finder Sted
i den voksne Organisme, som selv mangler
Evnen til at vokse. Disse de aller simpleste
Livsenheder kalder han da B., og han mener, at
de kan have forsk. Kvalitet, eftersom de tilhører
forsk. Dele af Cellen, Protoplasmaet, Kernen
ell. andre Organer. Kun ved uafbrudt
Næringstilførsel kan de holde sig i Live, for saa vidt
de ikke under særlige Forhold er gaaede i en
latent Tilstand, hvori de da heller ikke udfører
noget Arbejde. Men de kan ikke øse af andre
Energikilder end den potentielle kem. Energi,
der er nedlagt i de til Næring egnede Stoffer,
medens f. Eks. en Tilførsel af fri Varme ikke
kan tjene til deres Underhold, men kun pirre
dem til at omsætte saa meget mere af kem.
Energi. Og unddrages de Næringsstoftilførsel,
der er uadskilligt knyttet til deres Eksistens,
gaar de til Grunde og kan saa i det højeste
selv tjene som Næring for andre B., der maatte
savne tilstrækkelig Tilførsel udefra, noget, der
sker alm., naar en Organisme sulter ell. er
underernæret. Ved en derpaa flg. rigeligere
Næringsforsyning kan B. — af samme Kvalitet
som de overlevende — igen rekonstrueres, men
de har ikke som Biogenerne Evne til at danne
noget levende Stof af en anden Kvalitet end
de selv, saa lidt som dette sker, hvor der er Tale
om en virkelig Vækst. — Dette er Rubner’s
Hypotese om B., men den Adskillelse, han gør
mellem Vækst og Rekonstruktion, er dog noget
uklar og næppe helt rigtig.
Fr. W.
Biord, se Adverbium.
Bioser betegner saadanne Forbindelser
indenfor Sukkerarternes Gruppe, som ved Hydrolyse,
f. Eks. ved Kogning med fortyndede Syrer ell.
ved Enzymvirkninger spaltes i to, forskellige
ell. ens, Monoser; disse har alle Sukkerarternes
Egenskaber, men lader sig ikke yderligere
spalte i mindre sammensatte Sukkerarter. De
fleste kendte B. er Hexobioser, sammensatte
af to Molekyler Hexoser under Udtrædelse af
1 Molekyl Vand, altsaa C12H22O11 (nemlig
2.C6H12O6÷H2O), og hertil hører Maltose, som
ved Hydrolyse giver Monosen d-Glukose,
Mælkesukker (Laktose), som ved Hydrolyse giver
Monoserne d-Galaktose og d-Glukose, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
