- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
262

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bioser, Forbindelser indenfor Sukkerarternes Gruppe - Bioskopi (gr.), Undersøgelse, om Liv og Livsevne har været til Stede. - Bioson er en Æggehvide-Jern-Lecithin-Forbindelse - Biot, Gustave Joseph, belgisk Kobberstikker og Maler, (1833-1905) - Biot, Jean Baptiste, fr. Fysiker, Matematiker og Astronom, (1774-1862) - Biota, se Thuja. - Biotit, se Glimmer. - Biot-Savart's Lov - Bioxyd, d. s. s. Dioxyd - Bipedes (lat.), tobenede Dyr; bipédisk, tobenet; bipedal, holdende to Fod. - Bipest, se Biernes Sygdomme. - Bipinnaria, se Søstjerner. - Biplaneter eller Drabanter (Maaner, Satelliter) - bipolar Induktion, se Induktion. - Bipontiner (Editiones Bipontinæ), de berømte Zweibrücken-Udgaver af gr. og rom. Klassikere. - Biprodukter ved Planternes Stofskifte se Affaldsstoffer, Planternes. - Biquet (fr.), Vægt for Guldmønter - Bir (arab.) d. s. s. Brønd, sjældnere Kilde - Bir, se Biredshik. - Birago, Karl, Østerrigsk Friherre og Ingeniørofficer, (1792-1845) - Birago's Feltbrosystem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rørsukker (Saccharose), som ved Hydrolyse giver
Monoserne d-Glukose og d-Fruktose.
R. K.

Bioskopi (gr.), Undersøgelse, om Liv og
Livsevne har været til Stede.

Bioson er en Æggehvide-Jern-Lecithin-Forbindelse,
som fremstilles af Kasein, og som
indeholder 0,24 % Jern og 1,2 % Lecithin. Det
anvendes som et jernholdigt Ernæringspræparat
og danner et brunt Pulver, som er næsten
fuldstændig opløseligt i Vand.
E. K.

Biot [bio], Gustave Joseph, belgisk
Kobberstikker og Maler, f. i Bryssel 1833, d. i
Antwerpen 1905. B. blev uddannet af Calamatta
i École de gravure i Bryssel, opnaaede 1855
Romerprisen og blev 1884 Medlem af det
belgiske Akademi. Allerede Alba’s Portræt efter
Tizian (1849) vakte berettiget Opsigt, og i sine
senere Hovedblade viser B. stor Formfølelse og
en udviklet tekn. Færdighed, der retter sig nøje
efter Originalerne, særlig »Spejlet« efter
Czermak (1872), »Franz Joseph« efter Angeli (1873)
og »Galathea’s Triumf« efter Rafael (1878). 1890
Prof. ved Kunsthøjskolen i Antwerpen. I sine
senere Aar dyrkede B. ogsaa Malerkunsten.
(Litt.: Hymans i »Vervielf. Kunst der
Gegenwart« II [Wien 1889]).
A. R.

Biot [bio], Jean Baptiste, fr. Fysiker,
Matematiker og Astronom, f. 21. Apr. 1774 i
Paris, d. smst. 3. Febr 1862. B. gik 1792
frivillig med Nordarmeens Artilleri, besøgte
derefter den nylig oprettede polytekniske Skole
i Paris og kom senere til Beauvais som Lærer
ved Centralskolen. Løsningen af en mat.
Opgave bragte ham i Berøring med Laplace, som
herefter ydede ham sin værdifulde Bistand. 1800
blev B. Prof. ved Collège de France, 1804 ved
Observatoriet i Paris, blev tidlig Medlem af
Akademiet og af Længdebureauet, i hvis
Tjeneste han gik paa Gradmaaling til Spanien
sammen med Arago. Han foretog senere fl.
videnskabelige Rejser, var en flittig Forf., men deltog
nødig i det offentlige Liv. Et Embede som
Maire, han en kort Tid beklædte, havde han
næppe megen Glæde af. — B. har maalt Lydens
Hastighed i faste Legemer, sammen med Arago
Luftarters Lysbrydning, og han har med Held
studeret Elektricitet og Magnetisme (se
Biot-Savart’s Lov). Hans vigtigste fys. Arbejder
angaar dog Lyset, dets Brydning og Polarisation,
og ved at undersøge Polarisationsplanens
Drejning i Sukkeropløsninger blev han
Grundlæggeren af den optiske Sukkerbestemmelse.
Hans videnskabelige Arbejder findes især i
Akademiets Skr og i Annales de chimie et de
physique
. B.’s udstrakte Kundskaber paa
Fysikkens, Matematikkens og Kemiens Omraader
gjorde ham særlig skikket til at samle Videnskabens
Resultater, og hans store Lærebog,
Traité de physique experimentale et
mathématique
(1816, 4 Bd), er et meget betydeligt
Arbejde. Af hans mange andre Skr maa nævnes:
Traité elementaire d’astronomie physique (1805,
2 Bd, 3. Opl. 1841—57, 5 Bd).
K. S. K.

Biota, se Thuja.

Biotit, se Glimmer.

Biot-Savart’s [↱bio-sa↱va.r-s-] Lov. 30. Oktbr.
1820 meddelte J. B. Biot Akademiet i Paris
som Resultat af sine og Savart’s Undersøgelser,
at en uendelig lang, retlinet elektrisk
Strømleder virker paa en Magnetpol med en Kraft,
der er omvendt proportional med Polens
Afstand fra Strømlederen. Kraften staar vinkelret
paa Planen gennem Lederen og Magnetpolen.
Om Lovens Konsekvenser og Anvendelse se
Elektromagnetisme.
K. S. K.

Bioxyd, d. s. s. Dioxyd, Betegnelse for
saadanne Ilter (Oxyder), der indeholder to
Iltatomer i Molekylet.
(O. C.). R. K.

Bipedes (lat.), tobenede Dyr; bipédisk,
tobenet; bipedal, holdende to Fod.

Bipest, se Biernes Sygdomme.

Bipinnaria, se Søstjerner.

Biplaneter eller Drabanter (Maaner,
Satelliter), Himmellegemer i vort Solsystem, der
bevæger sig om en Planet og med denne om
Solen. Jorden har 1 Maane, Mars 2. Jupiter 9,
Saturn 10, Uranus 4 og Neptun 1. Merkur og
Venus er maaneløse.
J. Fr. S.

bipolar Induktion, se Induktion.

Bipontiner (Editiones Bipontinæ), de
berømte Zweibrücken-Udgaver af gr. og rom.
Klassikere.

Biprodukter ved Planternes Stofskifte se
Affaldsstoffer, Planternes.

Biquet [bi↱kæ] (fr.), Vægt for Guldmønter;
biquetere [bikə↱te´rə], veje Mønt paa Guldvægt.

Bir (arab.) d. s. s. Brønd, sjældnere Kilde,
forekommer hyppig i Stednavne i Lande, hvor
Arabisk er Folkesprog; særlig som Navn paa
Stationer paa Karavanvejene.
V. S.

Bir, se Biredshik.

Birago, Karl, østerrigsk Friherre og
Ingeniørofficer, f. 1792 i Norditalien, d. 1845 i Wien. B.
har navnlig indlagt sig Berømmelse som
Opfinder af det efter ham benævnte Feltbrosystem,
hvis Princip har vundet Indgang i mange af
Europas Stater, saaledes ogsaa i den danske
Hær. 1825 fremtraadte han med sin lette
Feltbro, der 1828 blev indført i den østerrigske Hær.
1830 var han som Ingeniørkaptajn beskæftiget
ved Befæstningen af Linz og opfandt her en
hensigtsmæssig Affutage for Taarnskyts. Efter
1835 at have ledet Befæstningen af
Po-Overgangen ved Brescello N. f. Parma, hvor han
byggede en Bro af en sværere Type, afgik han
som Major til Ingeniørtropperne, og kastede sig
nu over Udviklingen af det af ham opfundne
Brosystem, der 1841 var saa udviklet, at det
s. A. indførtes i den østerrigske Hær. 1844 blev
han Brigadekommandør over de forenede
Pioner- og Pontonerkorpser og ophøjedes samtidig
i Friherrestanden.
Sch. P.

Birago’s Feltbrosystem bestaar af følgende
Hoveddele: Pontoner, Bukke, Strækbjælker og
Dækplanker samt Surrebjælker og udmærker sig
i Sammenligning med ældre Tiders Feltbromateriel
ved sin Lethed og ved den geniale Maade,
paa hvilken de enkelte Dele er afpassede og
tildannede, saaledes at de uden Vanskelighed kan
forbindes indbyrdes med hverandre. Pontonen
bestaar saaledes af 1 Midteponton og 2
Endepontoner, der efter den Bæreevne, Broen skal
have, kan anvendes selvstændigt ell. indbyrdes
sammenkoblede. Bukken, den saakaldte
biragoske Buk, bestaar af et Bukkehovedstykke,
der i hver Ende er forsynet med et skraat Hul

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free