Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 263 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birago's Feltbrosystem - Biran, François Pierre Gonthier Maine de, fr. Filosof (1766-1824) - Birarer, Bural-Tunguser, tungusisk Stamme i det østlige Sibirien - Birbhum (Sanskrit Virabhumi, *c: Heltenes Land), Distrikt i det nordlige Forindien, den indobritiske Prov. Bengalen - Birca, se Bjørkø. - Birch, Andreas, dansk Biskop, (1758-1829) - Birch, Frederik Christian Carl, dansk Skolemand og Pædagog, (1812-1889) - Birch, Frederik Sneedorf, dansk Forfatter, (1805-1869)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Bukkebenene, af hvilke der er 2—3 Par
af forsk. Længde i Broekvipagerne (se
Brotrain). Naar Bukken skal samles,
stikkes Benene saa langt igennem Hullerne i
Hovedstykket, at de kan naa ned til Bunden,
hvorefter Hovedstykket ved Hjælp af Hængkæder
hænges op i Benene, idet det yderligere
fastholdes af Kiler, der drives ned mellem dette
og Benene. For at Benene ikke skal trykke sig
for langt ned i Bunden, er de forneden
forsynede med løse Underlagssko, der først
paasættes, efter at Benene er førte gennem
Hovedstykket. Bukken har ikke selvstændig
Stabilitet, men hindres i at vælte ved Hjælp af
Strækbjælkerne, der er forsynede med Kamme, som
lige kan gribe ned over Hovedstykket, og som
ogsaa passer paa den Underlagsbjælke, der
anbringes midt i Pontonen parallelt med dennes
Længdeakse. Dækplankerne fastholdes ved hver
Side af Broen af Surringer, der anbringes
mellem de yderste Strækbjælker og de oven paa
Dækplankerne liggende ret spinkle Surrebjælker
(se Feltbroer).
Sch. P.

Birago’s Buk.

Biran [bi↱rã], François Pierre Gonthier
Maine de, fr. Filosof (1766—1824),
kom som ung ind i Ludvig XVI’s Livgarde og
levede under Revolutionen i Stilhed paa sin
Ejendom ved Bergerac. Han var royalistisk
sindet og blev derfor udelukket fra de Yngres
Raad, af hvilket han en kort Tid havde været
Medlem. En Tid var han Underpræfekt i
Bergerac, og efter Kejserdømmets Fald blev han
Deputeret. I øvrigt var hans Liv meget
tilbagetrukket, optaget af Studier og Refleksioner.
Selv udgav han kun L’influence de l’habitude
(1803) og Examen des leçons de philosophie
de Laromiguière (1817); Cousin samlede
hans efterladte Manuskripter og udgav nogle af
dem (Œuvres phil. 1—4, 1841), Resten blev udg.
af Naville og Debrit (Œuvres inédites 1—3,
1859).

I sin Filosofi stod B. opr. paa den Condillac’ske
Psykologis Grund, en Psykologi, der under
eng. Paavirkning havde givet en fornuftig, om
end ikke synderlig dybtgaaende Skildring af
Bevidsthedslivet. Imod denne kom i 19. Aarh.
B. som en Reaktion, og Vendingen hos ham
fandt just Sted i Aarene efter Aarhundredskiftet.
Det psykologiske Grundfaktum søgte
han nu i Fornemmelsen af vilkaarlig Bevægelse,
som han dog ikke opfattede som en
Fornemmelse, men som en mystisk Kraft ell. Villie
(force); hermed indførtes i fr. Psykologi den
ganske ørkesløse Kamp om Bevidsthedens
overvejende (ell. opr.) aktive ell. passive Natur.
Under Indflydelse af Cabanis lagde B. dog stor
Vægt paa de opr. Livsfornemmelser med den
dertil knyttede Følelse (les affections). Hans
Udvikling førte ham efterhaanden gennem en
slet Systematik helt over i en kristelig
Mysticisme. (Litt.: Biografi af Ernest Naville
[1857]).
A. T-n.

Birarer, Bural-Tunguser, tungusisk
Stamme i det østlige Sibirien ved Amurs
Bifloder Bureja og Seja; de lever væsentligst af
Jagt og Fiskeri; i ringere Grad er B. gaaet over
til at drive Agerbrug og Kvægavl.
H. P. S.

Birbhum [eng. ↱bi._əbu.m] (Sanskrit
Virabhumi, ɔ: Heltenes Land), Distrikt i det
nordlige Forindien, den indobritiske Prov. Bengalen,
Divisionen Bardvan, har Suri til Hovedstad og
er 4500 km² med (1911) 935473 Indb., hvoraf
20 % Muhammedanere, Resten Hinduer, er
gennemgaaende et Sletteland og har betydelig Ris-
og Silkeavl; der findes Kul, Jern og Kalk.
M. V.

Birca, se Bjørkø.

Birch, Andreas, dansk Biskop, f. i Kbhvn
6. Novbr 1758, d. 25. Oktbr 1829. B. blev Student
1774, teol. Kandidat 1779, rejste derpaa til
Göttingen for at studere Teologi og Filologi
under Michaelis og Heyne. Paa Michaelis’
Opfordring og med Ove Høegh Guldberg’s
Understøttelse undersøgte han 1781—83 de forskellige
Haandskrifter til Ny Test. i Rom, Firenze,
Bologna, Parma, Venedig og Wien. Efter hans
Hjemkomst overdrog Regeringen ham at
besørge en kritisk Udgave af Ny Test. Af dette
Værk udkom 1. Del 1788; men da næsten hele
Oplaget ved den store Ildebrand 1795 gik op i
Luer sammen med Vajsenhuset, hvor B. var
blevet Præst 1789, tabte han Modet til at
fuldføre det og nøjedes med at udgive sine
Variariter (1798—1801), som Griesbach optog i sin
kritiske Udgave. Ved B.’s Arbejde har
Danmark faaet en fremragende Plads i den
nytestamentlige Indledningsvidenskabs Historie. 1790
blev B. Dr. theol., 1792 titulær Prof., 1796
Domprovst i Roskilde, 1803 Biskop over det
samtidig oprettede Lolland-Falsters Stift,
hvorfra han 1805 forflyttedes itil Aarhus Bispestol,
som han beklædte i 24 Aar til sin Død.
L. M.

Birch, Frederik Christian Carl,
dansk Skolemand og Pædagog, f. 21. Aug. 1812,
d. 16. Novbr 1889. B. blev filol. Kandidat 1836,
derefter Adjunkt, Overlærer og Rektor (1849—71
ved Horsens Skole, 1871—82 ved Metropolitanskolen);
1868 titulær Prof., 1879 Æresdoktor
i Filosofien, 1882 Etatsraad. Han var en
fortrinlig Lærer, der af sine Disciple roses for
fin Dannelse og som den, der ikke over Sproget
og dets Former glemte det levende Indhold.
Sine pædagogiske Anskuelser har han udtalt i
en Afh. i Metropolitanskolens Program for 1848:
»Om Sprogundervisningen i de lærde Skoler«,
og i forsk. Betænkninger i Linde’s »Meddelelser
fra de lærde Skoler«.
Cl. W.

Birch, Frederik Sneedorf, dansk
Forfatter, f. i Maribo 1. Marts 1805, d. i Aarhus 11.
Marts 1869. B. var hele Livet igennem en
mærkelig urolig Aand, der ikke kunde samle
sig om noget bestemt. Han studerede først
Teologi, men skiftede snart Studium og viede
fortrinsvis Poesien og Musikken sin Interesse.
I en Aarrække (1829—38) virkede han som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>