- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
288

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biskupasögur, Bispesagaer - Biskupitz, Bjergværksby i Preussen, Prov. Schlesien - Biskupstungur, en Landstrækning i det sydlige Island - Bislag er en mindre Udbygning foran en Dør - Bismarck, By i U. S. A., Hovedstad i Staten North Dakota - Bismarck, Herbert, Greve, (1849-1904) - Bismarck, Otto Eduard Leopold von, Hertug af Lauenburg, tysk Statsmand, (1815-1898)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gudmund den Hellige«, samt »Sagaen om Biskop
Arne« (se Árni Helgason) og »Laurentius
Kalfsson« (d. 1330). Disse Sagaer m. m. er
udgivne i det af det isl. litterære Selskab
besørgede Samlingsværk: »Biskupasögur« (I—II,
Kbhvn 1858, 1878). (Jfr Egilsson, Jon). En
Række af de senere Biskoppers Levnedsbeskrivelser
ved Provsten J. Haldórsson udgives af
Sögufjelag (Biskupasögur I, 1903—10).
F. J.

Biskupitz, Bjergværksby i Preussen, Prov.
Schlesien, ligger 9 km V. f. Beuthen ved
Beuthener Wasser samt ved Banen fra Gleiwitz til
Schwientochlowitz. (1910) 13964 Indb. Ved B.
findes Kulminer samt Jernværket Borsigwerk.
G. Ht.

Biskupstungur [↱biskøpstuŋgør], en
Landstrækning i det sydlige Island mellem
Floderne Brúará, Tungufljót og Hvitá. Nederst i
B. staar den gl. Bispegaard Skálholt, og i gl.
Tider var Bønderne i B. alle mere ell. mindre
afhængige af Bispegaarden. Øverst i B. ved
Højlandets Udløbere findes de berømte Springkilder,
Geysir og Strokkur. Landstrækningen er til
Dels sumpet og har ret gode Enge og
Græsgange.
Th. Th.

Bislag er en mindre Udbygning foran en Dør,
til Skærm mod Vejr og Vind; den bestaar oftest
af et udhængende Tag, baaret af to Sidepiller
ell. Vægge, og findes hyppigst i gamle
Bygninger, særlig af Træ. Ogsaa i moderne
Bygningskunst anvendes den med Held, navnlig ved
Villaer og paa Landet; i Norge er B. en alm.
Tilbygning saavel til større, herskabelige Huse
som til sædvanlige Bøndergaarde.
(E. S.). C. B-r.

Bismarck [↱bizma.ək, -↱ma.ək ell. ↱bis-], By
i U. S. A., Hovedstad i Staten North Dakota,
ligger 510 m o. H. paa venstre Bred af
Missouri, der her begynder at kunne besejles.
(1910) 5443 Indb. B. ligger ved den nordlige
Pacificbane.
H. P. S.

Bismarck, Herbert, Greve, nedenn.’s Søn,
f. 28. Decbr 1849, d. 18. Septbr 1904. Under
Faderens Vejledning uddannedes han til den
højere Embedsvirksomhed, særlig paa det
diplomatiske Omraade. B. blev 1885
Understatssekretær i Udenrigsministeriet og i de flg.
Aar Statssekretær og sin Faders Stedfortræder
i Udenrigsministeriet, Preussens
Befuldmægtigede ved Forbundsraadet og endelig
Statsminister. Han valgtes ogsaa til Medlem af
Rigsdagen. Ved Fyrst B.’s Fald trak ogsaa
han sig tilbage fra sine Embedsstillinger og
levede væsentlig i Faderens Omgivelse. Siden
1893 var han igen Medlem af den tyske Rigsdag,
hvor han sluttede sig til det konservative Parti.
Han optraadte fl. Gange med en vis Dygtighed
og stundom med Skarphed over for Regeringen,
men kunde dog ikke vinde særlig Indflydelse.
Ved Faderens Død 1898 arvede han Fyrstetitlen
(Titlen af Hertug af Lauenburg tilkom kun
Faderen personlig), samt arveligt Sæde i det
preuss. Herrehus.
N. N.

Bismarck, Otto Eduard Leopold von,
Hertug af Lauenburg, tysk Statsmand, f. 1. Apr.
1815 paa Herresædet Schönhausen i Mark
Brandenburg, d. paa Friedrichsruhe 30. Juli
1898. Hans Fader tilhørte en gl brandenburgsk
Adelsfamilie og levede, efter at have taget sin
Afsked fra Militærtjenesten som Ritmester, paa
sine Godser. Hans Moder var Datter af den
borgerligfødte Geheimekabinetsraad Mencken.
Ved Arv kom Familien i Besiddelse af nogle
pommerske Godser, blandt hvilke Kniephof
var det vigtigste, og her tilbragte B. sine første
Drengeaar. Men allerede fra sit sjette Aar
blev han sat i en Opdragelsesanstalt i Berlin,
dog saaledes, at han i de Vintermaaneder,
Forældrene tilbragte i Hovedstaden, boede hos dem.
Hans Moder, en aandfuld, statelig og ærgerrig
Dame, havde allerede tidlig bestemt ham for den
diplomatiske Karriere og ønskede, at hans
Opdragelse med Strenghed og Konsekvens skulde
ledes med dette Maal for Øje. Faderen var et
blødere og svagere Gemyt. Af hans to Søskende
var det især den yngre Søster Malvine, den
senere Fru v. Arnim, han stod nær, hvorom
deres fortrolige Brevveksling, som fortsattes
lige til hendes Død, i høj Grad vidner. B. blev
Student knap 17 Aar gl og bestemte sig for
det juridiske Studium. Først studerede han i
Göttingen, senere i Berlin; men begge Steder
foretrak han et muntert Studenterliv for
Forelæsningerne. B. var ret en »Korpsstudent«, som
sig hør og bør, og alene i Göttingen løb Antallet
af hans Dueller op imod de tredive. 1835
naaede han dog at faa sin Embedseksamen og
forsøgte sig nu i de nærmest følgende Aar i
forskellige underordnede jur. Embeder.
Samtidig aftjente han sin Værnepligt og fik senere
Lov til i nogle Maaneder at gøre Tjeneste som
Løjtnant ved et Ulanregiment. 1839 fik han
og hans ældre Broder deres Fader overtalt til
at overlade dem sine pommerske Godser, som
var komne i Vanrøgt og blevne saa dybt
forgældede, at Familien stod paa Randen af en
Ruin. B. fik Kniephof, hvor han tog Bolig og
i nogle Aar førte et lystigt og udskejende Liv,
som i ikke ringe Grad forargede adskillige af
hans Standsfæller og skaffede det gamle Herresæde
Øgenavnet »Kneiphof«. Med dette tog det
dog en Forandring, da han 1847 giftede sig med
den pommerske Godsejerdatter Frk. Johanna v.
Puttkammer, med hvem han i et lykkeligt
Ægteskab fik 2 Sønner, Herbert og Wilhelm, og en
Datter. Ogsaa i sin vilde Periode havde B.
i øvrigt vist sig som en dygtig Landmand, og
han bragte snart de forsømte Godser paa Fode
igen. Ved Faderens Død 1845 arvede han
Schönhausen, hvor han fra nu af tog Bolig,
og s. A. valgtes han første Gang til Medlem af
Provinslanddagen. I denne Egenskab deltog
han i »den forenede Landdag«’s Samling 1847

illustration placeholder
O. E. L. v. Bismarck.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free