- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
315

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bielke, Jens Aagessøn, til Østraat, Norges Kansler, (1580-1659) - Bjelke, Jørgen, til Hovinsholm og Trudsholm, (1621-1697) - Bjelke, Ove, til Østraat, Norges Kansler, (1611-1674) - Bjelkenstjerna, Klas Hansson, sv. Admiral (1615-62) - Bjelkes Flak skyder sig ud fra Møens SØ.-Huk - Bjelkit, d. s. s. Cosalit. - Bielland, Herred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i det danske Kancelli. 1609 flyttede han til
Norge, hvor han ved Arv, Giftermaal, Køb og
Mageskifte erhvervede sig store Jordegodser
saa at han ved sin Død utvivlsomt var Landets
rigeste Mand. Under Kalmarkrigen rykkede han
med Bondehæren nordenfjelds ind i Jemteland
for at forsvare denne Landsdel mod
forventede Angreb fra sv. Side. Den Uvillie, dette
vakte hos Jemterne, medførte, at Jemteland
prisgaves Svenskerne. B.’s Forhold under
Mönnickhofen’s Indfald truede med at drage ham
ind under det Ansvar, som blev rejst mod
Befalingsmanden over Trondhjems Len, Sten Bille.
1614 blev B. Norges Riges Kansler, en Stilling,
som han beklædte til sin Død B. fik saaledes
den øverste Ledelse af Landets Retsvæsen og
blev jævnlig anvendt i undersøgende og
dømmende Kommissioner, der greb ind i Ordningen
af Rigets indre Forhold. B. kom ind paa
Tanken om en omfattende Lovrevision. B. havde
forsk. Forleninger, deriblandt 1633—41
Bergenshus, 1641—46 Stavanger og fra 1646
Mariakirkens Provsti. Han var en ivrig Forkæmper
for Adelens Forrettigheder. B. har efterladt
skriftlige Arbejder, dels af jur., dels af
religiøst Indhold. (Litt.: Yngvar Nielsen,
»J. A. B. til Østraat [Kria 1872]).
(O. A. Ø.). C. Br.

Bjelke, Jørgen, til Hovinsholm og
Trudsholm, foreg’s Søn, f. 2. Juni 1621 paa Elingaard,
d. 17. Febr 1697. B. var i sin Ungdom i fr.
Krigstjeneste, men vendte 1644 tilbage til
Fædrelandet og deltog som Kaptajn i Hannibalsfejden.
Senere var han i kejserlig Tjeneste,
kom hjem i Christian IV’s sidste Levedage og
blev efter at være benyttet i forsk. diplomatiske
Hverv Lensherre i Norge. Idde og Marker’s
Len, som han 1648 fik, ombyttede han 1654 med
Agdesiden og dette igen 1657 med Bratsberg.
Dog synes han i den første Del af denne Tid
for det meste at have opholdt sig i Kbhvn. Da
Krigen med Sverige udbrød 1657, overtog han
som Generalkrigskommissarius Befaling over de
nordenfjeldske Tropper og erobrede Jemtland
og Herjedalen. Da en sv. Hær brød ind i
Bohuslen, ilede han det søndenfjeldske til
Undsætning med 2000 Mand og vilde herved have
nødt den sv. Hær til Tilbagetog. Efter
Roskildefreden begav han sig til Danmark, hvor
han forestillede Frederik III den Fare, hvori
Norge befandt sig. Da det ikke lykkedes ham
at gøre dette indlysende for Kongen, vendte
han tilbage til Norge, hvor han paa egen
Haand sammen med Statholder Nils Trolle traf
de Anstalter, han ansaa nødvendige i
Anledning af det forventede Fredsbrud. Da Krigen
Aug. 1658 udbrød paa ny, havde han straks sin
Operationsplan færdig, der gik ud paa
Tilbageerobringen af Trondhjems Len. Selv førte han
Overbefalingen i Kampen om Halden, hvor
Harald Stake nødtes til Tilbagetog, og ved det
Indfald, som Oktbr 1659 foretoges ind i
Bohuslen. I det hele tilskrev B. sig selv Æren for,
at han ved de af ham trufne
Forsvarsforanstaltninger havde reddet Norge for
Kongehuset. Efter Krigen og Statsforandringen 1660
fik B. fl. af Rigets højeste Værdigheder; men
som en af Kronens store Kreditorer var han
ikke altid velset af Kongehuset, ligesom han
mistænktes for at være Korfits Ulfeld’s
Medvider. Dette hindrede dog ikke, at han blev
benyttet i forsk. Reform-Kommissioner. Sin
højeste Indflydelse naaede han under Griffenfeld’s
Styrelse; ved dennes Fald ramtes han
af Kongens Unaade. Denne var dog for hans
eget Vedk. forbigaaende, hvorimod hans
Hustru, Magdalena Sybilla Gersdorff, der havde
været Griffenfeld’s fortrolige Veninde, forvistes
fra Kbhvn. Efterhaanden mistede han sine
forsk. høje Stillinger som Statholder paa
Sjælland og Overkommandant i Kbhvn og havde
til sidst alene Amtmandskabet over Kalundborg
tilbage. B., der engang havde været en meget
rig Mand, forarmedes ved sine Laan til Kronen
og døde i nærmest trængende Kaar. (Litt.:
»J. B.’s Selvbiografi«, udg. af J. A. Fridericia
[Kbhvn 1890]).
(O. A. Ø.). C. Br.

Bjelke, Ove, til Østraat, Norges Kansler,
Søn af ovenn. J. A. B., f. i Trondhjem 26.
Oktbr 1611, d. smst. 29. Marts 1674. B.
immatrikuleredes ved Sorø Akademi 1629 og
studerede derefter udenlands (bl. a. i Padua), indtil
han blev ansat i Kancelliet. B. anvendtes til
Dels i diplomatiske o. a. offentlige Hverv.
1641—48 indehavde han forsk. mindre Forleninger
nordenfjelds, og fik 1648 det store Bergenshus
Len, som han beholdt til 1666, da han blev
Befalingsmand over Trondhjems Stift, hvor
hans store Gods Østraat laa. Kanslerværdigheden
arvede han efter sin Fader. B. skildres
som en elskværdig og human Mand, levende
interesseret for Kunst og Videnskab, og han
stod i Forbindelse med forsk. af Tidens
udenlandske Lærde.
(O. A. Ø.). C. Br.

Bjelkenstjerna [↱bjælkən∫ærna],
Klas Hansson, sv. Admiral (1615—62), deltog 1644 i
Slaget ved Femern samt i Blokadebrydningen ved
Kielerfjord, da den danske Flaade under Peder
Galt havde indesluttet Svenskerne. S. A. blev
han Admiralløjtnant og 1654 Admiral. 1657
kæmpede han som Anfører af en stor Eskadre
med den danske Flaade ved Møen, uden at
Kampen blev afgjort, og i det blodige Slag i
Øresund 1658 mellem Svenskerne og den holl.
Flaade var B. den ene af K. G. Wrangel’s
Souschefer.

Bjelkes Flak skyder sig ud fra Møens
SØ.-Huk i den østlige Del af Hjelm Bugt. Paa
Flakket, der strækker sig c. 2 Sm. fra Land,
ligger der overalt store Sten; mindste Dybde
6,2 m Vand.
G. F. H.

Bjelkit, d. s. s. Cosalit.

Bjelland, Herred, Mandals Fogderi, Lister
og Mandals Amt, (1910) 915 Indb., ligger i den
øvre Del af Mandalen omkr. Elven af
samme Navn. Herredet er i hele sin
Udstrækning opfyldt med Fjelde, der dog ingensteds
naar nogen betydelig Højde og med Undtagelse
af de højeste Toppe er skovbevoksede. Dyrkbare
Strækninger findes væsentlig langs Elven.
Mandalselven er en strid Elv, som gaar
i mange Fosse, af hvilke kan mærkes
Kættingtveitfossen, Snarfossen og
Kavet. Herredets øvrige Elve er ligesom de
mange Vande kun af ringe Bet.; de er dog alle
meget fiskerige, og Fangst af Laks og Ørred
udgør med Agerbrug og Skovdrift Indbyggernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 10 11:07:23 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free