- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
325

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjergvidenskab, de ved praktisk Erfaring erhvervede Kundskaber om Gruber - Bjergvind, en Vind, der paa en ell. anden Maade enten karakteriseres af Bjerges Nærværelse - Bjergværk, et Anlæg, hvor Ertser og Mineraler udvindes ved Gruber - Bjerke, Ejlrt, norsk Forf., (1887- ) - Bjerke, Harald Borgen, norsk Ingeniør og Industrimand, (1860- ) - Bjerken, Per af, sv. Kirurg (1765-1818) - Bjerknes, Carl Anton, norsk Matematiker, (1825-1903)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bjergmanden være kyndig i disse Hjælpevidenskaber,
der er Matematik, Mekanik, Maskinlære,
Mineralogi, Geologi, Kemi, Fysik og Landmaaling.
A. G.

Bjergvind, en Vind, der paa en ell. anden
Maade enten karakteriseres af Bjerges
Nærværelse ell. skylder Bjerge sin Tilblivelse.
Bjerge griber som Regel forstyrrende ind i den
regelmæssige Vindbevægelse hen over Jorden og
giver derved Anledning til Kastevinde og
afbøjede Vinde, ligesom Føhn og Faldvinde
skyldes Bjergenes Nærværelse, uden direkte at
være fremkaldte af disse. Bjergenes Tilstedeværelse
kan dog ogsaa fremkalde Vinde, idet
Betingelserne for Opvarmningen og Afkølingen
af Luften er forsk. ved Bjergene og i samme
Niveau i den frie Atmosfære. Derved
forstyrres Ligevægtsforholdene i Luften let i
Nærheden af Bjerge og paa en saadan Maade, at
der om Dagen som Regel vil blæse en Vind op
ad Bjergsiderne og om Natten en Vind ned ad
Skraaningerne. Om Dagen hylles Bjergtoppene
derfor ofte (særlig i Troperne) i en skinnende
hvid Skykappe, medens Toppene om Natten er
skyfri.
D. la C.

Bjergværk, et Anlæg, hvor Ertser og
Mineraler udvindes ved Gruber, udskilles og
renses ad mekanisk Vej ved Opredningsanstalter,
og de i Ertserne indeholdte Metaller
fremstilles paa kem. Vej i Hytter. Se
nærmere Grubedrift, Hyttedrift og
Opredning.
A. G.

Bjerke, Ejlert, norsk Forf., f. 14. Marts
1887, Student 1905, har udg. en Række
Fortællinger, Skuespil og Digte, hvor Glimt af Talent
kæmper med Opstyltethed og villet Originalitet.
Hans første Samlinger Fortællinger, »Mennesker
og Fauner« (1909) og »Fri Fugle« (1910),
er de bedste.
E. S-n.

Bjerke, Harald Borgen, norsk
Ingeniør og Industrimand, f. 4. Marts 1860 i Kria,
gennemgik Kria tekn. Skole, var 1885—95
Direktør for »Kria Hesteskosømfabrik« i Bergedorf,
1895—1912 for en større Trælastforretning,
»Mandalsgadens Høvleri« i Kria og blev
1911 som Direktør for den kommercielle og
industrielle Afdeling af »Norsk hydro-elektrisk
Kvælstofaktieselskab« knyttet til Norges
største industrielle Foretagende, der bl. a.
disponerer over de vældige Salpeterværker paa
Notodden og Saaheim. B. har bl. a. været
Formand i den departementale Jernbanekomité af
1906, Medlem af Godstakstkommissionen af
1911, af Kria Havnestyre, af Planlægningskomiteen
for Kria Østbanestation, Overstyret for
Norges Oplysningskontor for Næringsvejene,
Rigsforsikringsanstaltens Appelkommission, Kria
Handelsret m. fl. B. var 1910—12 Formand i
»Norsk Arbejdsgiverforening« og har siden 1913
været Formand i »Fællesforeningen for
Haandværk og Industri«, siden 1910 tillige i den
efter hans Initiativ inden for samme oprettede
Afdeling for Eksportindustri.
K. V. H.

Bjerken, Per af, sv. Kirurg (1765—1818).
Hans kirurgiske Begavelse viste sig saa tidligt,
at han hentedes til Krigen i Finland 1789. Efter
endt Eksamen 1792 studerede han i London
hos Datidens berømteste Kirurger. 1796 vendte
han tilbage og blev snart Sveriges højeste
kirurgiske Autoritet, hvorfor han ganske
naturligt blev første Feltmedikus ved Hæren i
Finland 1808. Han viste her et enestaaende Mod
og største Omhu for alle. 1809 blev B. Overkirurg
ved Serafimerlasarettet i Sthlm.
A. M. D.

Bjerknes, Carl Anton, norsk Matematiker,
f. 24. Oktbr 1825 i Kria, d. smst. 20. Marts
1903. Student 1844, studerede Mineralogi som
det dengang eneste mulige Brødstudium for
dem, der interesserede sig for eksakte
Naturvidenskaber, blev mineralogisk
Kandidat 1848 og ansattes 1849 som
»Natstiger« ved Kongsberg Sølvværk. Studerede
her i sin Fritid paa egen Haand Matematik og
vandt 1852 Guldmedaille for en mat. Prisopgave.
Blev 1853 Adjunkt i Kongsberg
og 1854 Universitetsstipendiat i Matematik;
1855—57 studerede han i Göttingen og
Paris; især Opholdet i Göttingen, hvor han
studerede under Lejeune-Dirichlet og Riemann,
blev frugtbart for ham. Efter Hjemkomsten blev
han igen Stipendiat i Matematik og tillige
Konservator ved den mineral. Samling, 1859 desuden
Lærer i Matematik og Mekanik ved den mil.
Højskole, 1861 konstitueret og 1863 virkelig
Lektor i anvendt Matematik, 1866 Prof. og endelig
1869 Prof. i ren Matematik, hvilken Stilling han
beklædte til sin Død. — I Göttingen førtes B.
ind paa det Problem, hvis Løsning blev hans
Livsarbejde. Dirichlet viste i en Forelæsning,
at en Kugle maa kunne bevæge sig gennem en
ideal Vædske med jævn Hastighed uden at
møde nogen Modstand. Dette overraskende
Resultat viste B., at Inertiloven i hvert Fald i
visse Tilfælde kunde gælde nøjagtigt ogsaa i et
Rum fyldt med en ideal Vædske, hvorved en
af de Hovedindvendinger faldt bort, som man
havde gjort mod at antage Rummet udfyldt af
en Æter, gennem hvilken de tilsyneladende
Afstandskræfter, Tyngden og de elektriske og
magnetiske Kræfter, kunde forplante sig;
derved faldt et af de stærkeste Argumenter for
Fjernvirkningslæren. Men han øjnede med det
samme en Mulighed for at komme helt bort
fra den; thi naar fl. Kugler samtidig bevægede
sig i Vædsken, vilde enhver af dem gennem
Vædsken som Mellemled paavirke de andre,
og for en Iagttager, der kun saa Kuglerne,
vilde det se ud som en Afstandsvirkning uden
Mediets Mellemkomst. Først efter sin
Universitetsansættelse kunde han med større Kraft
tage fat paa den nærmere Udarbejdelse heraf,
men han hemmedes af megen Sygelighed. 1868

illustration placeholder
C. A. Bjerknes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free