- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
328

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjerre, Jens Jacobsen Kokholm, dansk Præst og Politiker, (1847-1901) - Bjerregaard, Jyllands Vestkyst, paa Holmslands Klit - Bjerregaard, - 1) Hans Jensen, dansk Bonde (1728-81) - 2) Hans, dansk Præst, (1766-1860) - Bjerregaard, Henrik Anker, norsk Digter (1792-1842) - Bjerring, Vilhelm Jakob, dansk Sprogmand og Politiker, (1805-1879) - Bjerringbro, Stationsby og Udskibningssted i Midtjylland - Bjerrum, Jannik Petersen, dansk Øjenlæge, (1851- ) - Bjerrum, Niels Janniksen, dansk Kemiker, (1879- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ingenlunde havde store Evner, hverken som Taler
ell. som Politiker, vandt han dog en ret
betydelig Stilling i Partiet, nærmest ved sin
Troskab og Iver for Partiets Sag. Apr. 1900 blev
han Kirke- og Undervisningsminister i det
sidste Højreministerium indtil Juli 1901.
E. E.

Bjerregaard, Jyllands Vestkyst, paa
Holmslands Klit V. f. Ringkjøbing Fjord. Her er
Redningsstation og Faresignal-Station for
Fiskere.
G. F. H.

Bjerregaard, 1) Hans Jensen, dansk
Bonde (1728—81), Søn af en Fæstebonde i Gentofte.
1750 fik han »Bjerregaard« under Gentofte Gods
i Fæste, og da dette Gods 1761 overdroges J. H.
E. Bernstorff, lod denne Jorderne udskifte af
Fællesskabet og Gaardene udflytte. H. J. B.
blev den første Udflytterbonde i Danmark (1766).
Han var en begavet og for sin Tid meget oplyst
Bonde, der ydede fortræffelig Hjælp ved
Udskiftningen og Udflytningen paa Gentofte Gods
og udbredte sine Anskuelser om disse
Forbedringer bl. sine Standsfæller ved et lille Skr.

2) Hans, dansk Præst, f. 22. Febr 1766, d.
12. Jan. 1860, ovenn.’s Søn, var i henved 60
Aar Sognepræst i Hjermind, Le og Hjorthede
i Viborg Stift. Han virkede med stor Iver og
Kraft for Landalmuens Oplysning. I sine egne
Sogne fik han opført Skoler, til Dels paa egen
Bekostning, og indførte et planmæssigt
Skolevæsen. Han interesserede sig levende for
Hedeplantningssagen, var en af Banebryderne for
denne og virkede dels ved sit Eksempel, idet
han plantede paa Præstegaardens Jorder, dels
ved Smaaskrifter, som han ofte uddelte gratis
bl. Bønderne. For Landbruget i Alm. virkede
han paa lgn. Maade og udgav bl. a. »Kortfattet
Anvisning til det forbedrede Jordbrug« (1833).
B., der 1828 var udnævnt til Konsistorialraad,
betragtes med Rette som en af Banebryderne
for Hedeselskabet.
H. H-l.

Bjerregaard, Henrik Anker, norsk
Digter (1792—1842), blev cand. jur. 1815, og derefter
Højesteretsadvokat, Stiftsoverretsassessor og til
Slut Højesteretsassessor i Kria. Da en
Kristianiakøbmand 1820 havde udsat en Pris af 100
Speciedaler for den bedste Nationalsang, var
det B.’s »Sønner af Norge«, der vandt Prisen
af de indkomne 22 Arbejder, og hans Sang
kaldes derfor endnu »den kronede Nationalsang«.
Han skrev et hist. Skuespil »Magnus Barfods
Sønner«, der blev opført 1830 og gjorde megen
Lykke. Hans friske lille Syngestykke »Fjeldeventyret«
(1824) med Valdemar Thrane’s smukke
Musik blev opført privat og gik siden over til
Kria Teater, hvor det 1850—88 er gaaet over
Scenen i alt 70 Gange. I sine sidste Aar led han
af Livslede og Menneskeforagt og gav disse
Følelser Luft i en Række »Svanesange«.
C. Br.

Bjerring, Vilhelm Jakob, dansk
Sprogmand og Politiker, f. i Kbhvn 17. Jan. 1805, d.
30. Novbr 1879. Efter at have taget Artium og
anden Eksamen ved Kbhvn’s Univ. foretog B.
en fleraarig Rejse til Frankrig, som i mere end
een Henseende blev bestemmende for hans
senere Løbebane. Her var det, han kastede sig
over Studiet af fr. Sprog, og her fik han den
levende Interesse for Politik, som senere bragte
ham til at tage saa ivrig Del i sit Lands offentlige
Liv. Allerede 1848 traadte B., der s. A. fik
Titel af Prof., ind i det politiske Liv. Vel
opnaaede han ikke Valg til den grundlovgivende
Rigsforsamling, da han i Oktbr stillede sig i
en kjøbenhavnsk Valgkreds, men han fik
derefter Sæde i Forsamlingen som kongevalgt
Medlem. Han sluttede sig nær til det nationalliberale
Parti, og hans store Kendskab til franske
politiske Forhold i Forbindelse med hans skarpe
Formsans skaffede ham en ikke ringe Indflydelse
i denne Forsamling, hvor man, af Mangel
paa en hjemlig politisk Tradition, til Dels maatte
arbejde med fremmede Mønstre for Øje. Han
valgtes da ogsaa til Grundlovsudvalgets
Formand og gjorde god Fyldest i denne
indflydelsesrige Stilling. Fra 1850 var han uden
Afbrydelse 24 Aar igennem et dygtigt og anset
Medlem af Landstinget, om han end aldrig naaede
nogen egl. ledende Stilling. I 9 Aar var han
af Landstinget valgt til Statsrevisor.
N. N.

Ved Univ. virkede B. i en Række af Aar
(1852—79) som Lektor i Fransk. Hans
Forelæsninger omfattede væsentlig Sproget i dets
moderne Form; men undertiden optog han
ogsaa ældre Perioder til Behandling. Det er
utvivlsomt, at B.’s Universitetsvirksomhed har
bidraget til, at man i Danmark begyndte at
sysselsætte sig ’paa en langt grundigere Maade
end tidligere med det franske Sprogs historiske
Udvikling. B. har intet nævneværdigt udgivet.
Kr. N.

Bjerringbro, Stationsby og Udskibningssted
i Midtjylland, Hjermind Sogn, Middelsom
Herred, Viborg Amt, c. 17 km SØ. f. Viborg, ved
Gudenaa, har Missionshus, Apotek, Sparekasse,
Elektricitetsværk, Markedsplads, Købmandshandel,
Møller o. fl. industrielle Anlæg samt Station
paa Viborg-Langaa Banen; den havde 1. Febr
1911 57 Gaarde og Huse og 477 Indb. (1906:
319).
H. W.

Bjerrum, Jannik Petersen, dansk
Øjenlæge, f. i Skærbæk i Sønderjylland 26.
Decbr 1851, blev Student fra Ribe Skole 1869,
cand. med. 1876. B. begyndte straks at studere
Øjensygdomme, blev Dr. med. 1882 og 1885
Medbestyrer af Edm. Hansen’s Øjenklinik.
1896—1910 var han Prof. i Oftalmologi. B. har
skrevet meget, og navnlig har hans
Undersøgelser over Lyssans og Synsfeltet større Bet.
G. N.

Bjerrum, Niels Janniksen, dansk
Kemiker, foreg.’s Søn, f. i Kbhvn 11. Marts 1879,
blev Student 1897, tog Magisterkonferens i Kemi
Febr 1902 og forsvarede 6. Novbr 1908 sit
Arbejde »Studier over basiske Kromiforbindelser«
for den filos. Doktorgrad. Fra Apr. 1902
ansattes B. som Assistent ved Univ.’s kem.
Laboratorium, var med Orlov fra denne Stilling
1911 lønnet videnskabelig Medarbejder hos
Nernst i Berlin, efter i Sommeren 1905 at
have studeret hos Luther i Leipzig, 1907 hos
Werner i Zürich og 1910 hos Perrin i
Paris, udnævntes 1. Apr. 1912 til Docent i
Kemi ved Kbhvn’s Univ. og virkede som saadan,
til han 1. Aug. 1914 overtog Professoratet
i Kemi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

B.’s Interesse var i Studietiden under
Paavirkning af S. M. Jørgensen og S. P. L. Sørensen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 10 11:07:23 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free