Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjerrum, Niels Janniksen, dansk Kemiker, (1879- ) - Bjeshezk (Bjezeck), By i Mellemrusland, Guv. Tver - Bjeverskov, Herred paa Sjælland - Bjovulf, d. s. s. Beovulf. - Bjugn, Herred - Bjälbostenen, sv. Mindesmærke - Bjælke, det mere ell. mindre firkantet tilhuggede ell. tilskaarne Tømmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vakt for den uorganiske Kemis Konstitutionsproblemer,
og en væsentlig Del af hans
senere videnskabelige Arbejder gaar ud paa at
bestemme de saltagtige, komplekse Forbindelsers
Bygning og Omdannelser, særligt ved
indgaaende Studier over Kromisaltenes kemiske
Forhold; ved disse Undersøgelser er B. gaaet
ad ny Veje, har skabt ny Metodik, der har
bragt Resultater, der karakteriserer Arbejderne
som banebrydende; Offentliggørelsen er sket
dels i Videnskabernes Selskabs Skr., dels i
»Berichte d. deutschen chem. Gesellschaft« og i
»Zeitschrift f. anorgan. Chemie«. Men ved Siden
af disse foreligger fra B.’s Haand en Række
betydelige Arbejder, dels af teoretisk, dels af
eksperimentel Art, bl. hvilke maa nævnes
Undersøgelser over Dampes og Luftarters
Varmefylde og Dissociation ved meget høje Temp.,
over deres ultrarøde Absorptionsspektrer og
Konfiguration o. s. v., offentliggjorte i
»Zeitschrift f. Elektrochemie«, »Zeitschr. f.
physikalische Chemie« og i »Verhandl. d. deuts.
physikalischen Gesellschaft«, og endelig Undersøgelser
af analytisk-kem. Art vedrørende Bestemmelse
af Klor og Ilt i Havvand, samt Klarlæggelse af
Teorien for den alkalimetriske og acidimetriske
Titrering, foruden Oversigter af mere populær
Art. B. modtog 1906 det kgl. danske
Videnskabernes Selskabs Sølvmedaille for sine
Undersøgelser over Kromiklorid og hædredes Novbr
1914 ved Tildeling af Selskabets Guldmedaille.
B. varetager Hvervene som dansk Delegeret i
Raadet for den internationale Association af
kemiske Selskaber og som Medlem af den
internationale Arbejdskomité for uorganisk kem.
Nomenklatur og af den internationale Kommission
for Indførelse af ensartede fys.-kem. Tegn.
R. K.
Bjeshezk [↱bi↱зætsk] (Bjezečk), By i
Mellemrusland, Guv. Tver, ved Volgas Biflod
Mologa, har et stort Invalidehospital, 13 Kirker,
(1907) 9400 Indb., Industri, især i Jern (B.’s
Leer og Segle er bekendte over hele Rusland),
og Handel med Korn, Hamp, Hør og Lærred.
B. hørte i sin Tid til Republikken Novgorod og
kom først ind under Rusland 1479.
G. Ht.
Bjeverskov, Herred paa Sjælland, det
nordligste i Præstø Amt, mod N. begrænset af
Kbhvn’s Amt (Ramsø Herred), fra hvilket det
skilles ved Kjøge Aa, mod V. af Sorø Amt
(Ringsted Herred), i øvrigt omgivet mod S. og
Ø. af Præstø Amts to Herreder Fakse og Stevns,
fra hvilke det skilles ved Tryggevælde Aa
(Pram Aa); kun mod NØ. berører Herredet paa
et lille Stykke Kjøge Bugt. Det strækker sig
fra N. til S. c. 15, fra NV. til SØ. c. 22 km.
Dets Areal er c. 206 km2, og det havde 1.
Febr 1911 10415 Indb. (1801: 6204, 1850: 8686,
1880: 10280, 1901: 9525), c. 51 pr km2. Jorderne
er i det hele jævne og lavtliggende, dog noget
højere mod NV., ogsaa mod SØ. hen imod
Tryggevælde Aa hæver de sig noget. De
muldrige, frugtbare Jorder er stærkt ler- og
sandblandede og hører til Landets skovrigeste Egne,
idet henved 1/6 er dækket med Skov. Af Arealet
er (1912) henved 9200 ha besaaede og over
5400 Græsgange, Eng, Brak o. s. v., medens over
3700 er Skov og Plantage. Der var 1909 3270
Heste, 14750 Stkr Hornkvæg, 1257 Faar og
14432 Svin. M. H. t. Frugtbarhed hører det til
Amtets middelgode Herreder (i Gennemsnit c.
5,5 ha paa 1 Td. Hrtk.). Det samlede Hartkorn
var 1905 1878 Tdr, og der var 1911 2180 Gaarde
og Huse. Det er delt i 14 Sogne. I gejstlig
Henseende danner Herredet med faa
Undtagelser eet Provsti med Fakse og Stevns
Herreder, i verdslig Henseende hører det til B.
Herreds og Vallø Birks Jurisdiktioner. —
Herredet, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Byauærscog- og Biafræscoghæreth,
hørte fra 1660 til Tryggevælde Amt, der 1750
forenedes med Vordingborg Amt, indtil det 1803
gik op i det da dannede Præstø Amt.
H. W.
Bjōvulf, d. s. s. Beovulf.
Bjugn, Herred, Fosen Fogderi, Søndre
Trondhjems Amt, (1910) 1180 Indb. B. H.
ligger omkring det Indre af B. Fjord. Lave
Fjelde indtager den største Del af Herredet,
disse er ude mod Havet blottede for enhver
Vegetation, men i de indre Dele findes endnu
Levninger af den tidligere betydelige Skov.
Bebyggelsen er navnlig stærk omkr. Bjugnfjordens
Bund, hvor der en Gang var et Ladested, og
paa Næssene over mod Valsfjorden og
Skjørnfjorden. Gode Veje fører fra Bjugnfjordens
Bund over til Skjørn Kirke, til
Valdersund og til Tiltrem ved Aafjorden. Det
dyrkbare Areal er kun ringe, hvorfor Agerbrug
spiller en forholdsvis liden Rolle, Skoven er
nu saa stærkt medtaget, at der maa brændes
Tørv i stor Udstrækning. Fædrift og Fiskeri er
Indbyggernes vigtigste Næringsveje. Fjordene
er bekendte for deres Fiskerigdom, navnlig paa
Sommersild og Laks. Redskaber fra Oldtiden
er fundne ved Meleim, Tønnel, Fevaag o. fl. St.
Gravhøje forekommer i stor Mængde, navnlig
ved Eidet mellem Valsfjorden og Koet. Antaget
Indtægt for 1910 udgjorde 120600 Kr. og
Formuen 545000 Kr. Herredets Areal er 82 km2,
hvoraf 23 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Bjälbostenen, sv. Mindesmærke, rejst i
Östergötland 1913 af Egnens Kvinder til
Minde om Birger Jarl, hvis Moder skal have
boet i Bjälbo.
A. M. D.
Bjælke benævnes det af en helst lige
Træstamme mere ell. mindre firkantet tilhuggede
ell. tilskaarne Tømmer af Eg, Bøg, Naaletræ
o. s. v., der anvendes til Bjælkelaget i Bygninger.
I nedenstaaende er Naaletræ ment. Til
Bygninger, hvor B. ikke bliver synlige, bør
Træstammer, der kun giver een B., aldrig
hugges mere, end der er nødvendigt til
Anbringelsen af Gulv og Loft, og Resten enten kun
afbarkes ell. let behugges, da en saadan
»vankantet« B. omtr. bærer 1/2 Gang mere end en
firkantet, skaaren af samme Stamme. Slige B.
ell. Stammer burde ej heller over hele Længden
tilhugges efter Topendens mindre Tværsnit, men
holdes tykkere nedefter, da al Afhugning
forringer Bæreevnen. Vel holder Tømrerne ikke af
slige ulige tykke B., men de gør fortrinlig Gavn,
f. Eks. naar Understøttelsernes Afstande er
ulige, da saa den tykkere Rodende lægges over
den større Afstand, og er de lige store, byttes
med Rod- og Topenden. Hvis der af en større
Stamme skal udskæres fl. B., bør Snittene ikke
lægges gennem Midten, da Overskæringen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
