- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
385

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blanc, M. T., se Bentzon, Th. - Blanc, Tharald, norsk Teaterhistoriker, (1838- ) - Blanca (Blanche), norsk og sv. Dronning - Blanca (Blanche) af Kastilien, fr. Dronning (1187-1252) - Blanc-Eriksen, Magda, f. Blanc, norsk Skuespillerinde, (1879- ) - Blanc fixe, d. s. s. Barythvidt. - Blanchard, Emile, fr. Naturforsker, (1820-1900) - Blanchard, Esprit Joseph Antoine, fr. Musiker (1696-1770) - Blanchard, Henri Louis, fr. Musiker og Forf. (1778-1858) - Blanchard, Jacques, fr. Maler, (1600-1683) - Blanchard, Nicolas François, fr. Luftskipper ( -1809)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Blanc [blaŋk], Tharald, norsk
Teaterhistoriker, f. i Bergen 6. Decbr 1838, siden 1889
Protokolsekretær i Højesteret. Var i 21 Aar
(indtil 1890) Teateranmelder i »Norske
Intelligenssedler« og »Aftenposten«. B.’s store
Kærlighed til scenisk Kunst har gjort ham til en
fremragende Samler af Stof til norsk
Teaterhistorie. Hans større Arbejder: »Norges første
nationale scene« (1884), »Kria teaters historie
1827—77« (1399) og »Henrik Ibsen og Kria
teater« (1906) har Bet. som de saa godt som
eneste Kildeskrifter, Norges yderst fattige
Teaterhistorie ejer.
E. S-n.

Blanca [↱blaŋka] (Blanche), norsk og sv.
Dronning, Datter af Grev Jean af Namur og
beslægtet med den fr. Konge Filip VI, ægtede
1335, 19 Aar gl., Kong Magnus Erikssøn. B.
roses for Skønhed og Forstand og øvede stor
Indflydelse paa Ægtefællen, hvem hun fødte
Sønnerne Erik og Haakon. Det sv. Aristokrati
syntes ikke om hende, og der blev paaduttet
hende forskellige Forbrydelser. Saaledes skulde
hun have forgivet sin Søn, Kong Erik Magnussøn,
og dennes Gemalinde, indladt sig i
Kærlighedsforstaaelse med Ridderen Bengt Algotssøn
o. s. v.; men disse Rygter savner visselig al
Grund. I sine sidste Leveaar (fra 1356) opholdt
hun sig for det meste paa Tunsberghus, hvorfra
hun styrede de Dele af Landet, som var hendes
Husbond underlagte. Hun døde her 1363 nogen
Tid efter sin Søn Haakons og Margrete
Valdemardatters Bryllup.
(O. A. Ø.). C. Br.

Blanca [↱blaŋka] (Blanche) af Kastilien,
fr. Dronning (1187—1252), Datter af Alfons IX
og gift med den fr. Kronprins, den senere Konge
Ludvig VIII. Da denne døde 1226 under
Korstoget mod Albigenserne, styrede B. Riget i 9
Aar, indtil hendes Søn, Ludvig IX, var blevet
myndig, og hun var atter Rigsstyrerinde,
medens Ludvig drog paa Korstog til Ægypten og
Syrien (1248—52), men døde saa. Hun regerede
under vanskelige Forhold med Klogskab
og Maadehold, og hendes varme Gudsfrygt
nedarvedes til Sønnen, hvem hun gav en fortrinlig
Opdragelse; betegnende baade for hendes
Kærlighed til denne og for hendes egen Karakter
er den Ytring: »Jeg elsker dig over alt i
Verden; men jeg vilde hellere opleve, at du døde,
end at du begik en Dødssynd«.
Kr. E.

Blanc-Eriksen [blaŋk-], Magda, f. Blanc,
norsk Skuespillerinde, f. 27. Marts 1879 i Bergen,
ansat ved Bergens nationale Scene 1901. Fru
B.-E.’s Talent er mer kraftigt end smidigt; hun
har i Bergen særlig gjort Lykke i Sagaroller
som »Fru Inger til Østraat« og »Hjørdis«, men
har ogsaa i moderne norske Roller naaet langt.
En kort Tid (1913—14) var Fru B.-E. ansat ved
»Tivoli Teater« i Kria, senere (1914—15) ved
Stavanger Teater; fra Høsten 1915 er Fru B.-E.
atter ansat ved Bergens nationale Scene. Hun
blev gift 1906 med Skuespiller Henning Eriksen.
E. S-n.

Blanc fixe [blã-↱fiks], d. s. s. Barythvidt.

Blanchard [blã↱∫a.r], Émile, fr.
Naturforsker, f. i Paris 1820, d. 1900. 1862 blev han
ansat ved Paris-Museet og s. A. Medlem af
Académie des sciences, til hvis Præsident han
valgtes 1881. Fra 1876 var han Prof. ved det
agronomiske Nationalinstitut. Foruden
adskillige mindre Afh. har han skrevet: Histoire
naturelle des insectes orthoptères, neuroptères,
hémiptères etc.
(3 Bd, 1840), Histoire des
insectes
(2 Bd, 1845), L’organisation du règne animal
(1851—64), Les insectes, métamorphoses, moeurs
et instincts
(1867), La vie des êtres animés
(1888).
(J. C.). R. H. S.

Blanchard [blã↱∫a.r], Esprit Joseph
Antoine
, fr. Musiker (1696—1770). Han var
særdeles anset ved Hoffet, Ludvig XV adlede
ham endog som Anerkendelse af hans Fortjenester
særlig lige over for Kirkesangen. Af hans
talrige Kompositioner kendes nu f. T. kun
meget lidt.
A. H.

Blanchard [blã↱∫a.r], Henri Louis, fr.
Musiker og Forf. (1778—1858), studerede i Paris
Musik under Méhul og Reicha. 1818—29 var
B. Orkesterdirigent ved Théâtre des Variétés og
komponerede i denne Egenskab talrige
Vaudevillemelodier, der til Dels blev meget populære.
1830 gik B. over til Théâtre Molière, for
hvilken Scene han ogsaa skrev Dramaer, der
gjorde en Del Lykke, men senere blev forbudte af
Regeringen, da de mentes at indeholde politiske
Hentydninger. I sine sidste Aar beskæftigede
B. sig med Komposition af nogle Operaer og
Kammermusik. B. var tillige en grundig og
livlig Musikkritiker, der har leveret Biografier
af Chopin, Cherubini, Berton o. fl.
W. B.

Blanchard [blã↱∫a.r], Jacques, fr. Maler,
f. 1600 i Paris, d. smst. 1683, Elev af sin Onkel
Nicolas Bollery, videre uddannet ved Studierejser
i Italien, Rom og Venedig, navnlig det
sidste Sted fik Tizian’s og Tintoretto’s Arbejder
afgørende Indflydelse paa hans Udvikling. Paa
Hjemrejsen til Paris opholdt B. sig i Turin, hvor
han for Hertugen af Savojen udførte dekorative
Malerier med Scener af Venus’ og Adonis’
Historie. Hjemkommen til Paris blev han Medlem
af Lukas-Akademiet paa et Billede af »Johannes
paa Patmos«, der grundlagde hans Ry og
stillede ham ved Siden af Vouet; Samtiden
hædrede ham med Titlen le Titien français, en
Hæder, som den moderne Kritik ikke har
kunnet anerkende, selv om det indrømmes, at han
som Kolorist staar over sine samtidige
Landsmænd. Af hans Værker er en Række store
mytol. Suiter (bl. a. i Hôtel du Président Perrault
gaaede til Grunde, og han kendes nu
bedst gennem sine religøse Billeder, saaledes
»Næstekærligheden« i Louvre, Madonnabilleder
i Museet i Bayonne, ligesom han for øvrigt er
repræsenteret i andre fr. Provinsmuseer
(Bayeux, Cherbourg, Rennes, Rouen og Toulouse).
A. R.

Blanchard [blã↱∫a.r], Nicolas François,
fr. Luftskipper (d. 1809). 4. Marts 1784 foretog
han sin første Luftrejse, og paa en Luftfart
n. A. sammen med Jefferies naaede han fra
Dover til Calais. Paa en Luftrejse til London
anvendte B. for første Gang Montgolfier’s
Faldskærm, som han gjorde Fordring paa at have
opfundet. Han omkom paa sin 66. Lufttur. —
En lgn. Skæbne havde hans Hustru, Marie
Madeleine Sophie
(d. 1819), der
ligeledes gjorde Luftskipperkunsten til sit
Erhverv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free