Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blangstrup, Johan Christian, hist. Forf. og Redaktør (1857- ) - Blankaal kaldes Aalen i Yngledragt (se Aal). - Blankekniv (Hvinand), se Ænder. - Blankekobbe, (Phoca groenlandica), saa længe den ikke har faaet de sorte Sidepletter. - Blankenberghe, Fiskerleje og Søbadested i Belgien, Prov. Vestflandern - Blankenburg, - 1) By i Hertugdømmet Braunschweig, Kredsen af samme Navn - 2) Lille By i det tyske Fyrstendømme Schwarzburg-Rudolstadt (Thüringen) - Blankenese, Skipper- og Fiskerby i preussisk Prov. Schleswig - Blankeskind, se Blankekobbe. - Blankesten kaldte Krøyer en Fisk (Pagellus cenlrodontus Roche) af Sparoidernes Familie - Blanket, uudfyldt eller uunderskrevet Formular til Dokumenter - blankets, hvide uldne Sengetæpper, oprindelig fra England - blanke Vaaben, i Modsætning til Haandskydevaaben Haandvaaben, der kun kan benyttes til Nærkampen - Blanklæder, Fællesbetegnelse for de til Overlæder i B.-Fodtøj benyttede Lædersorter - Blankoendossement, et Vekselendossement, der kun bestaar i, at Endossenten tegner sit Navn paa Vekslens Bagside - Blankokredit, en Kredit, for hvilken der ikke er stillet nogen Sikkerhed. - Blankslibning, se Polering. - Blanksværte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Begivenhederne i Norden i Efteraaret 1788«
(1889). Sin Forfatterbane maatte B. dog
afbryde, da han i Efteraaret 1891 overtog
Redaktionen af »Salmonsens Konversationsleksikon«.
Juli 1902 blev B. tillige Redaktør af
»Berlingske Tidende«, en Stilling, som han
beklædte til Udgangen af 1912, da han fratraadte
for at overtage Redaktionen af en ny Udgave
af Leksikonet.
J. Cl.
Blankaal kaldes Aalen i Yngledragt (se Aal).
Blankekniv (Hvinand), se Ænder.
Blankekobbe kaldes Svartsiden (Phoca
groenlandica) af Kolonisterne i Grønland, saa
længe den ikke har faaet de sorte Sidepletter.
Huderne af B. hedder Blankeskind.
R. Hg.
Blankenberghe [↱b£aŋkənbærкə], Fiskerleje
og Søbadested i Belgien, Prov. Vestflandern,
ved Vesterhavet, 13 km NØ. f. Ostende, ved
Jernbanen Brügge—Hegst, har en Havn,
Skibsbyggeri og (1913) 6150 Indb. B. har stort Ry
som Badested og besøges aarlig af over 25000
Gæster. Fra B. fører B.-Kanalen til den Kanal,
der forbinder Ostende med Brügge.
G. Ht.
Blankenburg [↱b£aŋkənburk], 1) By i
Hertugdømmet Braunschweig, Kredsen af samme
Navn, ved Nordranden af Unterharz, 234 m o.
H., ved Jernbanen Halberstadt—B.—Tanne, har
med Garnison (1910) 11487 Indb., Handel,
Havebrug, Kalk- og Teglbrænderier, flere
Kuranstalter for Nervesvage og er meget besøgt af
Harzrejsende. S. for Byen paa Blankenstein
ligger et Slot med hist. Samlinger; mod
Ø. findes en Række vilde Sandstensklipper,
Teufelsmauer (med smuk Udsigt fra
Grossvaterstuhl, 319 m); mod N. ligger Ruinerne
af Borgen Regenstein, og mod NV. findes
det tidligere Kloster Michaelstein.
Kredsen B. udgjorde i Middelalderen et eget
Grevskab, som indlemmedes i Braunschweig 1599
(1707—31 var det dog atter et Fyrstendømme
for sig). B. hørte 1807—13 til Kongeriget
Westfalen. — 2) Lille By i det tyske Fyrstendømme
Schwarzburg-Rudolstadt (Thüringen) ved Rinne
og Schwarza. Knudepunkt paa Jernbanen
Arnstadt—Saalfeld, 226 m o. H., har (1910) 3450
Indb., Savmøller og Maskinfabrik og er
bekendt som det første Sted, hvor Fröbel
grundlagde en Børnehave, 1840 (hvorfor der i Byen
er rejst et Mindesmærke for ham). N. f. B.,
paa en 160 m høj Kalkklippe, ligger de smukke
Ruiner af Slottet Greifenstein.
G. Ht.
Blankenese [blaŋkə↱ne.zə], Skipper- og
Fiskerby i preussisk Prov. Schleswig, Hertugdømmet
Holsten, ligger smukt mellem høje Bakker ved
Elbens højre Bred, c. 7 km V. f. Altona ved
Jernbanen Altona—Wedel, har (1910) 5612 Indb.,
Fiskeri og Rederi, er bekendt for sine mange
Villaer, der tilhører de rige Hamburgerkøbmænd,
og som yndet Udflugtssted for
Hamburgs og Altonas Indb.
G. Ht.
Blankeskind, se Blankekobbe.
Blankesten kaldte Krøyer en Fisk
(Pagellus centrodontus Roche) af Sparoidernes
Familie, hvis rette Hjem er Middelhavet og det
sydvestlige Europas Kyster, men som nu og da
ogsaa fanges i de danske Farvande og langs
Norges Kyst til Bergen, hvor den endda skal
være Standfisk. B. bliver 0,5 m lang og er paa
Ryggen mørkere eller lysere rød; Bugen er
sølvhvid, og paa Skulderen findes en mørk
Plet.
(H. J. P.) Ad. J.
Blanket [blaŋ↱kæt], uudfyldt eller
uunderskrevet Formular til Dokumenter af enhver
Art. I Møntfabrikationen betyder B. et rundt
Metalstykke af Møntens nøjagtige Størrelse,
Vægt og Finhed, der altsaa kun mangler
Præget for at være en færdig Mønt.
(E. M.) Th. O.
blankets [↱b£äŋkets], hvide uldne Sengetæpper,
oprindelig fra England, fra de bekendte
Tæppedistrikter, og Irland, fremstilles nu ogsaa i stor
Mængde i Tyskland. De har en meget forsk.
Udstyrelse, ofte med farvede Striber ved
Kanterne, og benyttes meget til Militærbrug og til
oversøisk Eksport. De finere Sorter bleges, de
simplere sælges ublegede.
K. M.
blanke Vaaben er i Modsætning til
Haandskydevaaben saadanne Haandvaaben, der kun
kan benyttes til Nærkampen, Mand mod Mand.
De har deres Navn af den blanke Staalklinge
eller Spids og benyttes som Hug- og
Stødvaaben. De nu i Brug værende b. V. er: Sabel,
Pallask, Huggert, Kaarde, Dolk, Sabel-, Kaarde-
og Knivbajonet, Stødbajonet samt Lanse. B. V.,
der har været i Brug, men nu er afskaffede i
de civiliserede Landes Hære, er: Sværd, Spyd
(Pike), Partisan, Hellebard og Esponton. Iblandt
vilde og halvvilde Folkeslag bruges en Mængde
forsk. Former af b. V., navnlig forsk. Slags
Økser. Tidligere benævnedes de b. V., som
bares som Sidevaaben i Livrem eller Bandoler,
»Sidegeværer«.
(E. P.) C. Q.
Blanklæder, Fællesbetegnelse for de til
Overlæder i B.-Fodtøj benyttede Lædersorter,
Fedeskind og Fahllæder, der benyttes
med Kødsiden udad. B. maa ikke forveksles
med det tyske Blankleder, der er
Platlæder (s. d.).
K. M.
Blankoendossement [ogs. -aŋdåsə↱maŋ], et
Vekselendossement, der kun bestaar i, at
Endossenten tegner sit Navn paa Vekslens
Bagside. Ved et B. overdrages Vekslen altsaa ikke
til en bestemt Person, men til Ihændehaveren,
og en in blanco endosseret Veksel gælder altsaa
i hver Mands Haand. Ihændehaveren har Ret
til at forandre et B. til et Ordreendossement
ved at udfylde det.
(E. M.) Th. O.
Blankokredit, en Kredit, for hvilken der
ikke er stillet nogen Sikkerhed.
Blankslibning, se Polering.
Blanksværte bestaar som Regel af Melasse,
Benkul og Svovlsyre, undertiden med Tilsætning
af Gummi og en Olie. Svovlsyren forkuller til
Dels de andre Stoffer og bevirker en fin
Fordeling af Kulpartiklerne; er den til Stede i for
stor Mængde, angriber den i høj Grad Læderet.
De saakaldte fede B. bestaar af Olie, Voks,
Harpiks og Kønrøg, men hæfter ikke godt paa
Læderet, naar de indeholder meget af de
blankende Stoffer, Voks og Harpiks. Andre Sorter
med Sæbe, Gummi, Lim og Sukker ell. Vand,
Sukker, Gummi og Æggehvide som Bindemidler
er daarligere, idet de navnlig ikke beskytter
Fodtøjet mod Vand og let vaskes bort. B.
sælges baade i flydende og i dejagtig Form. —
Nu benyttes alm. selvblankende Sværter
ell. Skocrême, der bestaar af en Blanding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
