Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 405 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blendering (fr. blindage), i Befæstningskunsten: smaa Opholdsrum for Mandskabet dækket mod den fjendtlige Ild - Blenheim, se Blindheim. - Blenheim House, se Woodstock. - Blenheim Spaniel, eng. Skødehunderace, se Hunde. - Blenio, se Blegno. - Blennarhassett, Charlotte, f. Grevinde Leyden, tysk Forfatterinde, (1843- ) - Blenniidæ, se Tangspræl. - Blennorragi (gr.) betyder Materieflaad - Blennorroe, d. s. s. Blennorragi. - Bleriot, fr. Ingeniør, Konstruktør af Flyvemaskiner, se Luftsejlads. - Bléry, Eugéne, fr. Malerraderer, (1805-1887) - Bles, David Joseph, holl. Maler, (1821-1899) - Bles, Herri (Hendrik) - Blesbok (Blis-Antilope), se Antiloper. - blessere (af fr. blesser), saare; Blessure (fr.), Saar. - Blessington, Marguerite, Grevinde af, eng. Forfatterinde (1789-1849) - Blesson, Johanri Ludwig Urban, preussisk Militærforfatter (1790-1861)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forsynede med Jernskodder, der under en
Beskydning holdes lukkede og barrikaderede. —
Ved en Skyts-B. forstaar man en tidligere
undertiden anvendt Overbygning af Tømmer
og Jord, der afgav Dækning for det deri
opstillede Stykke Skyts. Nutildags vil en saadan
Konstruktion blive udført af Beton og kaldes
da en Skytsremise.
Sch. P.

Blenheim [↱blænha^im], se Blindheim.

Blenheim House [↱b£en_im-ha^us], se
Woodstock.

Blenheim Spaniel [↱b£en_im-spänj_ə£], eng.
Skødehunderace, se Hunde.

Blenio [^blen_io], se Blegno.

Blennarhassett [eng. b£enə↱häs_it],
Charlotte, f. Grevinde Leyden, tysk Forfatterinde,
f. i München 1843. Lady B. er gift med
irlænderen Sir Rowland B. Hun er bosat i sin
Fødeby, hvor hun 1898 kreeredes til Æresdoktor
i Filosofi. Bl. hendes Værker maa særlig
nævnes Biografierne af Mme de Staël og
Talleyrand.
C. B-s.

Blenniidæ, se Tangspræl.

Blennorragi (gr.) betyder Materieflaad og
ikke Slimflaad, som det i Alm. oversættes ved.
Betegnelsen B. benyttes i Reglen om Gonorroe
og om den gonorroiske Øjenbetændelse (se
Øjenbetændelse).
G. N.

Blennorroe [-↱re´], d. s. s. Blennorragi.

Blériot [ble↱r_io], fr. Ingeniør, Konstruktør af
Flyvemaskiner, se Luftsejlads.

Bléry [ble↱ri], Eugène, fr. Malerraderer,
f. 1805 i Fontainebleau, d. 1887 i Paris. B.
begyndte med Tegninger for Stentryk (12
Landskabsprospekter, 1830), men gik snart over til
Radererteknikken, først under Paavirkning af
Boissieu’s Raderinger og hildet i konventionel
Landskabsopfattelse, senere ganske frigjort.
Hans Arbejder, udførte efter egne Tegninger
ell. umiddelbart efter Naturen, fik med deres
enkle skønne Motiver fra Fontainebleau-Skoven
m. v. og med deres tekn. Fuldkommenhed,
Indflydelse paa Barbizon-Skolens Malere, saa at
fl. af dem selv greb Radernaalen. B. betegnes
ikke med Urette som Skaberen af den moderne
Malerradering i Frankrig; han trykkede og
forlagde selv sine Arbejder og overlod i Prøvetryk
Cabinet des Estampes i Paris hele sit Værk,
hvortil han udgav en Katalog (295 Blade,
heriblandt enkelte Litografier). (Litt.: Béraldi,
Les graveurs du XIX siècle [2. Bd, Paris 1884]).
A. Hk.

Bles [↱b£æs], David Joseph, holl. Maler,
f. 1821 i Haag, d. 1899 smst., arbejdede først
under C. Krusemann, senere i Paris under
Robert-Fleury. Efter Hjemkomsten til Haag
(1843) dyrkede han særlig det humoristiske
Genrebillede (har ogsaa malet Historiebilleder:
»Rubens og den unge Teniers«, »P. Potter«) og
opnaaede i denne Kunstgren betydelig
Virkning ved smagfuld Kolorit og træffende
Karakteristik. Til hans første bekendte Arbejder
hører »Savojisk Liredrejerske« og »Ungarsk
Musefældehandler«; senere gjorde han megen
Lykke med »Dilettantkoncert«, »Husvennerne«,
»Maskebal« m. m.
A. Hk.

Bles [↱b£æs], Herri (Hendrik) (ogsaa:
H. met de B. ɔ: med en »Blis« i Haaret; af
Italienerne kaldet Civetta, fordi han brugte
en Ugle som Monogram, og efter egen
Betegnelse Henricus Blesius), hører til den
nederlandske Skole, f. i Bouvignes ell. Dinant,
virkede i 2. Trediedel af 16. Aarh. Af hans,
i øvrigt meget uopklarede Livshistorie kan
fremhæves, at han vistnok har været knyttet
til Antwerpen og i længere Tid opholdt sig i
Italien. B. har malet Portrætter samt særlig
Landskaber med bib. Staffage, i meget lille
Maalestok og særdeles omhyggelig udførte. Som
Landskabsmaler staar han Patenir nær og
hører til de første selvstændigere nederlandske
Landskabsmalere fra Beg. af 16. Aarh. Billeder
af ham bl. a. i Berlin, Madrid, München,
Firenze og Wien.
A. Hk.

Blesbok [↱b£æsbåk] (Blis-Antilope), se
Antiloper.

blessere (af fr. blesser), saare; Blessure
(fr.) [fr. blæ↱sy.r, da. -↱sy.r_ə], Saar.

Blessington [↱b£es_iŋt_ən], Marguerite,
Grevinde af, eng. Forfatterinde (1789—1849).
Hendes Pigenavn var Power; knap 15 Aar gl
blev hun gift med en eng. Kaptajn Farmer;
Ægteskabet var ulykkeligt. Aaret efter
Mandens Død ægtede hun (1818) den irske Peer
Ch. Gardiner, Jarl af B.; hun færdedes nu med
ham i de fornemme Kredse baade i England
og paa Fastlandet. I Genua traf hun sammen
med Byron og udgav senere (1832) Erindringerne
om sin Samtale med ham i den
sympatetiske og interessante Bog Conversations
with Lord Byron. Efter sin Ægtefælles Død
(1829) drog Lady B. atter til England og tog
Ophold paa sin Ejendom, Gore House i
Kensington, og her samlede hun og hendes
intime Ven, Grev d’Orsay, gæstfrit en stor Kreds
af litterært interesserede Folk og Forfattere
omkr. sig, iblandt hvilke der fandtes Mænd som
Landor, Bulwer og Dickens. Efter 20 Aars
Ophold i England flygtede hun 1849 p. Gr. a.
Gæld til Paris, hvor hun døde. Foruden det
førnævnte Skr. har hun forfattet en Række,
nu ganske glemte Romaner. (Litt.:
Madden, The Literary Life and Correspondence
of the Countess of B. [London 1855, 3 Bd]).
(Ad. H.). I. O.

Blesson [↱blæsån], Johann Ludwig Urban,
preussisk Militærforfatter (1790—1861). Efter at
have deltaget i Felttoget mod Frankrig 1815
som Ingeniørofficer, blev han efter Freden
Lærer i Ingeniørvidenskaberne ved Krigsskolen i
Berlin, men tog allerede 1829 sin Afsked som
Major for udelukkende at ofre sig for litterær
Virksomhed. Han udgav saaledes »Zeitschrift
für Kunst, Wissenschaft und Geschichte des
Kriegs« og den endnu bestaaende
»Militär-Litteratur-Zeitung«, der kommer som
Tillægshefte til »Militär Wochenblatt«. Af hans
Værker skal fremhæves flg.: »Befestigungskunst für
alle Waffen« (1821—35, 3 Bd); »Übersicht der
Befestigungskunst« (1827—34); »Beitrag zur
Geschichte des Festungskriegs in Frankreich 1815«
(1818); »Übersicht der Belagerungskunst« (1827);
»Geschichte der grossen Befestigungskunst«
(1830). Særlig ved de to førstnævnte Værker
om Befæstningskuristen har Forfatteren indlagt
sig stor Fortjeneste.
Sch. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>